’Jeg har få­et den sto

BT - - NYHEDER -

IN­TER­VIEW hans hyg­ge­snak med helt al­min­de­li­ge dan­ske­re en over­gang hørt af 1,3 mio. lyt­te­re, og Jørn Hjor­tings stem­me blev na­e­sten sy­no­nym med Dan­marks Ra­dio.

Hjorting la­ve­de og­så an­dre pro­gram­mer, og fle­re vil med sik­ker­hed og­så hu­ske Jørn Hjor­tings stem­me i pro­gram­mer som ’Mor­gen­nis­ser­ne’, ’Dansk­top­pen’ og ’Giro 413’. Biskop­pen fra Ri­be På trods af suc­ce­sen og det po­si­ti­ve sind und­gik Jørn Hjorting ik­ke mod­stand igen­nem sin kar­ri­e­re. Gan­ske vist går der lidt tid, før Jørn Hjorting kan stø­ve fjen­der op fra sin hukom­mel­se. Men så hu­sker han ’biskop­pen fra Ri­be’, der pro­teste­re­de mod ham i Ra­di­o­rå­det. Det dre­je­de sig om bi­skop Hel­ge Skov, som brag­te na­tio­nen på den an­den en­de ved i Ra­di­o­rå­det at kri­ti­se­re Hjor­tings ’De rin­ger, vi spil­ler’. Biskop­pen ud­tal­te, at pro­gram­met er di­rek­te pin­ligt ved sin ven­ligt ned­la­den­de og vel­ment diskri­mi­ne­ren­de må­de at be­hand­le ja­ev­ne men­ne­sker på. Hjor­tings chef Kay Bruun bak­ke­de ham op og sag­de: ’Jeg tror nok, at Jørn Hjorting har en stør­re me­nig­hed end biskop­pen i Ri­be’. Jørn Hjorting hu­sker det ty­de­ligt: »Han vil­le ha­ve luk­ket ’De rin­ger, vi spil­ler’. Der var ik­ke nok ind­hold i det. Der var jo al­min­de­li­ge men­ne­sker i pro­gram­met, og de hav­de ik­ke no­get på hjer­te. Vi skul­le i ste­det fin­de nog­le med saft og kraft i og ik­ke nog­le, der ba­re sag­de bla bla bla. Det blev et dra­ma uden li­ge,« hu­sker han. Han for­na­er­me­de jo folk Men Jørn Hjor­tings tro­fa­ste lyt­te­re blev og­så hans red­ning. El­ler som han selv for­mu­le­rer det, så gjor­de bi­skop­pens ud­fald ik­ke at pro­gram­met blev af­skaf­fet, men der­i­mod ’ce­men­te­ret’.

»Han for­na­er­me­de jo to tred­je­de­le af be­folk­nin­gen,« si­ger Jørn Hjorting, mens Er­na sup­ple­rer:

»Det var den­gang, man send­te po­st­kort, og jeg ly­ver ik­ke, når jeg si­ger, at der kom så­dan en sta­bel fra folk, som støt­te­de Jørn,« si­ger hun og ta­ger hån­den op i bord­høj­de.

Jørn Hjorting mø­des sta­dig med gam­le lyt­te­re, når han hol­der fored­rag, el­ler ’underholder’, som han selv ud­tryk­ker det.

»Hen­sig­ten med det er og­så at få folk i godt hu­mør. Det be­ty­der no­get for ens livskva­li­tet, og jeg tror og­så, det er godt for hel­bre­det. Jeg har en pi­a­nist med og blan­der fored­ra­get med fa­el­les­sang og mu­si­kal­ske qu­iz li­ge­som i gam­le da­ge,« si­ger Hjorting.

Al­de­ren be­ty­der, at han ik­ke ta­ger langt va­ek og op­tra­e­der me­re. Men han hu­sker med gla­e­de, hvor­dan han tid­li­ge­re mød­te et va­eld af kunst­ne­re ef­ter at ha­ve op­t­rå­dt i Jyl­land.

»Den­gang mød­tes man al­tid på den sid­ste sto­re­ba­elts­fa­er­ge mod Sja­el­land med al­le dem, der hav­de va­e­ret ude at op­tra­e­de i Jyl­land og skul­le hjem. Der var et va­eld af sku­e­spil­le­re og mu­si­ke­re osv. Det var ska­eg og bal­la­de,« si­ger han med et smil.

»Jeg har nu le­vet i 85 år, og der har va­e­ret nok at va­e­re mis­for­nø­jet med. Vi har haft is-vin­tre, kri­ser og kri­ge. Jeg ser det på den må­de, at li­vet går op og ned, og før el­ler si­den skal det nok ven­de. Selv det i Sy­ri­en hol­der

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.