Smi­le

BT - - SPORTEN -

RO­NAL­DIN­HO NAVN: Ro­nal­do de As­sis Moreira (Ro­nal­din­ho) FØDT: 21. marts 1980 (35 år) FØ­DE­STED: Por­to Ale­gre, Bra­si­li­en KLUB: In­gen TID­LI­GE­RE KLUB­BER: Gre­mio (1998-2001), Pa­ris St. Ger­main (2001-03), FC Bar­ce­lo­na (2003-08), AC Milan (2008-11), Fla­mengo (2011-12), At­le­ti­co Mi­neiro (2012-14), Qu­eréta­ro (2014-15), Flu­mi­nen­se (2015) LAND­SKAM­PE/MÅL FOR BRA­SI­LI­EN:

CO­ME­BA­CK Ta­enk sig, at det al­le­re­de er ved at va­e­re ni år si­den, Ro­nal­din­ho for før­ste gang of­fent­ligt mød­te be­skyld­nin­ger­ne om at va­e­re ble­vet for fed. Den­gang i fe­bru­ar 2007 hav­de han smidt trøj­en på vej ud fra en kamp på Bar­ce­lo­nas hjem­me­ba­ne, Camp Nou, og hav­de her blot­tet et blødt ma­ve­par­ti, der nor­malt til­hø­rer ma­end i 35-år­sal­de­ren. Så­dan skal to­pat­le­ter ik­ke se ud, og Ro­nal­din­hos rin­ge fy­si­ske for­fat­ning blev hur­tigt en vig­tig del af for­kla­rin­gen på Bar­ce­lo­nas svig­ten­de re­sul­ta­ter det for­år. For Ro­nal­din­ho skul­le det bli­ve hi­sto­ri­en om hans alt for tid­li­ge far­vel til se­ri­øs top­fod­bold og et evigt til­ba­ge­ven­den­de spørgs­mål, når han blev pra­e­sen­te­ret i nye klub­ber af va­ri­e­ren­de ka­rak­ter: Er det en lil­le top­ma­ve, der sid­der der?

På søn­dag tra­ek­ker Ro­nal­din­ho for en kort stund igen en fod­bold­trø­je over ho­ve­d­et, når han ef­ter rundt reg­net fi­re må­ne­ders pau­se igen kan kal­de sig Flu­mi­nen­se-spil­ler. I to kam­pe un­der en op­vis­nings­tur­ne­ring.

»Det bli­ver godt at del­ta­ge i Fl­o­ri­da Cup. En fan­ta­stisk tur­ne­ring, der bli­ver holdt i USA. Frem­ra­gen­de hold in­vol­ve­ret,« skrev Ro­nal­din­ho for­le­den på sin Fa­ce­book-si­de.

Og så­le­des er han til­ba­ge i klub­ben, der el­lers for fi­re må­ne­der si­den op­ha­e­ve­de de­res af­ta­le med ham, ef­ter at han blot hav­de op­fyldt 80 da­ge af sin kon­trakt­pe­ri­o­de på halvan­det år og spil­let ni kam­pe uden hver­ken at ha­ve sco­ret el­ler la­vet et ene­ste op­la­eg. Mest af alt som bil­letsa­el­ger. Som re­k­la­me­søj­le for ame­ri­ka­ner­ne i to kam­pe mod Shakh­tar Donetsk på søn­dag og ons­dag mod In­ter­na­cio­nal i Or­lan­do. Da han lan­de­de i som­me­ren 2015, steg med­lem­stal­let i Flu­mi­nen­se straks fra 25.000 til 34.000, så ja, smilet sa­el­ger sta­dig 11 år ef­ter, han for an­den gang i tra­ek blev kå­ret som ver­dens bed­ste fod­bold­spil­ler. For­tryl­le­de ver­den Den­gang i 2005 for­tryl­le­de han he­le ver­den med si­ne vi­dun­der­li­ge dri­blin­ger, med si­ne hur­ti­ge ryk, si­ne le­gen­de let­te af­slut­nin­ger, men vig­tigst af alt: Med sit smil. Han el­ske­de at spil­le fod­bold, og ver­den el­ske­de ham for det. Da han sam­men med Ni­ke i 2005 lan­ce­re­de en re­k­la­me, hvor han gen­tag­ne gan­ge spar­ke­de bol­den op på over­lig­ge­ren, blev det den før­ste vi­deo, der run­de­de en mil­li­on vis­nin­ger på YouTu­be. Han gik for­re­st i fod­bol­dens stjer­ne­pa­ra­de. Han var da­ti­dens Cri­sti­a­no Ro­nal­do og Lio­nel Mes­si, og han kun­ne ha­ve nå­et det he­le indtil fle­re gan­ge. I ste­det end­te han som den rej­sen­de On­kel Mac, der nu skal sa­el­ge trø­jer i USA, og som i 2014 lan­de­de i Me­xi­co med no­gen­lun­de sam­me for­mål.

