’Man si­ger ik­ke nej til Ni­els Haus­gaard’

BT - - KULTUR -

helt i sit nye show, sla­e­ber gu­i­ta­ren med på sce­nen og la­der halv­de­len af showet be­stå af san­ge. Selv­om Bach ind­til nu kun har va­e­ret kendt som klog mand, tv-va­ert og sa­ti­ri­ker.

At mu­sik­ken har sne­get sig ind i Huxi Ba­chs tred­je one­mans­how, er egent­lig Ni­els Haus­gaards an­svar, og det er da og­så ham, man skal kla­ge til, hvis man er util­freds med Huxis mu­si­kal­ske til­valg. ’Det er Ni­els’ skyld’ »Det er Ni­els’ skyld, det he­le. For nog­le år si­den blev vi in­vi­te­ret til at va­e­re va­er­ter for et ar­ran­ge­ment, og i den for­bin­del­se skrev vi en lil­le­bit­te sang. Kort ef­ter in­vi­te­re­de han mig til Tøn­der Festi­val – for at spil­le. ’Du må da va­e­re sinds­syg,’ sag­de jeg til ham. Jeg hav­de al­drig skre­vet san­ge før, men man si­ger jo ik­ke nej til Haus­gaard, og så greb sangskriv­nin­gen lidt om sig.«

Der­for er der og­så san­ge om lidt af hvert i ’Valg’. Fa­ce­book. Kli­ma­et. ’En li­der­lig is­la­mist’ og fa­eno­me­net ’bre­aking news’, som og­så bli­ver ta­get un­der ae­r­lig be­hand­ling.

»Alt er jo ’bre­aking’ i dag, hjem­mesi­der­ne skal op­da­te­res kon­stant, det er ble­vet vig­ti­ge­re at va­e­re først end at va­e­re grun­dig, og så går det amok.

Og amokjour­na­li­stik er ik­ke godt – så me­get fik jeg trods alt med fra jour­na­list­højsko­len,« forta­el­ler Huxi, der al­drig fa­er­dig­gjor­de sin ud­dan­nel­se, men blev bedt om at for­la­de fo­re­stil­lin­gen på grund af ’fi­re års fra­va­er’, som han si­ger.

Mod­sat den­gang, han selv valg­te at for­la­de DR ef­ter ti års fast ar­bej­de i hu­set og for­di, de ’var vok­set fra hin­an­den’. Rig­ti­ge og for­ker­te valg »Det er uden tvivl det bed­ste valg, jeg har truf­fet. Selv uden en plan B var det en virkelig god for­nem­mel­se at si­ge nej til no­gen, der vil­le ha­ve mig til at la­ve no­get, jeg ik­ke hav­de lyst til,« si­ger Huxi Bach, og til­fø­jer: »Men jeg har ved gud og­så sagt ja til no­get, jeg end­te med at for­try­de. Vi er jo ba­re men­ne­sker, og hvis no­gen vif­ter med en check el­ler smi­ger, kan man godt bli­ve fri­stet. Men det er fryg­te­ligt, for man ved jo godt in­derst in­de, hvad der er det rig­ti­ge. Og­så selv om det rig­ti­ge valg li­ge nu kan en­de med at vi­se sig at va­e­re det helt for­ker­te valg, den for­ker­te kvin­de, det dår­li­ge bo­lig­lån, el­ler hvad ved jeg,« forta­el­ler ek­sil-nord­jy­den.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.