Kul­tur ’Vim­mer­s­vej’s v

BT - - KULTUR -

BAG­GRUND Jør­gen Kle­i­nert, der fik idéen til at for­dan­ske det gi­gan­ti­ske hit ’Wim­moweh - The Lion Sle­eps To­night’, at de der­ved in­di­rek­te var med til at sny­de en for­la­engst af­død syd­afri­kansk mu­si­ker So­lo­mon Lin­da og hans lud­fat­ti­ge fa­mi­lie.

Da fejl­en fle­re år se­ne­re kom Bam­se for øre, var den go­de jy­de med det go­de hjer­te dog og­så én af de før­ste til at rå­de bod på uret­fa­er­dig­he­den Som den ene­ste af de me­re end 150 kunst­ne­re, der har ind­spil­let ’The Lion Sle­eps To­night’.

»Flem­m­ings reft­fa­er­dig­heds­sans blev vakt, da han la­e­ste om sa­gen. Han men­te, at den dan­ske of­fent­lig­hed skul­le ken­de til sa­gen. Og han vil­le gø­re no­get. Han kun­ne ik­ke gø­re no­get ved for­lags­si­den, NCB, på den op­rin­de­li­ge ’Vim­mer­s­vej’. Men han kun­ne la­ve en ny ind­spil­ning af san­gen - med to af So­lo­mon Lin­das døtre som kor, der blev ind­spil­let i Syd­afri­ka,« hu­sker Bam­ses da­va­e­ren­de pla­de­sel­skabs­chef Jens Ove Fri­is. Apart­heid spa­end­te ben De godt 40.000 kro­ner, san­gen har ind­tjent, blev sendt di­rek­te vi­de­re til kom­po­ni­stens fa­mi­lie, der sta­dig le­ve­de i afri­kansk fat­tig­dom.

Pen­ge­ne blev an­gi­ve­ligt brugt til et nyt hus til Lin­da-fa­mi­li­en. Men der­med er even­ty­ret (tra­ge­di­en) om ’Vim­mer­s­vej’/’Wim­moweh’ langt­fra for­bi.

Helt til­ba­ge i 1939 hav­de den ukend­te afri­kan­ske mu­si­ker og vo­ka­list So­lo­mon Lin­da im­pro­vi­se­ret den sa­e­reg­ne me­lo­di i lan­dets ene­ste pla­destu­die. Den op­rin­de­li­ge ti­tel var ’Mbu­be’. Og om­kva­e­det, der si­den blev til ’Wim­moweh’, lød op­rin­de­ligt ’Mbu­be Zim­be’.

På swa­hi­li be­ty­der det no­get i ret­ning af ’stop lø­ve’. So­lo­mon M. Lin­da var nem­lig in­spi­re­ret af sin egen og an­dre lo­ka­les lø­vej­agt. Og selv­om san­gen iføl­ge bla­det Per­for­m­ing Songwri­ter solg­te over 100.000 ek­sem­pla­rer, tjen­te So­lo­mon Lin­da ik­ke en flad freg­ne.

Iføl­ge den da­va­e­ren­de apart­heid­lov­giv­ning kun­ne lan­dets sor­te bor­ge­re nem­lig ik­ke eje dén slags ret­tig­he­der.

Der­for blev han tvun­get til at vi­de­re­gi­ve ret­tig­he­der­ne for no­get, der sva­rer til to-tre dan­ske kro­ner.

Midt i 1950’er­ne send­te en re­pra­e­sen­tant for det syd­afri­kan­ske sel­skab så san­gen til USA, hvor man og­så hå­be­de på at fin­de suc­ces.

Her var det kun Pe­te Se­e­ger, der var in­ter­es­se­ret. Og da han så sør­ge­de for ame­ri­kansk tekst og ind­spil­le­de san­gen sam­men med sin fol­kemu­sik-grup­pe The Wea­vers, var det den­ne grup­pes sy­no­nym ’Phil Camp­bell’, der end­te som of­fi­ci­el kom­po­nist. Og So­lo­mon Lin­das navn så ud til at va­e­re for­s­vun­det i glem­s­lens – el­ler må­ske grå­dig­he­dens – tå­ger. Indtjen­te 150 mil­li­o­ner kro­ner Si­den duk­ke­de nav­net ’So­lo­mon Lin­da’ igen op på en­kel­te af de nu over 150 ge­nind­spil­nin­ger af san­gen. Men i 1970 blev ’for­bry­del­sen’ gen­ta­get.

Så­le­des tru­e­de syd­afri­kan­ske ad-

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.