»Uan­set hvor vi rej­ser hen, fyl­der vi sta­dio­ner­ne op, og vo­res eget sta­dion er al­tid fyldt,« for­kla­re­de den me­xi­can­ske klub Club Qu­e­re­ta­ros pra­esi­dent, Ar­tu­ro Vil­la­nu­e­va, over for ESPN fi­re uger ef­ter, at den for­holds­vis ukend­te klub hav­de skre­vet un­der med Ro­nal­din­ho.

»Sponso­rer­ne kig­ger på os, vi er ble­vet in­vi­te­ret til kam­pe uden for Me­xi­co, og vi har gi­vet in­ter­view til me­di­er over he­le ver­den. Det er ble­vet et fa­eno­men for ik­ke ba­re os, men for liga­en i sin hel­hed,« sag­de Ar­tu­ro Vil­la­nu­e­va. Den rul­len­de ting I 2015 var han med fle­re end 12 mio. føl­ge­re på for­skel­li­ge so­ci­a­le plat­for­me iføl­ge For­bes den 74. mest fulg­te su­per­stjer­ne på tva­ers af kunst-, sport-, po­li­tik-, re­a­li­ty- og for­ret­ning­s­ken­dis­ser, og da han 1. de­cem­ber 2015 lan­ce­re­de et gyl­dent ho­ver­bo­ard – så­dan en rul­len­de ting, man kan stå på og la­de sig frag­te af – ske­te det på det so­ci­a­le me­die Fan­bytes. Det kan man kun, hvis man er blandt de ab­so­lut mest kend­te, og hvis »na­er­mest alt, hvad man gør, er en nyhed«, som skri­bent på For­bes, Ed­mund Ing­ham, for­mu­le­re­de det ef­ter pra­e­sen­ta­tio­nen af rul­le­dim­sen.

Da Ro­nal­din­ho i 2002 hav­de sco­ret sej­rs­må­let i kvart­fi­na­len ved VM mod Eng­land, var han li­ge fyldt 22 år, spil­le­de i Pa­ris SaintGer­main og stod sta­dig i skyg­gen af den rig­ti­ge Ro­nal­do – ham der iro­nisk nok se­ne­re fik øge­nav­ne som »Tyk­ke Ro­nal­do« og dét, der var va­er­re. I Pa­ris gri­ne­de de, da de i 2001 fik at vi­de, at klub­ben hav­de købt Ro­nal­din­ho – alt­så Lil­le Ro­nal­do – for i by­er­nes by an­så man sig som stør­re end det. Al­le­re­de to år ef­ter sin an­komst var han vok­set fra klub­ben og skif­te­de til Bar­ce­lo­na, hvor han to gan­ge blev kå­ret som ver­dens bed­ste, in­den han om­kring 2007 – i en al­der af 27 år og på sin kar­ri­e­res po­ten­ti­el­le høj­de­punkt – alt­så be­gynd­te at ta­ge på og ta­ge sta­dig me­re form ef­ter den lands­mand, han li­vet igen­nem var ble­vet sam­men­lig­net med.

Gen­tag­ne gan­ge blev han fo­to­gra­fe­ret på nat­klub­ber el­ler med ma­ven ha­en­gen­de ud over et par ba­de­buk­ser på stran­den, og nat­klubli­vet blev ik­ke min­dre ud­pra­e­get, da han i 2008 skif­te­de til AC Milan. Til gen­ga­eld da­le­de hans ni­veau fra år til år, og da han i 2011 var hav­net på ba­en­ken, vend­te han hjem til Bra­si­li­en i en al­der af blot 30 år, og seks må­ne­der før hans kon­trakt skul­le va­e­re ud­lø­bet. Hans før­ste tra­e­ner i Milan, Car­lo An­ce­lot­ti, kon­klu­de­re­de kort og pra­e­cist på Ro­nal­din­hos valg:

»Hans til­ba­ge­tra­ek­ning over­ra­sker mig ik­ke. Hans fy­si­ske for­fat­ning har al­tid va­e­ret me­get usik­ker. Hans ta­lent der­i­mod har der al­drig va­e­ret tvivl om.«

Og så be­gynd­te hans rak­ker­liv. Hjem til Fla­mengo i en sa­e­son. Vi­de­re til At­le­ti­co Mi­neiro i to. Qu­e­re­ta­ro i en sa­e­son. Flu­mi­nen­se i 80 da­ge. Så ar­bejds­løs og nu til­ba­ge i Flu­mi­nen­se i to da­ge i en art re­k­la­mestunt.

»Det var ik­ke en fejl (at hen­te ham til Flu­mi­nen­se, red.), men en mu­lig­hed,« sag­de klub­bens pra­esi­dent Pe­ter Siem­sen, ef­ter i før­ste om­gang at ha­ve op­ha­e­vet kon­trak­ten og til­fø­je­de:

»Men vi blev fru­stre­re­de, og det sam­me var han. Det var no­get, vi for­søg­te, og det gør man nog­le gan­ge her i li­vet. Når der op­står mu­lig­he­der, er vi ik­ke ban­ge for at ta­ge dem, og vi for­lod hin­an­den på god fod.«

Så god at de nu for­e­nes på ver­dens kor­te­ste kon­trakt. Den skal nok va­e­re ind­brin­gen­de. I beg­ge ret­nin­ger.

97/33

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.