Til at klyn­ke over

Mads Hol­gers ro­man har an­sat­ser til bå­de no­get godt og ori­gi­nalt, men spro­get hal­ter – for me­get

BT - - BOG-FIX - Sø­ren Kas­se­be­er Ti­tel: For­lag: Sider: For­fat­ter: Pris:

Dsoren@ber­ling­s­ke.dk er er en slags høj­de­punkt i Mads Hol­gers nye ro­man ’Vor­her­re be­va­res’. Det er heni­mod slut­nin­gen, hvor en kvin­de­lig pra­est ta­ler i kir­ken til kon­fir­man­der­ne og ro­ser én af dem – en øre­ta­e­ve­ind­by­den­de na­es­vis ik­ke-tro­en­de te­e­na­gepi­ge­kon­fir­mand-aspirant, for at ha­ve sagt ’fuck Gud’. Sa­gen er, si­ger da­men i pra­estekjo­len, at den­gang Jesus ra­se­re­de temp­let i Jerus­a­lem, sag­de han og­så på sin egen må­de ’fuck Gud’.

Se, det er jo te­o­lo­gisk idi­o­ti for fuld skrue, og hvad dén fø­rer til, skal ik­ke rø­bes her, men ud­søgt tragi­ko­misk ta­enkt og be­skre­vet er det.

Den­ne og an­dre pas­sa­ger i bo­gen sy­nes dre­vet af den va­er­di­kon­ser­va­ti­ve de­bat­tør og skri­bent Mads Hol­gers op­rig­ti­ge, in­spi­re­re­de in­dig­na­tion. Var hans ro­man­pro­jekt nå­et sik­kert i land kun­ne det va­e­re ble­vet no­get så sja­el­dent og til­tra­engt som en bå­de al­vor­lig og sa­ti­risk, ek­si­sten­ti­el, bor­ger­lig ud- og af­vik­lings­ro­man, kom­plet med en ho­ved­rol­le­in­de­ha­ver, Hek­tor Am­bro­si­us, der, som der fi­lo­so­fe­res over et sted i ro­ma­nen, le­ver sit liv i en ra­ek­ke ka­pit­ler, der til­sy­ne­la­den­de er uden no­gen lo­gisk sam­men­ha­eng.

Her er go­de til­løb til et me­dri­ven­de po­rtra­et af et (man­de)liv, til­sat so­lid va­er­dik­ri­tik af et nu­tidsDan­mark, hvor der ’ik­ke var no­gen bor­ger­lig­hed end­si­ge et bor­ger­skab til­ba­ge’, men ’kun vel­ha­ven­de men­ne­sker, som gan­ske vist ger­ne vil­le be­ta­le min­dre i skat, men til ful­de ind­fandt sig un­der de ni­vel­le­ren­de kul­tu­rel­le prin­cip­per, mod hvil­ke det end ik­ke faldt dem ind at sa­et­te sig op’.

En god pro­vo­ka­tion lig­ger der og­så i, at Hek­tor Am­bro­si­us et sted slår fast, at man ik­ke skal ta­ge mod­gang som en mand, for, ’det ene­ste, der virkelig nyt­ter’ er at klyn­ke. Her lan­ce­res vist en an­den af Mads Hol­gers kong­stan­ker – den uhel­di­ge fe­mi­ni­ni­se­ring af det ma­skuli­ne.

Man er ik­ke på no­get tids­punkt i tvivl om, hvor ho­ved­per­so­nens/ for­fat­te­rens sym­pa­ti­er lig­ger, og det er fint nok.

Når ’Vor­her­re be­va­res’ al­li­ge­vel ik­ke kan kal­des vel­lyk­ket skyl­des det isa­er, at spro­get spa­er­rer for ud­sy­net og ind­sig­ten. Tek­sten myl­drer med ord som ’end­s­kønt’, ’her­med’ og snirk­le­de sa­et­nings­kon­struk­tio­ner, som får det he­le til at klin­ge så gam­mel­dags, at det mest vir­ker ko­misk. Hav­de en dyg­tig og ved­hol­den­de re­dak­tør va­e­ret in­de over, kun­ne ’Vor­her­re be­va­res’ va­e­ret ble­vet en rig­tig god ro­man. Nu må det bli­ve ved an­sat­ser­ne. Det er na­e­sten til at klyn­ke over.

Vor­her­re be­va­res. Mads Hol­ger. 212.

Mel­lem­gaard.

199,95.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.