A-MEN­NE­SKER

SÅ­DAN AEN­DRER DU DØGN­RYT­ME

BT - - SUNDHED -

Er du en af dem, der går (for) sent i seng og bru­ger snooze knap­pen op til fle­re gan­ge, in­den du står op? Så bør du må­ske over­ve­je at aen­dre di­ne sen­ge­ti­der, så du våg­ner ve­lud­hvilet af dig selv, in­den va­ek­k­eu­ret rin­ger. A-men­ne­sker har nem­lig et bed­re hel­bred end B-men­ne­sker, fast­slår for­ske­re. Forsk­nings­re­sul­ta­ter­ne er net­op ble­vet trykt i tids­skif­tet ’The Jour­nal of Cli­ni­cal En­do­cri­no­lo­gy and Me­ta­bo­lism’, hvor 1.620 ame­ri­kan­ske ma­end og kvin­der har få­et un­der­søgt de­res søvn­møn­stre. Og kon­klu­sio­nen er klar: Ri­si­ko­en for at ud­vik­le ty­pe2-di­a­be­tes og hjer­te­kar-syg­dom­me er stør­re for B- end for A-men­ne­sker. La­e­ge og spe­ci­a­list i søvn­me­di­cin, Jan Ove­sen ken­der ik­ke til det kon­kre­te stu­die, men for­kla­rer, at der ge­ne­relt er en øget risiko for at ud­vik­le dis­se syg­dom­me hos folk, der ik­ke får so­vet igen­nem.

»B-men­ne­sker bli­ver jo of­te la­en­ge­re op­pe om af­te­nen, end de bur­de, og der­for er de­res sam­le­de søvn­la­eng­de kor­te­re. Det kan gi­ve dår­ligt hel­bred i form af f.eks. di­a­be­tes el­ler åre­for­kal­k­ning,« si­ger han. Det kan va­e­re nød­ven­digt at aen­dre sin døgn­ryt­me, hvis man får en part­ner, der har an­dre søvn­møn­stre end en selv, hvis man har børn el­ler et ar­bej­de, der kra­e­ver, man mø­der på be­stem­te ti­der. Det ta­ger tid, men med enk­le kneb kan du aen­dre di­ne va­ner:

Ca. hver fem­te dan­sker er Bmen­ne­ske, vi­ser en rap­port fra Ro­ck­wool­fon­den, og ka­rak­te­ri­stisk for B-men­ne­sker er, at de ud­skil­ler søvn­hor­monet me­la­to­nin se­ne­re på af­te­nen end A-men­ne­sker. Der­for tri­ves de bedst med at gå sent i seng og stå sent op, i mod­sa­et­ning til A-men­ne­sker, der fo­re­tra­ek­ker at gå tid­ligt i seng og stå tid­ligt op.

Om man er A- el­ler B-men­ne­ske, er ge­ne­tisk be­stemt, og selv om forsk­ning nu vi­ser, at B-men­ne­sker skul­le ha­ve dår­li­ge­re hel­bred end Amen­ne­sker, er der alt­så ik­ke no­get for­kert i at til­hø­re den grup­pe men­ne­sker, for­kla­rer Jan Ove­sen:

»Man skal ba­re sør­ge for at sove til­stra­ek­ke­ligt la­en­ge og få den søvn, man har brug for. Sam­ti­dig bør man fin­de sig et ar­bej­de og nog­le fri­tidsak­ti­vi­te­ter, der pas­ser til ens døgn­ryt­me,« si­ger han. Døgn­ryt­men kan aen­dres Vil man dog al­li­ge­vel for­sø­ge at aen­dre si­ne sove­va­ner – må­ske for­di man har børn og der­for SKAL tid­ligt op, el­ler for­di job­bet ik­ke er så flek­si­belt, som man må­ske kun­ne øn­ske sig, er det ik­ke umu­ligt. Det kra­e­ver blot en iha­er­dig ind­sats, for­kla­rer den nor­ske søv­n­eks­pert, la­e­ge og pro­fes­sor Bjørn Bjor­vatn:

»Hvis man virkelig ger­ne vil, kan man godt aen­dre va­ner. Men man skal va­e­re om­hyg­ge­lig med f.eks. at gå i seng på fa­ste tids­punk­ter og ik­ke ske­je ud i we­e­ken­den ved at sove la­en­ge­re,« si­ger han til den nor­ske avis VG.

