Re­dak­tø­ren der ik­ke kun­ne hol­de ka­eft !

BT - - NYHEDER -

BT 100 ÅR hav­de kri­ti­se­ret B.T., fik den­ne sal­ve: ’De ly­ver, frue! Men De sid­der så fast i sak­sen, at selv en løgn ik­ke hja­el­per Dem. Og i den­ne saks ag­ter jeg at la­de Dem sid­de sam­men med al­le De­res uve­der­ha­ef­tig­he­der og al­le De­res lø­se slad­der­ag­ti­ge in­si­nu­a­tio­ner, indtil De åbent in­drøm­mer over­for De­res la­e­se­re, at De uden skyg­ge af ret har vo­vet Dem ud til et an­greb på B.T.’ Myr­de­de børn på stri­be Li­ge så barsk og skarp var HelwegLar­sens pen, da en kvin­de­lig mas­se­mor­der af­slø­re­des i Kø­ben­havn i ef­ter­å­ret 1920. En gru­fuld hi­sto­rie om en kvin­de, der myr­de­de de børn, hun mod be­ta­ling hav­de ta­get i ple­je fra un­ge, ugif­te mødre.

’Fru Dag­mar Over­bye til­står mas­se­mord. Hvor er de 36 børn?’, lød over­skrif­ten på B.T. den før­ste dag. Og se­ne­re fulg­te blod­dryp­pen­de ar­tik­ler som:

’Mas­se­mor­der­sken har le­vet af at myr­de børn’. Det vi­ste sig nem­lig, at hun hav­de mod­ta­get pen­ge i fle­re år for børn, hun for­la­engst hav­de myr­det og skaf­fet af vej­en ved at bra­en­de li­ge­ne i sin kak­ke­lovn. Til­ba­ge til kød­gry­der­ne En så­dan ra­ed­selsva­ek­ken­de hi­sto­rie vil­le nok få de fle­ste jour­na­li­ster til at ka­ste sig over mor­de­ren, men det gjaldt ik­ke B.T.s che­fre­dak­tør.

Helweg-Lar­sen gav kvin­der­ne og kvin­de­be­va­e­gel­sen skyl­den for ’Eng­le­fa­brik­ken’, som fru Over­by­es lej­lig­hed blev døbt. Han kra­e­ve­de kvin­der­ne til­ba­ge til hjem­met og kød­gry­der­ne, så de selv kun­ne ta­ge va­re på de­res børn, og skrev en harm­dir­ren­de le­der:

’Den­ne bar­ne­mor­der­ske er kun for­trop­pen af en ha­er, der bag prosti­tu­tio­nens le­gio­ner har an­dre ska­rer un­der op­march. Det råd­ner vidt og bredt, i dy­bet og hø­je­re op­pe. Al­le har vidst det und­ta­gen kvin­der­ne. Til­va­e­rel­sen frem­by­der kun en no­gen­lun­de tryg plads for det sto­re fler­tal af kvin­der, og den­ne plads er som den al­tid har va­e­ret, det hjem, som en mand hol­der op­pe ved sit ar­bej­de, og hvis na­tur­li­ge over­ho­ved han er. Man­den og bør­ne­ne, det er kvin­dens hjem.

Når hun svig­ter man­den, vil hun snart for­rå­de bør­ne­ne. Så hel­ligt som hen­des kald er, så ra­ed­sels­fuldt er og­så hen­des fald’.

Helweg-Lar­sen af­slut­te­de sin sva­da mod kvin­der­ne med at fast­slå, at mas­se­mor­der­sken hav­de haft sin mis­sion, idet til­sy­net med ugif­te mødres børn frem­over vil­le bli­ve ska­er­pet. Vred på pro­fes­sor­ko­ne En pro­fes­sor­ko­ne, som i en ar­ti­kel i en kon­kur­re­ren­de avis for­sva­re­de kvin­der­nes li­ge­ret, fik det­te aet­sen- Det er trods alt nød­ven­digt, at der sta­tu­e­res et ek­sem­pel på vis­se skri­ven­de da­mer. Hun bur­de an­brin­ges i tugt- og for­bed­rings­hu­set på liv­s­tid. For kvin­der­nes skyld, for bør­ne­nes og for sam­fun­dets

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.