STOP RÅ­BE­RI­ET N

Når du skæl­der ud,

BT - - SØNDAG -

Og: ’ Jeg er træt af at­hø­re mig selv be­de dig ta­ge tøj på. Jeg vil ger­ne ha­ve, at du gør det nu.’

I før­ste ek­sem­pel bli­ver bar­net gjort for­kert og kri­ti­se­ret. I an­det ek­sem­pel gi­ver den voks­ne ud­tryk for sin vre­de uden at gø­re bar­net for­kert. For­skel­len er, at i det sid­ste ek­sem­pel sæt­ter den voks­ne si­ne eg­ne græn­ser i cen­trum i ste­det for kri­tik­ken af bar­net. Dét er per­son­ligt, li­ge­vær­digt og respekt­fuldt, og det ska­der ik­ke bar­nets selv­værd.

Lyt og vær tå­l­mo­dig

Men hvor­dan får vi bør­ne­ne til at hø­re eft er?

» Nog­le gan­ge er vi som voks­ne så op­ta­ge­de af, at børn kom­mer til ti­den, spi­ser de­res mad, la­ver de­res lek­tier, bør­ster de­res tæn­der og så vi­de­re, at vi glem­mer at in­ter­es­se­re os for, hvor­dan de har det – og ik­ke mindst in­ter­es­se­re os for de­res nej til os. Når de si­ger nej, er vi oft est me­re op­ta­ge­de af at få dem til at gø­re, som vi si­ger, end vi er in­ter­es­se­re­de i at hø­re, hvor­for de ik­ke vil i sko­le, i seng osv. Og der svig­ter vi re­la­tio­nen – og ik­ke mindst dem, « si­ger Fie Hør­by og fort­sæt­ter:

’’

» Hvis børn vok­ser op med for­æl­dre, der kun er op­ta­ge­de af bør­ne­nes ja til dem, at de til­pas­ser sig og er ly­di­ge, så ta­ger vi de­res in­di­vi­du­a­li­tet og selv­stæn­dig­hed fra dem, og så kom­mer de ik­ke langt på ar­bejds­mar­ke­det el­ler li­vet for den sags skyld. Hvor­i­mod børn, der vok­ser op med respekt for de­res in­di­vi­du­a­li­tet, bli­ver me­get so­ci­a­le og respekt­ful­de over for de­res om­gi­vel­ser. «

Hun ser det som me­get en­kelt, men ik­ke nød­ven­dig­vis nemt, at vi­ser du di­ne børn respekt, får du respekt til­ba­ge.

» Det be­ty­der ik­ke, at de al­tid skal ha­ve de­res vil­je, det be­ty­der blot, at vi skal sæt­te vo­res græn­ser uden at gø­re de­res for­ker­te. Børn gør det bed­ste, de kan, med de res­sour­cer de har. «

Når det ik­ke al­tid ser så­dan ud, hæn­ger det sam­men med, at børn tæn­ker an­der­le­des, end vi gør. De er sty­ret af lyst og op­ta­get af nu­et. De har brug for hjælp til at in­d­ord­ne sig un­der de reg­ler og den op­før­sel, vi voks­ne øn­sker af dem, og som vi sy­nes er vig­tig – oft e er det ik­ke vig­tigt for dem, og der­for glem­mer de og­så tit, hvad vi vil ha­ve dem til. Når de ik­ke gør, som vi si­ger, hand­ler det alt­så al­drig om, at de øn­sker at ge­ne­re os, si­ger Fie Hør­by:

» Det er vig­tigt med tå­l­mo­dig­hed og gen­ta­gel­ser, for børn ud­vik­ler sig over lang tid. «

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.