Jan Ove­sen på­pe­ger, at det i det he­le ta­get kan va­e­re sva­ert – og­så for A-men­ne­sker – at få den nød­ven­di­ge ma­eng­de søvn:

»Der er ef­ter­hån­den så man­ge ’for­styr­rel­ser’ i vo­res hver­dag i form af bl.a. iPads og mo­bil­te­le­fo­ner, der stja­e­ler vo­res tid til at sove. Der­for er der man­ge, der kom­mer for sent i seng i for­hold til det tids­punkt, de skal op på,« si­ger han. Over­va­egt og kro­nisk stress Lidt over 10 pct. af al­le voks­ne dan­ske­re har va­e­ret me­get ge­ne­ret af søvn­pro­ble­mer in­den for de se­ne­ste to uger, mens 30 pct. har va­e­ret lidt ge­ne­ret. Og det er ik­ke kun hjer­te­kar­syg­dom­me og di­a­be­tes, man ri­si­ke­rer at på­dra­ge sig, hvis man har en dår­lig nat un­der dy­nen. Og­så over­va­egt, dår­ligt im­mun­for­svar, kro­nisk stress el­ler depression er blandt føl­ger­ne af dår­li­ge søvn­møn­stre, vi­ser en rap­port fra Vi­dens­råd for Fore­byg­gel­se fra 2015. Ten­den­sen be­kra­ef­ter søv­n­eks­pert ved Cen­ter for Stress og Triv­sel Mi­ka­el Ras­mus­sen.

»B-men­ne­sker har i stør­re grad de­pres­sio­ner og hjer­te-kar-syg­dom­me, for­di de flyt­ter rundt på døgn­ryt­men,« si­ger han.

Er man B-men­ne­ske og kan man ik­ke at aen­dre på si­ne sove­va­ner, kan man dog gla­e­de sig over, at de fle­ste bli­ver min­dre B-men­ne­ske, de­sto ae­l­dre de bli­ver. For at du som A-men­ne­ske kan bli­ve til B-men­ne­ske, skal du grad­vist til­la­eg­ge dig B’s va­ner ved at ud­sky­de tids­punk­tet for at gå i seng med f.eks. et kvar­ter om da­gen. Du kan og­så va­el­ge at va­e­re fy­sisk ak­tiv om af­te­nen - fy­sisk ak­ti­vi­tet, hvor man får pul­sen højt op, vir­ker nem­lig opkvik­ken­de, for­di krop­pen går i gang med at pro­du­ce­re en­dor­fi­ner. En gå­tur om af­te­nen ef­ter ma­den gør og­så, at din ’vå­gen­hed’ øges. Sørg og­så for, at der er mørkt i sove­va­e­rel­set, så mor­gen­ly­set ik­ke gi­ver sig­nal til hjer­nen om at våg­ne.

B-men­ne­sker har i stør­re grad de­pres­sio­ner og hjer­te-kar-syg­dom­me, for­di de flyt­ter rundt på

døgn­ryt­men Mi­ka­el Ras­mus­sen, søv­n­eks­pert ved

Cen­ter for Stress og Triv­sel

For at du som B-men­ne­ske kan bli­ve til A-men­ne­ske, skal du und­gå fy­sisk ak­ti­vi­tet om af­te­nen. La­eg i ste­det din tra­e­ning om mor­ge­nen, før frokost el­ler sidst på ef­ter­mid­da­gen. Du kan og­så va­el­ge at gå en tur om mor­ge­nen for at få lys og sen­de sig­nal til hjer­nen om, at du skal hol­de dig vå­gen. Ly­se gar­di­ner har sam­me ef­fekt, så du ik­ke får lyst til at snooze vi­de­re, når va­ek­k­eu­ret rin­ger. Som B-men­ne­ske kan du og­så med for­del la­eg­ge tø­jet frem, pak­ke din ta­ske og gø­re mad­pak­ke klar til na­e­ste dag, for­di du som B-men­ne­ske vil ha­ve sva­ert ved at våg­ne frisk. En­de­lig bør du ik­ke sove for la­en­ge i we­e­ken­den - maks. en ti­me la­en­ge­re, så du ik­ke øde­la­eg­ger din døgn­ryt­me.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.