Den mysti­ske in­struk­tør

BT - - NAVNE -

70 ÅR I MOR­GEN Når en an­mel­der skri­ver om et el­ler an­det, det va­e­re sig en film, et te­a­ter­styk­ke, et ma­le­ri el­ler mu­sik, el­ler frem­fø­rer, at det in­de­hol­der en Lynch-stem­ning, så ved de fle­ste af os nok, hvad det er, han el­ler hun me­ner. El­ler må­ske... Det skyl­des ik­ke mindst David Lyn­chs nok mest be­røm­te va­erk tv­se­ri­en, ’Twin Pe­aks’, der kør­te nog­le år fra 1990 og frem. Som ud­gangs­punkt var og er David Lynch ik­ke main­stream, og det er ’Twin Pe­aks’ hel­ler ik­ke – al­lig­vel var der no­get til­tra­ek­ken­de ved se­ri­en om et mord­myste­ri­um i en lil­le ame­ri­kansk fla­ek­ke, hvor der bor bizarre ka­rak­te­rer, og som er spa­ek­ket med over­na­tur­lig sym­bo­lik. Tv-se­er­ne ac­cep­te­re­de di­a­lo­ger, der var for langt ude til at gi­ve me­ning, men gen­tog dem al­li­ge­vel i al­le mu­li­ge ind­for­stå­e­de sam­men­ha­en­ge, mens se­ri­en stod på. ’Twin Pe­aks’ hand­ler om mor­det på den smuk­ke Lau­ra Pal­mer og FBIs Spe­ci­al Agent Da­le Coo­per, der skal opkla­re det.

Se­ri­en kom til at be­ty­der me­re end en kri­mi­se­rie nor­malt vil­le gø­re, for den gen­nem­brød og­så 80er­nes action­pra­e­ge­de og ret over­fla­di­ske tv-se­rie-for­mat.

Men David Lynch er me­get an­det end det. Ik­ke mindst bli­ver han som mini­mum hu­sket for to film på det sto­re la­er­red, nem­lig ’Ele­fant­man­den’ og ’Blue Vel­vet’ fra hen­holds­vis 1980 og 1986.

’Ele­fant­man­den’ er en sørg­mo­dig film om en van­skabt mand i det vi­cto­ri­an­ske Lon­don. Han ba­e­rer blandt an­det rundt på et ho­ved, der på grund af ud­voks­nin­ger ve­jer syv ki­lo, og re­sten af krop­pen er og­så mis­dan­net. Men Jo­hn Mer­ri­ck, som ele­fant­man­den hed, var en in­tel­li­gent fyr, som fik lov til at bo på ho­spi­ta­let på grund af den flin­ke la­e­ge, der dog be­gyn­der at ha­ve sin tvivl, om han i vir­ke­lig­he­den ud­nyt­ter den de­for­me mand.

I ho­ved­rol­ler­ne var folk som Jo­hn Hurt, Ant­ho­ny Hopkins, An­ne Ban­croft og Jo­hn Gi­elg­ud. Fil­men blev en kom­merci­el suc­ces og modt­og he­le ot­te Oscar-no­mi­ne­rin­ger, her­un­der bed­ste in­struk­tør til David Lynch. Det af­skår­ne øre I 1986 kom fil­men ’Blue Vel­vet’, der vel for al­vor in­tro­du­ce­rer David Lyn­chs mør­ke og mysti­ske uni­vers over for et bre­de­re pu­bli­kum. Fil­men hand­ler om en uni­ver­si­tets­stu­de­ren­de, Jef­frey, spil­let af Ky­le Ma­cLa­chlan, der ved et til­fa­el­de fin­der et af­skå­ret øre på en gå­tur i sko­ven. Jef­frey for­sø­ger at fin­de krop­pen, som øret stam­mer fra, og in­den la­en­ge er han på vej ind bag fa­ca­den i den lil­le by Lum­ber­ton. Isa­bel­la Ros­sel­li­ni spil­ler en pla­get nat­klubsan­ge­r­in­de, Den­nis Hop­per en mod­by­de­lig psy­ko­pat, der sty­rer en lo­kal for­bry­der­ban­de.

Hvor ’Twin Pe­aks’ og ’Blue Vel­vet’ ta­ger lil­le­by-at­mos­fa­e­ren un­der be­hand­ling, så fo­re­går ’Mul­hol­land Dri­ve’ i stor­by­en. I ’Lost Hig­hway’ bli­ver det he­le end­nu sva­e­re­re at for­stå, og fil­men fik ik­ke li­ge­frem ros, men le­ve­de dog sta­er­kt på lydsi­den, der ind­be­fat­te­de nav­ne som David Bowie, Ma­rilyn Man­son, Ram­m­ste­in, Ni­ne Inch Nails og The Smas­hing Pumpkins,

Selv om David Lyn­chs fil­mu­ni­vers er mystisk, og en for­kla­ring al­drig lig­ger li­ge for, så vil han va­e­re den sid­ste til at for­tol­ke eg­ne film, som han her forta­el­ler i et in­ter­view med Berlingske-jour­na­li­sten Kri­sti­an Lind­berg:

»Fil­men er fil­men! Det er li­ge­som at la­e­se en bog, hvor for­fat­te­ren for la­engst er gå­et bort. Alt, du har at for­hol­de dig til, er bo­gen. Du kan ik­ke ta­le med for­fat­te­ren, men du kan få det ud af bo­gen, som du selv ser i den.«

David Lynch er me­re end film. Han ma­ler, han la­ver eks­pe­ri­men­te­ren­de di­gi­talva­er­ker, og han er en ivrig til­ha­en­ger af Trans­cen­den­tal Me­di­ta­tion, som han bå­de skri­ver bø­ger og hol­der fored­rag om.

En fort­sa­et­tel­se af ’Twin Pe­aks’ er i øv­rigt i stø­be­ske­en.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.