I

BT - - INTERVIEW - Katja Maria Sa­lo­mon­sen

en sky af Gaulois­es uden fil­ter og Chanél No.5 sva­e­ver An­na i de hø­je­re luft­lag. På au­to­pi­lot navi­ge­rer den fe­te­re­de nyheds­va­ert mel­lem kar­ri­e­rejob og ker­ne­fa­mi­lie på kre­a­tiv klas­se. Men la­engs­len ef­ter at bli­ve re­vet va­ek fra hver­da­gens en­de­lø­se gen­ta­gel­ser ul­mer bag det vel­fri­se­re­de Cat­he­ri­ne De­ne­u­ve-yd­re.

Der­for flyt­ter Tri­ne Dyr­holm. i Tho­mas Vin­ter­bergs nye, se­mi-bi­o­gra­fi­ske 1970er-hyl­dest ’Kol­lek­ti­vet’, i bo­fa­el­les­skab. Hun spil­ler An­na, der la­eg­ger krop til det ul­ti­ma­ti­ve svigt – at bli­ve vra­get til for­del for en yn­gre mo­del

I før­ste om­gang får ver­den far­ver, da An­na, aeg­te­man­den Erik og dat­te­ren Freja flyt­ter i kol­lek­tiv sam­men med en bro­get flok drøm­me­re og ide­a­li­ster. Alt ån­der idyl indtil slan­gen i pa­ra­dis – Eriks un­ge el­ske­rin­de Em­ma – fø­jes til fa­el­les­ska­bet og sen­der An­na mod af­grun­den.

»Det var in­ter­es­sant at la­ve et po­rtra­et af en sta­erk kvin­de, der plud­se­lig kna­ek­ker ind­ven­digt. Det er jo et evig­gyl­digt men­ne­ske­ligt di­lem­ma,« si­ger Tri­ne Dyr­holm om kon­trolkvin­dens rej­se fra kosmos til ka­os, da ae­g­te­man­dens flirt med ung­dom­men får uover­sku­e­li­ge kon­se­kven­ser.

Det er Dyr­holms kol­le­ga Ul­rich Thomsen, der spil­ler An­nas ut­ro ae­g­te­mand Erik. Og fil­men om fa­el­les­ska­bet bød og­så på et ka­er­kom­ment gen­syn med Tho­mas Vin­ter­berg – na­e­sten 20 år ef­ter at tre­klø­ve­ret ind­pren­te­de sig i den kol­lek­ti­ve be­vidst­hed med dog­me-klassikeren ’Fe­sten’.

Ef­ter ’Fe­sten’

»Den an­den dag fandt jeg et bil­le­de på net­tet af Ul­rich og mig fra ’Fe­sten’... Hvor var vi ba­re un­ge – helt tyn­de og un­ge,« si­ger Tri­ne Dyr­holm og su­ger kin­der­ne ind.

»Plud­se­lig stod vi der og var ble­vet så me­get ae­l­dre. Det var en ut­ro­lig stor gla­e­de at stå i et vok­sent forum og se, hvem vi var ble­vet til nu. Lidt stør­re i det, ae­l­dre og på en må­de de sam­me, men og­så nog­le helt an­dre. Så­dan som det jo er med al­der – man ud­vi­der sig,« re­flek­te­rer Dyr­holm og genkal­der sig stil­l­bil­le­det fra ’Fe­sten’, hvor Ul­rich Thom­sens Chri­sti­an hvi­sker: ’Lad os ta­ge til Pa­ris...’ i hen­des øre. Et gul­net min­de fra den­gang de – Dyr­holm, Thomsen og Vin­ter­berg – var på vej. På vej til Pa­ris, på vej i li­vet og i kar­ri­e­ren. Nu er de an­kom­met. Midt­vejs.

Kvin­de­bil­le­der

Si­den film­de­bu­ten som ae­blekin­det te­e­na­ger i Ed­die Tho­mas Pe­ter­sens ’Spring­flod’ har Tri­ne Dyr­holm hø­stet et hav af an­er­ken­del­ser for si­ne hud­lø­se kvin­de­skil­drin­ger.

I pri­va­ten på Nør­re­bro gør seks Robert-sta­tu­et­ter kur til Bo­dil-fem­lin­ger. I 2014 sad Dyr­holm i Ber­li­na­lens jury­pa­nel sam­men med no­bi­li­te­rer som den østrig­ske Oscar-vin­der Chri­stoph Waltz, og året ef­ter blev hun ha­ed­ret med sin egen (te­a­ter-) fli­se på Fre­de­riks­berg Al­lé.

Sku­e­spil­le­rens hjer­teska­e­ren­de po­rtra­et af An­na, der går fra ly­set til mør­ket i Vin­ter­bergs bit­ter­sø­de forta­el­ling, er end­nu en kraft­pra­e­sta­tion. Et us­min­ket po­rtra­et, der med in­struk­tø­rens nå­des­lø­se og na­er­gå­en­de ka­mer­a­fø­ring, blot­ter An­nas sam­men­brud i an­sig­tets ryn­ker, fu­rer og skyg­ger. Tri­ne Dyr­holms man­gel på for­fa­en­ge­lig­hed er bå­de be­fri­en­de og for­bil­led­lig, når An­na spl­intres i tu­sind styk­ker for øj­ne­ne af os.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.