VI SKAL SELV KUN­NE FØL­GE MED

BT - - DEBAT -

Vi kan kla­re me­get i velstil­le­de Dan­mark. Men det skal ske i et tem­po, vi selv kan føl­ge med i

ret 2016 bli­ver et helt sa­er­ligt år for BT. Vi fyl­der 100 år den 31. au­gust 2016. BTs fød­sel ha­en­ger nø­je sam­men med sto­re be­gi­ven­he­der ude i Eu­ro­pa. Midt un­der Før­ste Ver­denskrig, i au­gust 1916, ud­kom BT for før­ste gang. Ber­ling­s­ke Ti­den­des krigs­repor­ter Hen­ry Hells­sen blev in­spi­re­ret på en rej­se i Østrig-Un­garn. Her så han en avis i tabloid­for­mat, der var til at ha­ve i in­der­lom­men, og det blev til det BT, som i år fyl­der 100. Det sker på et tids­punkt, hvor Eu­ro­pa står over for nog­le af de sva­e­re­ste pro­ble­mer i man­ge år. Pres­set på EUs yd­re gra­en­ser er enormt, og det ma­ni­feste­rer sig i en fol­ke­van­dring op igen­nem Eu­ro­pa, der og­så ram­mer Dan­mark. Det bli­ver den største udfordring i 2016. For EU, der skal for­sø­ge at la­ve en sam­let plan for bå­de gra­en­se­kon­trol ved de yd­re gra­en­ser og for­de­lin­gen af flygt­nin­ge, der kom­mer. Og for de en­kel­te lan­de, der skal fin­de plads, bo­lig og pen­ge til de ny­an­kom­ne. TIL­BA­GE STÅR EN vel­vok­sen in­te­gra­tions­op­ga­ve, som vi ind­til nu har va­e­ret ek­stremt dår­li­ge til at lø­se for de men­ne­sker, der al­le­re­de bor her. Sve­ri­ge har ta­get kon­se­kven­sen af man­ge års fri ad­gang til lan­det - og fejl­sla­gen in­te­gra­tion - og ind­fø­rer gra­en­se­kon­trol fra i mor­gen. 163.000 har søgt asyl i Sve­ri­ge i 2015, og den ska­er­pe­de sven­ske hold­ning vil og­så sa­et­te de dan­ske gra­en­ser un­der hårdt pres. For hvad sker der, når tu­sin­der der før kom ind i Sve­ri­ge, stran­der i Dan­mark?

Ud­for­drin­ger­ne er så sto­re, at vi gan­ske en­kelt har me­get sva­ert ved at over­skue kon­se­kven­ser­ne. Hvor­dan skal vi fort­sat op­ret­hol­de et åbent, sam­hand­len­de og sam­ar­bej­den­de Eu­ro­pa, hvis vi på den ene el­ler an­den må­de luk­ker gra­en­ser­ne ned? DET ER DI­LEM­MA­ET. For som sam­fund bli­ver vi nødt til at re­a­ge­re. Vi skal hja­el­pe men­ne­sker på flugt, og vi skal gø­re det på en or­dent­lig og va­er­dig må­de. Vi skal ta­ge imod de re­el­le flygt­nin­ge og ha­ve dem in­te­gre­ret i vo­res sam­fund. Der­for må vi fort­sa­et­te med at fø­re en skarp asyl­po­li­tik, hvor vi ik­ke kan ta­ge imod de mi­gran­ter, der sø­ger mod Nor­d­eu­ro­pa ’blot’ for at få et bed­re og ri­ge­re liv. Hvis vi og­så frem­over skal ha­ve et vel­fa­erds­sam­fund, der kan ud­vik­le sig og ta­ge sig af sam­fun­dets sva­ge­ste - og det skal vi - er det tvin­gen­de nød­ven­digt, at vi kon­cen­tre­rer kra­ef­ter­ne om det rig­ti­ge. Det hand­ler om at ta­ge imod dem, der har brug for hja­elp. Og få dem ind på ar­bejds­mar­ke­det.

