Fryg­ten er un­der­vur­de­ret

BT - - DEBAT -

Fryg­ten har tag i Eu­ro­pas be­folk­nin­ger på en må­de, som vi ik­ke har set det i ufat­te­ligt man­ge år. Det håb og den tro på en frem­tid i fa­el­le­skab, man hu­sker fra 1989-90, er nu af­løst af ned­slå­et­hed og smul­dren­de sam­men­hold. Men no­get af det mest slå­en­de er al­li­ge­vel den man­gel på po­li­tisk le­der­skab, der ken­de­teg­ner den­ne kri­se.

PA­NE­LET Må­ske skal

TI­DEN ER FULD af in­si­nu­a­tio­ner og pa­ral­lel­ler til en af Eu­ro­pas mør­ke­ste pe­ri­o­der, nem­lig An­den Ver­denskrig. En sku­e­spil­chef ta­ler om be­ho­vet for at be­ka­em­pe fa­scis­men, en DFlo­kal­for­mand får en ad­var­sel for en Fa­ce­book-op­da­te­ring om, at de så­kald­te ven­lig­bo­e­re bur­de kron­ra­ges som ty­sker­tø­ser­ne blev ef­ter kri­gen. Flygt­nin­ge i bå­de over Øre­sund er ik­ke la­en­ge­re kun en fjern ro­man­tisk hi­sto­ri­e­ti­me om dansk or­dent­lig­hed, og re­ge­rin­gens in­ten­tion om at be­slag­la­eg­ge flygt­nin­ges va­er­di­gen­stan­de frem­kald­te straks men­tale bil­le­der og in­ter­na­tio­nal for­ar­gel­se med re­fe­ren­ce til bun­ker af kon­fi­ske­re­de guld­ta­en­der un­der na­zi­ster­nes ra­ed­sels­re­gi­me. MAN KAN NA­TUR­LIG­VIS va­el­ge at henka­ste re­fe­ren­cer­ne til An­den Ver­denskrig på den mød­ding, hvor man nor­malt skaf­fer sig af med yt­rin­ger fra sølv­pa­pir­hat­te, svulstig fryg­tre­to­rik og dom­me­dags­pro­fe­ti­er. Men må­ske skal vi se den rø­de tråd i det he­le. Må­ske skal man an­er­ken­de, at fryg­ten er så stor, at den kal­der på den in­dre mod­stands­mand i folk. Den an­er­ken­del­se kan man ik­ke spo­re i det po­li­ti­ske sy­stem. Po­li­ti­ker­ne bru­ger fryg­ten som en lil­le mo­tor, der skal tra­ek­ke de­res po­li­ti­ske små-ju­ste­rin­ger igen­nem morad­set, men in­gen af dem har på­ta­get sig le­der­ska­bet på den der helt sto­re klin­ge, hvor hver­da­gens tra­kas­se­ri­er om skat­te­let­tel­ser, pe­sti­ci­der og ae­l­dremad tra­e­der i bag­grun­den for det vir­ke­ligt sto­re bil­le­de om fred, fri­hed og bro­der­skab. MÅ­SKE ER DE magt­ful­de po­li­ti­ke­re sim­pelt­hen for un­ge. Man skal skri­ve sig bag øret, at sto­re freds­af­ta­ler stort set al­tid bli­ver ind­gå­et af gam­le ma­end, der fly­ver på de sid­ste dampe af de­res po­li­ti­ske vir­ke. For stats­ma­end (m/k) er det of­te så­dan, at med al­de­ren føl­ger og­så to mod­sa­t­ret­te­de ten­den­ser: fa­ren for at forta­be sig i den uen­de­li­ge kom­plek­si­tet, som man er vok­sen og desil­lu­sio­ne­ret nok til at kun­ne rum­me, og ev­nen til at

Søs Ma­rie Serup, Kan al­min­de­li­ge dat­ing-si­der va­e­re en hja­elp, hvis man sø­ger en ny part­ner og har run­det de 40, 50 el­ler 60 år? kun­ne pri­o­ri­te­re det vig­ti­ge før det pres­se­ren­de. Vilj­en til at sa­et­te en vi­sion igen­nem hen over al mod­stand. For­di de ved, at det er rig­tigt.

man an­er­ken­de, at fryg­ten er så stor, at den kal­der på den in­dre mod­stands­mand i folk

I DIS­SE DA­GE ta­ler vi bl.a. me­get om det stra­te­gi­ske ryk, So­ci­al­de­mo­kra­ter­ne har ta­get i ud­la­en­din­ge­spørgs­mål, som har løst 15 års pro­ble­mer for par­ti­et. Vi ta­ler om, at Ven­stre til­sy­ne­la­den­de er mest op­ta­get af at sa­et­te S skak­mat i de­bat­ten om graensekontrol. Og vi ta­ler om, at DF har fol­ket i ryg­gen med sit krav om en ef­fek­tiv graensekontrol - og­så selv­om den med en vis sand­syn­lig­hed vil fø­re til fle­re flygt­nin­ge i Dan­mark. Der vil det in­den­rigs­po­li­ti­ske slags­mål stå i no­gen tid end­nu. I DEN­NE UGE fa­est­ne­de Ritt Bjer­re­gaards op­sang til So­ci­al­de­mo­kra­ter­ne i Po­li­ti­ken sig hos mig: ’Va­er re­a­list – for­lang det umu­li­ge’, hvor hun og­så forta­el­ler, at hun meld­te sig ind i S, for­di hun vil­le gø­re ver­den bed­re. Mon ik­ke sto­re vi­sio­ner - og min­dre ’der går mit folk, jeg må føl­ge ef­ter’ er det ene­ste, der i re­a­li­te­ten kan dul­me den frygt, som ty­de­lig­vis har få­et ta­get i os al­le.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.