Der er nyt håb for di­a­be­tes­pa­tien­ter

BT - - NYHEDER - GRA­FIK: Bon­drop. Foto: GI Dy­na­mi­cs, iSto­ckp­ho­to

FORSK­NING Blod­suk­ke­ret er den dag­li­ge ho­ved­pi­ne for di­a­be­tes­pa­tien­ter, for­di et for­hø­jet blod­suk­ker på bå­de kor­te­re og la­en­ge­re sigt har en ska­de­lig virk­ning på krop­pen. Men en dansk-tysk op­da­gel­se gi­ver nu håb om ny me­di­cin, der kan hja­el­pe et sta­bilt blod­suk­ker på vej. Det er ef­ter­hån­den vi­den­skab af ae­l­dre da­to, at to spe­ci­fik­ke hor­moner har en sa­er­lig be­tyd­ning for suk­ker­sy­ge­pa­tien­ter. Det ene hed­der in­sulin og sør­ger for at fjer­ne suk­ker fra blo­det, mens det an­det hed­der gluka­gon og hi­ver suk­ker over i blo­det. In­sulin ud­skil­les li­ge ef­ter, man har spist, mens gluka­gon ud­skil­les, når man fa­ster. På den må­de hol­der krop­pen sig i ba­lan­ce. Og ind­til nu har la­e­ger­ne tro­et, at de to hor­mon­stof­fer blev dan­net i bugs­pyt­kir­t­len. Men ny forsk­ning vi­ser, at gluka­gon og­så kan dan­nes i tar­men. For­søg på men­ne­sker Den nye op­da­gel­se stam­mer fra Cen­ter for Di­a­be­tes­forsk­ning på Gen­tof­te Ho­spi­tal, hvor la­e­ge og ph.d.-stu­de­ren­de As­ger Lund sam­men med forsk­nings­le­der og over­la­e­ge, ph.d. Fi­lip Krag Knop har stå­et i spid­sen for det pro­jekt, som po­ten­ti­elt kan hja­el­pe nog­le af de me­re end 250.000 dan­ske­re, der li­der af ty­pe 2-di­a­be­tes, med at hol­de styr på blod­suk­ke­ret. Og end­nu vig­ti­ge­re: Und­gå føl­ge­syg­dom­me.

»Det fe­de ved det her pro­jekt er, at for­sø­get er la­vet på men­ne­sker – ik­ke på en lil­le ze­bra­fisk el­ler mus, der har få­et et gen. Vi kan ik­ke kom­me ta­et­te­re på pa­tien­ter­ne. Og så bli­ver det først rig­tig spa­en­den­de,« si­ger forsk­nings­le­der Fi­lip Krag Knop. Bed­re be­hand­ling Ti pa­tien­ter, som le­ver uden bugs­pyt­kir­tel, for­di de har få­et fjer­net den pga. kra­eft, er nem­lig ble­vet un­der­søgt, ef­ter de har druk­ket suk­ker­vand. For­sø­get vi­ste, at de ud­skil­te for me­get gluka­gon. Og det gjor­de de ik­ke, hvis de fik sprøjtet suk­ker­van­det di­rek­te ind i blodå­ren.

»Gluka­gon­ni­veau­et sti­ger kun, når de får suk­ker gen­nem mun­den og der­med tar­men. Så gluka­gon bli­ver ik­ke ude­luk­ken­de la­vet i bugs­pyt­kir­t­len, og der­for ty­der det på, at tar­men og­så kan pro­du­ce­re gluka­gon. Det er vig­tigt, at vi hu­sker at kig­ge på an­dre or­ga­ner og­så – isa­er tar­men – for det her vil kun­ne be­ty­de, at man ved at mo­du­le­re gluka­gonud­skil­lel­sen fra tar­men må­ske kan få blod­suk­ke­ret ned,« si­ger Fi­lip Krag Knop og til­fø­jer, at det ik­ke er en re­vo­lu­tion, men:

»Det åb­ner for nye be­hand­lings­me­to­der. Ty­pe 2-di­a­be­tes er en pro­g­res­siv syg­dom, så man til­stra­e­ber en så bred vif­te af be­hand­lin­ger som mu­ligt. Med ti­den skal pa­tien­ter­ne ha­ve hø­je­re og hø­je­re do­ser, så kan vo­res pro­jekt fø­re til, at der bli­ver ud­vik­let en ny me­di­cin, vil det va­e­re med til at for­bed­re be­hand­lin­gen for di­a­be­tes­pa­tien­ter­ne. Bed­re livskva­li­tet, fa­er­re bi­virk­nin­ger og for­la­en­get mid­del­le­ve­tid,« si­ger han.

Og det har en stor be­tyd­ning. For 40-50-åri­ge, der får stil­let di­ag­no­sen ty­pe 2-di­a­be­tes, le­ver i gen­nem­snit syv år kor­te­re, hvis ik­ke de får en op­ti­mal be­hand­ling.

Forsk­nings­for­sø­ge­ne fort­sa­et­ter der­for, og pla­nen er nu at ’de­sig­ne et eks­pe­ri­ment for, hvor­dan gluka­gon bli­ver re­gu­le­ret’. Det vil si­ge, hvor­dan man hen­holds­vis sti­mu­le­rer og ha­em­mer ud­skil­lel­sen af gluka­gon fra tar­men.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.