Den kre­a­ti­ve kri­se i dansk film er af­bla­est

BT - - DEBAT -

Den kre­a­ti­ve kri­se i dansk film er af­lyst. Så­dan da. To ny­li­ge Oscar­no­mi­ne­rin­ger til To­bi­as Lind­holms ’Kri­gen’ og Jos­hua Op­pen­hei­mers ’Look of Si­len­ce’ sat­te en tyk streg un­der de go­de dan­ske tra­di­tio­ner, når det ga­el­der ero­brin­gen af en Oscar­sta­tu­et­te. Spil­le­fil­men ’Kri­gen’ hand­ler om dan­ske sol­da­ter i Af­g­ha­ni­stan, der kom­mer i pro­ble­mer, da de i for­sø­get på at over­le­ve og­så skal over­hol­de kri­gens reg­ler. En bå­de dra­ma­tisk og moralsk hi­sto­rie. I den for­gang­ne uge blev og­så Tho­mas Vin­ter­bergs ’Kol­lek­ti­vet’ ud­ta­get til ho­ved­kon­kur­ren­cen ved festi­va­len i Ber­lin, og den­ne gla­e­de­li­ge op­tur kom­mer ef­ter nog­le år, hvor der er ble­vet stil­let re­le­van­te spørgs­måls­tegn ved dansk films kre­a­ti­ve åre.

Vi skal bå­de

FILM­MA­GA­SI­NET EK­KO HAR i en un­der­sø­gel­se på­vist, at der har va­e­ret en kraf­tig ned­gang i an­tal­let af dan­ske film, der har del­ta­get i uden­land­ske festi­va­ler. Og i an­tal­let af pri­ser, de dan­ske film har vun­det. Det er en re­le­vant må­de at må­le dan­ske films kunst­ne­ri­ske ni­veau, for det er pro­fes­sio­nel­le jury­er, der står bag ud­va­el­gel­sen. Dansk films kunst­ne­ri­ske ned­t­ur for­kla­res of­te ud fra mang­len­de øko­no­mi­ske res­sour­cer og sats­nin­ger. For ek­sem­pel af for­man­den for dan­ske fil­min­struk­tø­rer Chri­sti­na Ro­sen­da­hl, der til Ek­ko be­grun­der ned­gan­gen med, at det ’er re­sul­ta­tet af main­stream­fi­ce­rin­gen af dansk film’. Alt­så at der bli­ver ta­enkt alt for me­get på at sa­el­ge bi­o­graf­bil­let­ter, når der gi­ves støt­te til de dan­ske film. RO­SEN­DA­HL RAM­MER NED i en de­bat, der til al­le ti­der har ha­er­get dansk film: Skal der la­ves kunst­ne­risk am­bi­tiø­se film, der kan gi­ve os op­le­vel­ser og nye er­ken­del­ser.

El­ler hand­ler det ude­luk­ken­de om at få folk i bi­o­gra­fen og hen for­an tvska­er­men? Det ke­de­li­ge svar er bå­de og. Vi kan ik­ke op­ret­hol­de et sundt og kre­a­tivt film­mil­jø uden film, der ska­ep­per i kas­sen. Og in­tet kre­a­tivt og ud­vik­len­de mil­jø uden per­son­lig­he­der og eks­pe­ri­men­ter, der ska­ber nyt og flyt­ter gra­en­ser. Vi har brug for beg­ge de­le. Det sam­me ga­el­der for DR og TV2, der be­ko­ster dra­ma­se­ri­er i den bed­ste sendetid. DR LA­VER NU­TIDS­DRA­MA, som se­er­ne ger­ne vil se. TV2 la­ver fol­ke­ko­me­di­er, som fol­ket el­sker. Tv-se­ri­er­ne ’Bed­rag’ og ’Ba­de­ho­tel­let’ sam­ler hver uge mel­lem en og halvan­den mil­li­on se­e­re. Jeg ser dem beg­ge med stor for­nø­jel­se li­ve på den sto­re ska­erm kl. 20. ’Ba­de­ho­tel­let’ er skå­ret over sam­me la­est som de Olav Skaa­ning An­der­sen,

DER­FOR BLEV JEG

TOR­STEN SCHA­CK PE­DER­SEN gam­le fol­ke­ko­me­di­er (som jeg og­så ser i smug, når jeg kan kom­me af sted med det). Kø­ben­hav­ner­snu­der­ne for­sø­ger at ta­ge rø­ven på de lo­ka­le, men de snus­for­nuf­ti­ge jy­der ude i køk­ke­net tra­ek­ker selv­føl­ge­lig det la­eng­ste strå. Det er ik­ke stor film­kunst. Det er for­ud­si­ge­ligt, og ja, det er in­di­mel­lem di­let­tan­tisk. Men det er og­så sjovt og un­der­hol­den­de, og genop­li­ver en an­den tid. Og så er Lars Rant­he for­mi­da­bel som gros­se­rer Mad­sen. Al­voren og sam­fund­skri­tik­ken kom­mer til gen­ga­eld til ud­tryk i Per Flys ud­ga­ve af ’Bed­rag’, der hand­ler om de moral­ske valg, vi som men­ne­sker stil­les over­for. Kon­stant ud­for­dres se­ri­ens ho­ved­per­so­ner på, hvad der er rig­tigt og for­kert, og vi får - ud­over det grund­la­eg­gen­de kri­miplot - et in­ter­es­sant kig ind i de me­ka­nis­mer, der sty­rer bå­de un­der- og over­dan­mark. VI KAN GODT va­e­re dansk film be­kendt. Og­så i 2016. Hvor­for er du ble­vet po­li­ti­ker? Det er jeg vel, for­di jeg sy­nes, at jeg har ret. Og det vil jeg ger­ne prø­ve at over­be­vi­se fle­re om. At de hold­nin­ger og va­er­di­er, som jeg har, er dem, der skal pra­e­ge vo­res sam­fund i end­nu hø­je­re grad, end de al­le­re­de gør. For det er det bed­ste for os som bor­ge­re og vo­res land. Hvor­dan kom du ind i po­li­tik? Jeg meld­te mig ind i Ven­stres Ung­dom den 25. ja­nu­ar 1993. Det var den dag, hvor Nyrup blev stats­mi­ni­ster. Jeg hav­de over­ve­jet det i et styk­ke tid, men det var den kon­kre­te an­led­ning til, at jeg meld­te mig ind. Der­ef­ter gik åre­ne, og i 2005

11. ja­nu­ar:

la­ve kunst­ne­risk am­bi­tiø­se film. Og film, der kan fyl­de bi­o­gra­fer­ne. Så­dan ha­en­ger det sam­men

3 kom­men­ta­rer

blev jeg valgt ind i Fol­ke­tin­get. Hvem er dit po­li­ti­ske for­bil­le­de? I de se­ne­ste år har jeg la­est en del om Jens Chri­sti­an Chri­sten­sen, og han står som et stort for­bil­le­de for mig som ven­stre­mand. Hans ut­ra­et­te­li­ge kamp for at få ind­ført par­la­men­ta­ris­me i Dan­mark. Sam­ti­dig på­tvin­ger hans flid, tro­va­er­dig­hed og grun­dig­hed mig den dy­be­ste respekt. Hvad er din vig­tig­ste ma­er­kesag? Det mest cen­tra­le er at sør­ge for, at det kan be­ta­le sig at ar­bej­de. At vi be­løn­ner flid, og at vi har et sam­fund, hvor man stort set har frit valg på al­le hyl­der, hvis man gi­ver den en skal­le.

J. C. CHRI­STEN­SEN

Tid­li­ge­re stats­mi­ni­ster (V)

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.