MAN­GE I DAN­MARK ta­ler om, at Dan­mark

DER­FOR BLEV JEG kan mod­ta­ge langt fle­re flygt­nin­ge end de 18.000, de fo­re­lø­bi­ge op­gø­rel­ser for 2015 har vist. Selv­føl­ge­lig kan det la­de sig gø­re, men det vil ud­for­dre lan­dets sam­men­ha­engs­kraft. Og hvis vi mod­ta­ger for man­ge, ri­si­ke­rer vi, at mod­sa­et­nin­ger­ne mel­lem flygt­nin­ge og mi­gran­ter på den ene si­de og lo­kal­be­folk­nin­gen på den an­den ud­vik­ler sig i ne­ga­tiv ret­ning. Dansk Flygt­nin­ge­hja­elps ge­ne­ral­se­kre­ta­er An­dreas Kamm kald­te det i 2015 for et rag­na­rok-sce­na­ri­um, der tru­e­de, og til­fø­je­de: ’Vi kan ik­ke va­e­re for­plig­tet til at øde­la­eg­ge vo­res eget sam­fund’. SO­CI­AL­DE­MO­KRA­TER­NES HEN­RIK SASS Lar­sen sag­de det på en an­den må­de i de­cem­ber i Po­li­ti­ken, hvor han ar­gu­men­te­re­de for at be­gra­en­se an­tal­let af ik­ke-ve­st­li­ge flygt­nin­ge og ind­van­dre­re til Dan­mark. Vi vil ik­ke ’of­re vel­fa­erds­sam­fun­det i hu­ma­nis­mens tegn’. Den mod­sa­et­ning er sat for hårdt op. Vi kan kla­re me­get i velstil­le­de Dan­mark, og vi skal lø­se vo­res del af den enor­me flygt­nin­geud­for­dring. Men det skal ske på en må­de og i et tem­po, vi selv kan

føl­ge med i. DEL­TAG I DE­BAT­TEN på http://blogs.bt.dk/olavskaa­nin­gan­der­sen Hvor­for er du ble­vet po­li­ti­ker? Det er jeg ble­vet, for­di jeg i kraft af min ud­dan­nel­se, mit ar­bej­de og ting, jeg har op­le­vet i den tid, jeg har le­vet, er ble­vet en­ga­ge­ret i sam­funds­spørgs­mål. Hvor­dan kom du ind i po­li­tik? De mang­le­de en til at stå på en li­ste, og det blev så mig. Na­er­me­re be­stemt var der valg til amts­rå­det, og her mang­le­de de en til at stå på stem­me­sed­len. Jeg kom hver­ken ind før­ste el­ler an­den gang, men jeg var sup­ple­ant, og så kom jeg ind i po­li­tik den vej. Hvem er dit po­li­ti­ske for­bil­le­de? Det er Jens Ot­to Krag. Han var

28. de­cem­ber:

20 kom­men­ta­rer

La­es og de­bat­tér ugens le­de­re på bt.dk/le­der

stats­mi­ni­ster, da jeg var en stor kna­egt, som be­gynd­te at ori­en­te­re sig om sam­funds­for­hold. Her var det ham, som hav­de man­ge af de rig­ti­ge svar på spørgs­må­let om et me­re ret­fa­er­digt sam­fund. Hvad er din vig­tig­ste ma­er­kesag? Det er, at man skal bru­ge ud­dan­nel­se som en løf­te­stang, så men­ne­sker får li­ge mu­lig­he­der. Jeg er selv vok­set op i en fa­mi­lie, hvor der ik­ke var no­gen lang ud­dan­nel­se­s­tra­di­tion. Der­for sy­nes jeg, det er lidt un­der­ligt, at det i nog­le fa­mi­li­er er fast­lagt, at man skal ha­ve en lang vi­de­re­gå­en­de ud­dan­nel­se, mens det for an­dre er na­e­sten uop­nå­e­ligt.

FOR­BIL­LE­DET JENS OT­TO KRAG

Tidl. stats­mi­ni­ster, So­ci­al­de­mo­kra­ter­ne

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.