Il­de hi­sto­rie

BT - - KULTUR -

Flem­m­ings reft­fa­er­dig­heds­sans blev vakt, da han la­e­ste om sa­gen i fil­men ’Lø­ver­nes Kon­ge’. Blandt de man­ge kunst­ne­re, der har ge­nind­spil­let san­gen, er så for­skel­li­ge nav­ne som Bam­se og U2-pro­du­cer Bri­an Eno. Og ’Wim­moweh’ har om­kring årtu­sind­skif­tet ind­tjent det, der sva­rer til 150 mil­li­o­ner dan­ske kro­ner. Tri­umf til sidst So­lo­mon Lin­da Mt­se­les fa­mi­lie le­ve­de sta­dig i dyb fat­tig­dom. Men så kom hja­el­pen fra fle­re uven­te­de sider.

Først skrev ma­ga­si­net Rol­ling Sto­ne en lang ar­ti­kel om det, de kald­te ’det hi­sto­ri­ske sang-ty­ve­ri’.

I år 2000 kom den syd­afri­kan­ske ad­vo­kat Owen De­an så på ba­nen. Og han fik uven­tet og in­di­rek­te hja­elp fra den for­la­engst af­dø­de en­gel­ske for­fat­ter Char­les Di­ck­ens. Li­ge­som Lin­da dø­de Di­ck­ens nem­lig (dog i 1870) uden en kro­ne på lom­men. Ret­tig­he­der­ne til klas­si­ske forta­el­lin­ger som ’Et ju­le­ven­tyr’ (Scroo­ge) og ’Oli­ver Twist’ til­hør­te grå­di­ge for­lag. Og i 1925 fik Di­ck­ens’ ef­ter­lad­te der­for ind­ført en ny lov, der au­to­ma­tisk til­ba­ge­le­ve­rer samt­li­ge ret­tig­he­der til fa­mi­li­en, 25 år ef­ter kunst­ne­rens død. Iføl­ge den pa­ra­graf skul­le man­ge af de ra­re co­py­right-mil­li­o­ner va­e­re gå­et til So­lo­mon Lin­das tre døtre Delp­hi, Fil­dah og Eliza­beth si­den 1987 (25 år ef­ter Lin­das død).

In­gen tro­e­de rigtigt på sa­gen el­ler for den sags skyld på ad­vo­kat Owen De­ans chan­cer. Men imod al­le od­ds vandt han sa­gen på al­le fron­ter.

So­lo­mon Lin­das fa­mi­lie var plud­se­lig millionaerer. Bå­de Dis­ney og for­la­get Abi­le­ne blev tvun­get i knae. Og 38 år ef­ter sin død fik Sa­lo­mon Lin­da en­de­lig den an­er­ken­del­se og for­mue, han hav­de fortjent. Men myste­ri­et le­ver vi­de­re I 2012 ud­send­te jour­na­li­sten Ri­an Ma­lin bo­gen ’The Lion Sle­eps To­night’. Den byg­ger på ar­tik­ler, der har va­e­ret op­trykt i di­ver­se me­di­er. Den gør ik­ke bil­le­det min­dre mud­ret.

Men to for­hold bør na­ev­nes: 1. En jurist ha­ev­der, at So­lo­mon Lin­da op­rin­de­lig rent fak­tisk modt­og et be­løb for san­gen. 2. An­dre ha­ev­der, at me­lo­di­en op­rin­de­lig er en tra­di­tio­nel Zulu-fol­kesang, som in­gen kan på­kal­de sig ret­tig­he­der­ne til.

Myste­ri­et le­ver vi­de­re. Ved mid­dags­tid den 1. ja­nu­ar for pra­e­cis fem år si­den tik­ke­de nyhe­den ind på dan­ske nyheds­re­dak­tio­ner: ’Flem­m­ing Bam­se Jør­gen­sen er død’. Kort ef­ter mid­nat nytårsnat sag­de den sto­re, fol­ke­li­ge san­gers hjer­te stop. De føl­gen­de da­ge op­le­ve­de Dan­mark en ve­ri­ta­bel lan­desorg, der kul­mi­ne­re­de med en min­de- og støt­te­kon­cert den 7. fe­bru­ar med bl.a. Kim Lar­sen og Stig Ros­sen. Fle­re end 100.000 dan­ske­re li­ke­de Fa­ce­book-si­den ’R.I.P. Flem­m­ing Bam­se Jør­gen­sen’.

Ud­over Flem­m­ing Bam­se Jør­gen­sens na­er­me­ste fa­mi­lie og ma­na­ge­ren Jo­hn Mad­sen var Bam­ses pla­de­sel­skabs­mand og na­e­re ven Jens Ove Fri­is den før­ste, der fik be­sked om døds­fal­det.

»Da min te­le­fon rin­ge­de kl. fi­re om mor­ge­nen, vid­ste jeg in­stink­tivt, hvad der var sket. El­lers vil­le Jo­hn ik­ke rin­ge nytårs­mor­gen,« si­ger Fri­is i dag.

»I dag er det, jeg sav­ner mest hos Flem­m­ing, hans man­ge te­le­fo­nopkald. Vi hav­de et me­get ta­et sam­ar­bej­de. Når han ik­ke var ude at spil­le, sad han på sit kon­tor og skrev og la­e­ste. Han rin­ge­de to-tre gan­ge om ugen, en­ten var der en skit­se, jeg skul­le hø­re, el­ler en idé, han hav­de få­et. An­dre gan­ge hav­de han la­est no­get, der har­me­de ham - det me­get ae­r­li­ge og op­rig­ti­ge men­ne­ske, hvis sto­re ret­fa­er­dig­heds­sans of­te blev stødt. Dét men­ne­ske sav­ner jeg. Han kun­ne som al­le an­dre kunst­ne­re va­e­re be­sva­er­lig, men i bund og grund var han et godt men­ne­ske,« si­ger Jens Ove Fri­is og frem­ha­e­ver Flem­m­ing Bam­se Jør­gen­sens pro­fes­sio­na­lis­me.

»Midt mel­lem op­ta­gel­ser til TV2pro­gram­met ’Al­lStars’ og pla­de­ind­spil­nin­ger skul­le vi la­ve en fo­to­ses­sion i Aar­hus i ti gra­ders frost. Flem­m­ing stod der i tre timer i sit sti­ve­ste puds og tyn­de sko og frøs med an­stand, ind­til ar­bej­det var fa­er­digt. Den pro­fes­sio­na­lis­me fin­der man ik­ke hos man­ge un­ge men­ne­sker i dag,« si­ger Fri­is.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.