Mulig mira

BT - - SUNDHED -

sig om det så­kald­te Ga­ba-sy­stem (gam­ma-ami­no­butan­sy­re), der ha­em­mer ak­ti­vi­te­ten i hjer­nen.

Hans te­o­ri var, at depression skyl­des dår­lig kom­mu­ni­ka­tion mel­lem hjer­ne­cel­ler­ne, og der­for ud­vik­le­de han stof­fet ga­ba-nam, der øger hjer­ne­cel­ler­nes ak­ti­vi­tet. Stof­fet var så ef­fek­tivt, at det kun­ne ku­re­re de de­pres­sions­lig­nen­de symp­to­mer hos for­søgs­rot­ter på min­dre end et døgn, end­da uden na­ev­ne­va­er­di­ge bi­virk­nin­ger. Ba­ne­bry­den­de forsk­ning For­sker­ne har i man­ge år vidst, at sero­to­nin-ni­veau­et i hjer­ne­cel­ler­ne har en af­gø­ren­de be­tyd­ning for depression – i hvert fald hos nog­le men­ne­sker med depression. Der­for har la­e­ger­ne gi­vet pa­tien­ter­ne me­di­cin, der blo­ke­rer de me­ka­nis­mer, der for­hin­drer hjer­ne­cel­ler­ne i at op­ta­ge sero­to­nin. Men den form for me­di­cin vir­ker ik­ke på om­kring 40 pro­cent af pa­tien­ter­ne. Sam­ti­dig ta­ger den ty­pe me­di­cin ty­pisk fle­re uger om at vir­ke. Der­for er Scott Thom­sens forsk­ning, iføl­ge Poul Vi­de­bech, ba­ne­bry­den­de.

»Tid­li­ge­re tro­e­de man, at depression skyld­tes man­gel på sero­to­nin i hjer­nen, men nu ved vi, at det ik­ke er den ene­ste for­kla­ring. Der kan og­så va­e­re no­get galt i Ga­ba-sy­ste­met. Rent er­ken­del­ses­ma­es­sigt er det en helt ny dør for forsk­nin­gen,« for­kla­rer Poul Vi­de­bech. Vir­ker på rot­ter Poul Vi­de­bech vur­de­rer dog, at der kom­mer til at gå fle­re år, før et even­tu­elt me­di­ka­ment kan sen­des på mar­ke­det til men­ne­sker.

»Svag­he­den ved forsk­nings­re­sul­ta­tet er, at for­sø­ge­ne er ud­ført på rot­ter. Vi har før set, at me­di­cin, som vir­ke­de på dyr, ik­ke kan bru­ges på men­ne­sker,« si­ger Poul Vi­de­bech.

Sam­me be­ta­enk­ning har Mar­tin Bals­lev, pro­fes­sor i psy­ki­a­tri og over­la­e­ge på Psy­ki­a­trisk Cen­ter Kø­ben­havn.

»Der går i hvert fald fem­ti år, før det her stof kan ud­bre­des til men­ne­sker. Det kan vi­se sig far­ligt for le­ve­ren, el­ler det kan vi­se sig sta­er­kt va­nedan­nen­de. Men i for­hold til at vi har pa­tien­ter, der ik­ke re­a­ge­rer på de nu­va­e­ren­de be­hand­lings­me­to­der, så er det her et stort frem­skridt,« si­ger Mar­tin Bals­lev. In­ti­mi­tet med et an­det men­ne­ske er med til at pro­du­ce­re stof­fet oxyto­cin og hor­monet en­dor­fin i krop­pen. Du får me­re ener­gi og gla­e­de i krop­pen, når du dyr­ker sex, får or­gas­me og ona­ne­rer el­ler op­le­ver let­te in­ti­me be­rø­rin­ger ved bryst­vor­ter­ne el­ler kønsor­ga­ner­ne. Få sun på

BPå ra­ek dom på b

Der er en ta­et sam­men­ha­eng mel­lem dit hu­mør og pro­duk­tio­nen af stof­fet sero­to­nin, som øges, når vi ud­sa­et­tes for sol­lys. Der­for op­le­ver man­ge, at hu­mø­ret og ener­gi­ni­veau­et fal­der i vin­ter­mør­ket. Det er der­for en god ide at op­hol­de sig i sol­lys 30-60 mi­nut­ter om da­gen. Et al­ter­na­tiv i det mør­ke dan­ske vin­ter­vejr kan va­e­re lys­be­hand­ling med lyste­ra­pi­lam­per.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.