32-åri­ge Bjørn dø­de om­gi­vet af fa­mi­li­en

BT - - NYHEDER -

DØDS­FALD sår­bart sted i sit liv og dø­en­de. Det er sja­el­dent at mø­de en som ham, der har det mod og en ev­ne til at se klart og ud over sig selv,« si­ger Tina Bra­end­gaard, som og­så me­ner, at Bjørn Frosts bar­ske ska­eb­ne ram­mer os ek­stra hårdt på grund af hans un­ge al­der.

Og der var mas­ser af ting, han ik­ke nå­e­de i sit alt for kor­te liv. Men den vig­tig­ste nå­e­de han.

»Han nå­e­de al­drig at gen­vin­de kra­ef­ter­ne til hver­ken at kø­re på sin mo­tor­cy­kel el­ler gå den tur langs Vester­ha­vet. Så den ene­ste drøm, Bjørn fik ud­le­vet, var det løf­te, han gav til sin nie­ce om, at de var sam­men ju­le­af­ten,« si­ger Bjørn Frosts sto­re­sø­ster Sti­ne Li­ch­tenste­in Frost, dybt be­rørt, men fat­tet. Ka­em­pe­de for bør­ne­ne »At han over­ho­ve­det har kla­ret sig gen­nem den sid­ste må­neds tid, har ude­luk­ken­de va­e­ret for mi­ne børns skyld. Det er dét, han har kaempet for,« si­ger Sti­ne Li­ch­tenste­in Frost, som sam­men med mo­de­ren lå ved Bjørns si­de, da hans liv randt ud lør­dag mor­gen på det ho­spi­ce, hvor han til­brag­te de sid­ste da­ge af sit alt for kor­te liv.

»Det er sva­ert at for­stå me­nin­gen med det,« si­ger hun om hans alt for tid­li­ge­re død. »Jeg er hel­dig, at jeg har mi­ne tre børn, der kan ska­be lidt gla­e­de i hver­da­gen, at jeg har an­dre ting, der be­ty­der no­get i mit liv, an­dre at va­e­re der for, selv om det er en stor del af en, der bli­ver tabt, når han ik­ke er her me­re.«

Det var i ef­ter­å­ret 2013, at ska­eb­nen før­te Bjørn Frosts liv ud på en den rej­se, de fle­ste af os fryg­ter. Rej­sen mod dø­den. Ik­ke me­re at gø­re Vold­som­me tra­et­heds­an­fald og høj fe­ber før­te til fle­re la­e­ge­be­søg. Det var nok ik­ke no­get. Men det var det. Det var akut leuka­e­mi, en sja­el­den syg­dom, som det kra­e­ver sin mand at kla­re sig igen­nem. På et split­se­kund blev Bjørn Frosts frem­tid skudt i sa­enk. Drøm­men om en dag at få børn og stif­te sin egen fa­mi­lie, om at va­e­re no­get for no­gen og om spil­le en rol­le i det sto­re ver­dens­bil­le­de, var for­s­vun­det.

»Det er hårdt at ta­en­ke på, at jeg al­drig kom­mer til at op­le­ve glø­den i øjet på en pi­ge, der er ny­fo­rel­sket,« som Bjørn Frost sid­ste som­mer sag­de i et in­ter­view med Eu­ro­man.

På det tids­punkt hav­de hå­bet el­lers va­e­ret op­pe at ven­de. Ef­ter en ra­ek­ke op­s­li­den­de in­ten­si­ve ke­mo­be­hand­lin­ger hav­de Bjørn Frost net­op gen­nem­gå­et en stor knog­le­marv­strans­plan­ta­tion med sin sø­ster som do­nor. Men midt i au­gust vend­te kra­ef­ten til­ba­ge. Og ove­ni At han over­ho­ve­det har kla­ret sig gen­nem den sid­ste må­neds tid, har ude­luk­ken­de va­e­ret for mi­ne børns skyld. Det er dét, han har kaempet for den ned­t­ur en mel­ding om, at syg­dom­men hav­de ud­vik­let en re­si­stens mod ke­mo­be­hand­lin­gen.

»Nu er der ik­ke så me­get at gø­re. Jeg er ik­ke ble­vet er­kla­e­ret ter­mi­nal. Men det bli­ver na­e­ste skridt,« som han skrev på Fa­ce­book, hvor han li­ge­le­des be­skrev, hvor­dan no­get al­le­re­de var dødt in­de­ni ham.

»Jeg er ble­vet helt tom ind­ven­dig. Og er be­gyndt at fø­le en ny form for en­som­hed, selv når jeg er om­gi­vet af men­ne­sker. Det er en ny og kon­stant fø­lel­se, et dybt, sort hul in­de­ni.«

»Det gik lidt for sta­er­kt til sidst,« si­ger Sti­ne Li­ch­tenste­in Frost, som selv var fyldt med håb, da hun do­ne­re­de knog­le­marv for få måneder si­den.

»Jeg var al­drig i tvivl om, at det var no­get, jeg skul­le gø­re. Når man står med en syg­dom, man ba­re ik­ke kan få til at gå va­ek, er det ba­re rart, at man kan va­e­re en del af det og gø­re lidt for, at den bli­ver bed­re.« Utro­lig ta­et­te For fa­mi­lie og ven­ner er det et stort, uba­er­ligt tab at mi­ste Bjørn Frost i så ung en al­der. Og søste­ren var be­stemt ik­ke klar til det.

»Vi har altid va­e­ret utro­lig ta­et­te. Må­ske er det mit sto­re­søster­gen, men det har altid va­e­ret ham, jeg skul­le pas­se på og va­e­re der for. Så det er virkelig et stort tab,« si­ger Sti­ne Li­ch­tenste­in Frost, som har va­e­ret på bar­sel en stor del af 2015, og der­for haft ti­den til at va­e­re der for sin el­ske­de lil­le­bror.

»Det har va­e­ret hårdt med en ti må­ne­ders ba­by og­så. Men lil­le Wil­li­am har og­så haft en stor be­tyd­ning for Bjørn, for­di han li­ge­som var et nyt liv, når nu Bjørn var ved at si­ge far­vel til sit,« forta­el­ler Sti­ne Li­ch­tenste­in Frost, hvis søn og dat­ter på hen­holds­vis syv og ni år - som holdt Bjørn Frost i li­ve til det sid­ste - og­så er ramt af sorg. Men og­så af­kla­ret­hed.

»De er rig­tig ke­de af det. Men de har og­så va­e­ret en del af hans syg­doms­rej­se he­le vej­en. Så de sy­nes og­så, at det er godt, at han har få­et ro og ik­ke skal ha­ve ondt la­en­ge­re.«

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.