’De tro­e­de, ik­ke, jeg vil­le bli­ve 30 år’

Som ung var han småkri­mi­nel og på stof­fer. Ef­ter den før­ste tur i fa­engsel blev det va­er­re. For hvor­for pas­se på sig selv, når in­gen tror på én? I dag er He­i­ne Max Ole­sen suc­ces­fuld iva­er­ksa­et­ter og fa­mi­lie­far

BT - - SPAR DIG RIG - Ma­rie Var­m­ing

EFo­to Mi­cha­el Bo­t­ha­ger gent­lig var han på Bor­ger­ser­vi­ce­kon­to­ret, for­di han skul­le ha­ve for­ny­et sit pas. Men da He­i­ne Max Ole­sen så skran­ken, hvor man kan få ud­le­ve­ret sin straf­fe­at­test, blev han al­li­ge­vel nys­ger­rig. For hvor galt stod det mon til? Nø­len­de lag­de han si­ne ta­to­ve­re­de ha­en­der på skran­ken og bad om sin straf­fe­at­test. Så fik han et chok. Ef­ter al­le de år blandt Grenås hår­de­ste dren­ge, med ind­brud­de­ne, ty­ve­ri­er­ne, de bra­ek­ke­de na­e­ser og to gan­ge i fa­engsel – er He­i­ne Max Ole­sens straf­fe­at­test hvid som sne. »Jeg har va­e­ret en rig­tig møgun­ge. Mi­ne fora­el­dre tro­e­de ik­ke, jeg vil­le bli­ve ret gam­mel, men jeg har alt­så et godt hjer­te,« for­sik­rer den i dag 34-åri­ge He­i­ne Max Ole­sen.

Ta­to­ve­rin­ger­ne på ha­en­der­ne er der sta­dig. Når han rul­ler ven­stre skjor­tea­er­me op, står der ’Bad com­pa­ny’ på un­de­rar­men, som er de­ko­re­ret med blom­ster. Men ha­en­der­ne, der tid­li­ge­re holdt om ko­ben og små po­ser med ko­kain, stjå­l­ne pen­ge og skif­ten­de ka­e­re­ster, hol­der en vin­ter­dag i Kø­ben­havn om et glas danskvand.

Den ulyk­ke­li­ge skils­mis­se

I dag tror han, at den kri­mi­nel­le kar­ri­e­re ind­led­tes, da fora­el­dre­ne blev skilt. Egent­lig var det en ud­ra­ma­tisk skils­mis­se, hvor bå­de mor og far hur­tigt fandt en ny ae­g­te­fa­el­le, som de den dag i dag er sam­men med. He­i­ne Max Ole­sens mor og far ar­bej­de­de beg­ge på fa­brik. De el­ske­de de­res søn og hans fem år yn­gre lil­le­bror. Men skils­mis­sen var langt­fra lyk­ke­lig for søn­nen, som der­hjem­me ik­ke får al den op­ma­er­k­som­hed, han hav­de brug for. Han la­ve­de bal­la­de i klas­sen, og la­e­rer­ne kun­ne sja­el­dent sty­re ham. »Da jeg skul­le skif­te sko­le ef­ter ni­en­de klas­se, gik det helt galt. Jeg be­gynd­te på ecst­a­sy, ko­kain og am­fe­ta­min. Alt hvad jeg kun­ne få fat i.« Kom­bi­ne­ret med en spi­ren­de kar­ri­e­re som bu­tiks­tyv var He­i­ne Max Ole­sen godt på vej mod fa­engs­let. Hel­dig­vis hav­de han fod­bol­den, som holdt ham no­gen­lun­de på ret­te vej. »Jeg var en god fod­bold­spil­ler. Vi var fak­tisk en hel grup­pe, som godt kun­ne va­e­re ble­vet til no­get, men vi tog stof­fer ved si­den af spor­ten. Det gik helt amok hver we­e­kend,« hu­sker He­i­ne Max Ole­sen. På grund af hans go­de hjer­te og rar­te va­e­sen vil bå­de by­ens slem­me dren­ge og go­de børn ger­ne ha­ve ham med, når der er fest, og He­i­ne Max Ole­sen si­ger al­drig nej. »Det var i 90er­ne, hvor der var mas­ser af tek­no­fe­ster og stof­fer. Mi­ne fora­el­dre ane­de ik­ke, hvad det gik ud på. Men var ret sik­re på, at jeg en­ten vil­le bli­ve slå­et ihjel i et slags­mål el­ler ta­ge en over­do­sis. Jeg har ik­ke tal på, hvor man­ge gan­ge jeg er kørt galt i en bran­dert og er hav­net på sy­ge­hu­set,« si­ger han. »In­tet ty­de­de på, at jeg vil­le bli­ve ret gam­mel.«

Før­ste tur bag trem­mer

Med ti­den blev bal­la­den me­re end uskyl­dig. He­i­ne Max Ole­sen blev ag­gres­siv, når han drak, og op­søg­te ger­ne kon­flik­ter­ne. Til ti­der led­te han na­er­mest ef­ter en si­tu­a­tion, hvor han kun­ne se sit snit til at gå amok. Ved en gym­na­sie­fest i Grenå, som han og ven­ner­ne hav­de sne­get sig ind til, kom He­i­ne Max Ole­sen i slags­mål og gav sin mod­stan­der en bra­ek­ket na­e­se. »Jeg fik en volds­dom og kom som 18-årig i fa­engsel før­ste gang. Jeg la­er­te in­tet den må­ned, jeg sad der.«

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.