Madrids gra­ci­ø­se kon­ge

BT - - DANMARKS SPORTSAVIS - Z SOM ZI­NE­DI­NE ZI­DA­NE

» Jeg hav­de helt vild respekt for hans kund­ska­ber. Han var en emi­nent fod­bold­spil­ler, Tek­nisk fan­ta­stisk, kun­ne la­ve de mest fæ­no­me­na­le ting med bol­den og hav­de en utro­lig kon­trol. Selv Mi­cha­el Laud­rup syn­tes, han var fan­ta­stisk. Jeg kan hu­ske en kamp mod Frank­rig, hvor han la­ve­de en fan­ta­stisk fin­te på Tho­mas Hel­veg. Jeg var li­ge ble­vet skif­tet ud. Men dér var det ty­de­ligt at se på Laud­rup ( han var as­si­stent på det dan­ske fod­bold­lands­hold den­gang, red.), at han syn­tes, det var helt ge­ni­alt. Han så rig­tig me­get op til ham, kun­ne man se. Det var li­ge så­dan en ty­pe, som Mi­cha­el Laud­rup kun­ne li­de. De del­te og­så spil­lestil og må­de at se fod­bold på. Han var en helt fan­ta­stisk spil­ler. « » Han la­ve­de nog­le spe­ci­el­le mål, og epi­so­den med Marco Ma­te­ra­zzi brin­ger ham og­så ind i fod­bold­hi­sto­ri­en. Han var i en klas­se for sig, score­de mål, men var og­så god til at sæt­te an­dre op. Han for­må­e­de at sam­le det he­le. Det var ren klas­se og kva­li­tet. « » Zi­da­ne vil­le væ­re kendt for at væ­re den fod­bold­spil­ler, han var. Han var ik­ke vil­lig til at gå på kom­pro­mis, selv om han var en ver­dens­stjer­ne. Han tænk­te kun på det fod­bold­mæs­si­ge – ik­ke alt det rundt om­kring. Nu bli­ver det spæn­den­de at se, om han kan åb­ne op som træ­ner og gø­re det, som må­ske og­så Mi­cha­el Laud­rup har haft lidt pro­ble­mer med. Som træ­ner er du nødt til at åb­ne dig og ik­ke gå og gem­me dig bag di­ne kva­li­te­ter som fod­bold­spil­ler. « » Ef­ter jeg se­ne­st snak­ke­de ham, har jeg en idé om, at det nok skal lyk­kes for ham i Re­al Madrid. Zizou er en ty­pe, som le­ver helt ek­stremt med fodbolden og de­tal­jer­ne om­kring den. Da jeg spil­le­de med ham, kun­ne jeg ik­ke mær­ke på ham, at han al­le­re­de den­gang var en af ver­dens bed­ste spil­le­re. Han har ik­ke et stort ego, som Cri­sti­a­no Ro­nal­do ek­sem­pel­vis har. « » Han har en ev­ne til at gå ned i den mind­ste de­tal­je og vil gå ned i den. Han er ik­ke ty­pen, der si­ger ’ gå ud og spil fod­bold’. Slet ik­ke. Han vil ned og ar­bej­de med de mind­ste ting. Så­dan var han og­så som spil­ler. Når vi an­dre gik ind fra træ­ning, kom han først ind en ti­me se­ne­re, når vi an­dre gik ef­ter bad, mas­sa­ge og spa. Der fin­des den her ’ Mi­cha­el Laud­rup- fin­te’, hvor man træk­ker bol­den bag­om to gan­ge. Det er ik­ke en Mi­cha­el Laud­rups fin­te. Det er Zi­da­nes. For den øve­de han. Og han blev ved med at stå der­u­de og øve, ind­til den sad der hver gang. Jeg tror, han bli­ver sam­me ty­pe som træ­ner. « » Han er stæ­dig, så det skul­le ik­ke un­dre mig, hvis han lyk­kes med det i Re­al Madrid. Jeg hå­ber det af he­le mit hjer­te, for han er en virkelig sym­pa­tisk per­son. « » Han kun­ne gø­re fod­bold til… ja, jeg