De fem der bestemmer
MAGTELITEN det moderne folkestyre’ skal stort set alle beslutninger godkendes af Finansministeriet. Det er en kilde til stor frustration hos ministre og embedsmaend udenfor departementschefernes inderkreds.
’For ministerierne betyder den taette koordinering af regeringsarbejdet, at beslutninger, som tidligere kunne traeffes af et enkelt ministerium selv, nu skal igennem en proces, hvor der skal opnås enighed med Finansministeriet...’, hedder det i rapporten.
Økonomiudvalget mødes hver onsdag morgen kl. 9. Dette udvalg er regeringens egentlige maskinrum, hvor den dagligdags politik foregår.
»Det er her, finansministeren sidder og siger nej til alt,« som en tidligere minister bemaerker med et smil på laeben.
Senere samme dag kl. 15.30 mødes koordinationsudvalget.
Før dette møde har Christian Kettel Thomsen, Ulrik Vestergaard og Martin Praestegaard sat sig sammen for at rydde alle sten af vejen og komme med løsningsforslag. K-udvalget, som det kaldes i daglig tale, skal nemlig fortrinsvis tage sig af møgsager, når to ministre er røget i totterne på hinanden. Ved siden af funktionen som regeringens gårdvagt tager man sig af de mere vaerdipolitiske lovforslag og udspil.
Isaer SF måtte se mange af sine udspil blive sorteret bort på mystisk vis i en tidlig fase, dengang partiet sad i regering. For ministerierne betyder den taette koordinering af regeringsarbejdet, at beslutninger, som tidligere kunne traeffes af et enkelt ministerium selv, nu skal igennem en proces, hvor der skal opnås enighed med Finansministeriet
Tidligere miljøminister Ida Auken, som i dag er radikal, blev bremset i sit ønske om at åbne embedsapparatet mere op for graesrodssynspunkter.
Astrid Krag, der var sundhedsminister, mødte kontant modstand fra Finansministeriet, da hun ville nedsaette et sundhedspanel. Ministeriet sagde kort og godt nej.
Og den reklameafgift, som SF fik med på finansloven helt tilbage i 2012, led en stille død, laenge før den nåede at traede i kraft.
I marts i år lagde davaerende skatteminister Benny Engelbrecht (S) den officielt i graven.
Flere ministre, som BT har talt med, giver udtryk for, at det ofte kan vaere svaert at spore, hvem der helt praecist har truffet afgørende beslutninger. Og hvornår det er sket. En sag kan vaere afgjort, før man aner det. For eksempel siger Ida Auken: »Det er klart, at der ligger meget politik i detaljen, i noter og i sagsforberedelse. Som minister skal man stå tidligt op, hvis man vil se, hvor de politiske beslutninger ligger, hvis de er forberedt på en saerlig måde. Det kraever, at man er inde i sit stof og stoler på de embedsmaend, der rådgiver én taettest på,« siger hun.
Ole Zacchi blev engang kaldt en af Slotsholmens staerkeste departementschefer. Da han i forbindelse med Poul Schlüters magtovertagelse i 1982 skulle have ny minister, sagde han ifølge Aktuelt:
»Jeg tager imod de ministre, Dronningen sender mig, men det bliver dejligt igen at få foden under eget bord.«
Siden har det vaeret en stående vittighed blandt embedsmaend, at ministre kommer og går, men departementschefer består
Da Christian Kettel Thomsen ved overdragelsesforretningen i Statsministeriet i juni tog ordet, var det givetvis den bemaerkning, han refererede til.
»Når en statsminister forlader Statsministeriet, plejer de ikke at komme tilbage,« sagde Kettel til Lars Løkke Rasmussen.
