Kul­tur ’Et mira­kel at jeg

Man­den med de man­ge ma­sker, David Bowie, er til­ba­ge med et nyt al­bum ’Bla­ck Star’, der slut­ter cirk­len, der be­gynd­te med Zig­gy Star­dust for 44 år si­den

BT - - KULTUR -

MAN­DEN BAG MYTEN og ko­los­sa­le ma­eng­der af ko­kain. Og selv om han året ef­ter hav­de red­det sit eget liv ved at for­la­de L.A. og flyt­te til Schweitz, så stu­de­re­de Bowie un­der lange op­hold i Berlin, tysk hi­sto­rie for at gø­re sig klar til et te­a­ter­styk­ke (der al­drig blev til no­get) om na­zi-bød­len Go­ebb­les.

»Det var uden tvivl de mest ka­o­ti­ske år af mit liv. Og det er et mira­kel, at jeg over­le­ve­de,« sag­de David Bowie den­gang til BT.

Bowies trang til at ud­for­dre si­ne eg­ne ek­stre­mer og mu­sik­bran­chens kon­ven­tio­ner har skabt stor kunst.

Al­le­re­de i 1972 aen­dre­de David Bowie nem­lig samt­li­ge reg­ler i den in­ter­na­tio­na­le mu­sik­bran­che, da han lan­ce­re­de sig selv som den fik­ti­ve rum-ro­ck­stjer­ne ’Zig­gy Star­dust’. Ban­det, der blev ført an af Bowies mu­si­kal­ske spar­rings­part­ner Mi­ck Ron­son, var of­fi­ci­elt The Spi­ders From Mars.

Og med et ro­ck­te­a­ter (oran­ge hår og glit­ter­tøj), der si­den har in­spi­re­ret bå­de La­dy Ga­ga, Ni­ck Ca­ve, Qu­e­en og et va­eld af dan­ske ro­ck­stjer­ner fra Sort Sol til Lars H.U.G., ind­led­te David Bowie her­med en ro­ck­hi­sto­rie, der 44 år se­ne­re sta­dig er i le­ven­de li­ve.

Og li­ge­som sprin­get fra 2013s ro­ck­pra­e­ge­de co­me­ba­ck-al­bum ’The Ne­xt Day’ til det sprit­nye og langt me­re eks­pe­ri­men­te­ren­de al­bum ’Bla­ck­star’ har al­fa og om­e­ga i David Bowies kar­ri­e­re altid va­e­ret for­an­dring, for­an­dring og for­an­dring.

Og of­te fo­re­gik for­an­drin­gen med en ha­stig­hed, som selv de folk al­ler­na­er­mest på stjer­nen har sva­ert ved at ka­pe­re. Fra 1973 – 75 ud­send­te Bowie så­le­des ik­ke fa­er­re end tre nye al­bum ’Pin-ups’, ’Alad­din Sa­ne’ og ’Di­a­mond Dogs’. Og den helt sto­re aen­dring kom i marts 1975, da David Bowie ud­send­te sou­lal­bum­met ’Yo­ung Ame­ri­cans’. Zig­gy skif­tet ud Nu var Zig­gy skif­tet ud med en må­ske hulkin­det, men og­så ve­l­o­p­lagt su­per­stjer­ne, der for at kom­me al­le even­tu­el­le kri­ti­ke­re i for­kø­bet kald­te sin nye stil ’Pla­stic Soul’. Men mu­sik­ken er ik­ke spor kun­stig. Og med ’Yo­ung Ame­ri­cans’ blev David Bowie sen­sa­tio­nelt den før­ste hvi­de kunst­ner til at ind­ta­ge før­ste­plad­sen på den el­lers kulsor­te ame­ri­kan­ske soul-hit­lis­te.

Al­le­re­de året ef­ter skif­te­de David Bowie igen kunst­ne­risk iden­ti­tet. Den nye ka­rak­ter hed ’den tyn­de hvi­de her­tug’ (Thin Whi­te Duke). Al­bum­met, der stod for in­tro­duk­tio­nen, var ’Sta­tion to Sta­tion’. Og mens de al­ter­na­tivt-min­de­de hardcore­fans kun­ne gla­e­de sig over ti­tel­san­gens ti mi­nut­ter lange al­ter­na­ti­ve for­løb, dan­se­de disko­teks­ga­e­ster over he­le klo­den til pop-hit­tet ’Gol­den Years’.

******

Bowies pri­vat­liv lå må­ske i ru­i­ner. Men kom­merci­elt hav­de dren­gen fra Brixton al­drig va­e­ret stør­re.

Men sjovt nok var det i pri­va­ten, at David Bowies na­e­ste sejr duk­ke­de op. Fik fora­el­dre­myn­dig­he­den Nu var det nem­lig eks-ko­nen An­gie Bowies tur til at gå i hund­e­ne med ko­kain og an­dre stof­fer. Der­for fik David Bowie, der nu ar­bej­de­de fast sam­men med Bri­an Eno (eks-Roxy Mu­sic) og skab­te ro­ste og eks­pe­ri­men­te­ren­de al­bum som ’Low’, ’Hero­es’ og ’Lod­ger’, fora­el­dre­myn­dig­hed over de­res fa­el­les søn Dun­can på ni år.

»Det tvang mig gan­ske en­kelt til at ta­en­ke klart. Og min ab­so­lut­te før­ste pri­o­ri­tet var at va­e­re en god far.«

Så­dan sag­de David Bowie i 1991 til det en­gel­ske mu­sik­blad Mo­jo.

Og fa­der­rol­len kla­re­de han så godt, at han og søn­nen (fil­min­stuk­tø­ren bag bl.a. ’Sou­ce Co­de’ med Ja­ke Gyl­len­haal) i dag er per­le­ven­ner.

Men ba­re for­di pri­vat­li­vet nu var sta­bilt, fort­sat­te David Bowie sin kom­me­ci­el­le for­vand­ling. Den må­ske største af dem al­le lå li­ge om hjør­net. Og den kom som et chok.

Ef­ter en lang kar­ri­e­re som kun­stog an­mel­der-dar­ling ud­send­te David Bowie nem­lig i 1983 al­bum­met ’Let’s Dan­ce’. Og som ved et tryl­leslag var man­den med de sta­dig ska­e­ve ta­en­der plud­se­lig ver­dens største ro­ck­stjer­ne – in­tet min­dre.

På den føl­gen­de tur­né blev kon-

ZIG­GY STAR­DUST (Fuld ti­tel: The Ri­se and Fall of Zig­gy Star­dust and the Spi­ders From Mars) 1972, Der er ik­ke én dår­lig sang på David Bowies kunst­ne­ri­ske gen­nem­brud fra 1972. Og frem til hans må­ske sid­ste ver­dens­tur­né i 2004 var ot­te af de i alt 11 tra­cks på al­bum­met sta­dig en fast del af hans kon­cer­t­re­per­toi­re.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.