ved ik­ke hvad! Det var så vildt at spil­le med ham. Han kun­ne jo ha­ve to el­ler tre mand på ryg­gen, og han vil­le sta­dig la­ve no­get ge­ni­alt. « » Han vil væ­re på træ­nings­ba­nen me­get. For han el­ske­de at væ­re på den ski­de fod­bold­ba­ne. Men må­ske er det al­li­ge­vel for tid­ligt, han over­ta­ger det hold. « » Ud over den ene bom­mert, han la­ve­de i VM­fi­na­len i 2006, er han det mest sym­pa­ti­ske men­ne­ske, og den mest sym­pa­ti­ske ver­dens­stjer­ne. Han var unik. « » Han er ik­ke så sky og ge­nert, som al­le tror. Zi­da­ne, Chri­stoph Du­gar­ry, Ri­chard Wits­ch­ge, Bixen­te La­za­ra­zu og jeg var stam­men på hol­det, og vi gik ud ef­ter kam­pe­ne. Her kun­ne han godt ta­le med pi­ger­ne. Han var virkelig en god fyr. « » Zi­da­ne har det, som in­gen træ­ne­re – må­ske bort­set fra Vi­cen­te del Bosque – har haft. Nem­lig le­gen­de­sta­tus i Re­al Madrid. Vi skal op til Raul i den liga, hvor der må­ske kun er fi­re- fem an­dre spil­le­re. Derop­pe, hvor der nær­mest er ta­le om no­get stør­re end men­ne­sker. Hvor der er ta­le om iko­ner. Der har gen­nem man­ge år væ­ret en snak i Re­al Madrid om, hvor­vidt man må væ­re stør­re end klub­ben. Men man kan si­ge, at det i det om­fang, man rent fak­tisk er stør­re end klub­ben, mens man inkar­ne­rer det, klub­ben står for, er okay. « » Over for fod­bold­spil­le­re og egoi­ster kan man kun sæt­te sig selv i respekt ved at væ­re en le­gen­de. Som Zi­da­ne er. Spil­ler­ne i Re­al Madrid vil glæ­de sig til at træ­ne med ham, for han er sta­dig en af de bed­ste fod­bold­spil­le­re i ver­den. På den må­de sæt­ter han sig i respekt, og det kan du hver­ken få på et træ­n­er­kur­sus el­ler ved at kø­be dig til det. På grund af det vil han og­så få ri­me­lig lang snor i træ­nerjob­bet i Re­al Madrid. « » Man kan ik­ke fo­re­stil­le sig no­get me­re yp­per­ligt end Zi­ne­di­ne Zi­da­ne. Han står for mig som den bed­ste fod­bold­spil­ler, ver­den har set. Han kun­ne væ­re cool og hav­de på trods af sin fy­sik en akrobatik, der nær­me­de sig no­get nær­mest fe­mi­nint. Hvis han alt­så ik­ke var så ma­skulin i sit spil. Han hav­de en gra­ci­ø­si­tet og et svæv og en ev­ne til at fryse spil­let og ta­ge hur­tig­he­den ud af spil­let, mens han sam­ti­dig spil­le­de med et pan­ter- ag­tigt over­blik. « » Med til den kul­tur, der om­gi­ver he­le Re­al Madrid – Madri­dis­mo­en – hø­rer en brysk, in­dad­vendt le­dels­fi­lo­so­fi, og i den sam­men­hæng pas­ser han godt ind på le­del­ses­gan­gen. Han var as­si­stent un­der Car­lo An­ce­lot­ti, og selv om han ik­ke har den lu­ne, som han hav­de, lig­ger han her tæt­te­re på An­ce­lot­ti, end han gør på Be­ni­tez. « » Han har den rå bag­grund fra Mar­seil­le og Nord­afri­ka, så li­ge­som der er no­get Madri­dis­mo over ham, har han og­så ma­chis­mo over sig. I en fod­bold­ver­den be­ty­der det me­get. «

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.