MIT FOTOALBUM

BT - - SØNDAG -

Ah­mad Ma­h­moud (f. 1987) er ma­skin­me­ster og søn af pa­la­esti­nen­si­ske flygt­nin­ge. Han har skre­vet bo­gen Sort Land, som er en selv­bi­o­gra­fi. Han bor i dag i Val­by.

Et råt kvar­ter

2.

Her stod jeg i vo­res lej­lig­hed i Aske­rød, og ba­gerst kan man se min fars port af kryds­fi­ner, der var ta­pet­se­ret, så det lig­ne­de mur­sten. Det skul­le va­e­re en slags ’tu­sin­de og en nat-stem­ning’. Det pas­se­de må­ske ik­ke så godt med gulv­ta­ep­pet, der hav­de en slags graf­fi­ti­møn­ster. Min far var sned­ker og tøm­rer, min mor klas­sisk hjem­me­gå­en­de, og de flyg­te­de fra Pa­la­esti­na til Li­ba­non og si­den til Dan­mark. Da de tog af sted, var der ik­ke ta­le om, at de hav­de valgt Dan­mark, de skul­le ba­re så langt va­ek som mu­ligt, og Dan­mark var en­de­sta­tio­nen, for det var her, de blev stop­pet og spurgt, om de vil­le sø­ge asyl. De kend­te in­tet til lan­det. Der var egent­lig ik­ke krig i Li­ba­non, men de vil­le så langt va­ek som mu­ligt, og bad ba­re til at kun­ne va­e­re i et fre­de­ligt land.

Jeg gik på Hun­di­ge Sko­le, og det før­ste par år var der om­kring 60-70 pct. ble­ge dan­ske­re og 30-40 bru­ne, men de et­ni­ske dan­ske­re be­gynd­te at flyt­te, for­di de fik råd til det, og da vi nå­e­de ni­en­de klas­se, var der kun to et­ni­ske dan­ske­re til­ba­ge i min klas­se - den ene af dem var min bed­ste ven. Der var og­så ind­van­dre­re, der kom til pen­ge og fik råd til at flyt­te va­ek og bo i hus, men dem, der blev til­ba­ge i Aske­ha­ven, var ty­pisk dem, hvor beg­ge fora­el­dre var på kon­tant­hja­elp, li­ge­som mi­ne. Det var et råt kvar­ter, der var sku­depi­so­der af og til, knal­ler­ter blev bra­endt af, der var folk, der skød på hin­an­den, og an­dre var ra­ed­sels­slag­ne for at kø­re igen­nem om­rå­det, men når man bo­e­de midt i det, var man ik­ke ban­ge for det.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.