Ed­det?’

BT - - NYHEDER -

sa­ge, men det før­ste hold be­tjen­te gik li­ge for­bi mig. Det an­det hold kon­sta­te­re­de, at der lå et tømt ma­ga­sin ved si­den af mig og gæt­te­de på, at jeg nok var en halv­død ter­r­o­rist. De kro­p­s­vi­si­te­re­de mig, men de snak­ke­de ik­ke om, at jeg skul­le ha­ve hjælp.

Da jeg hav­de lig­get i halvan­den ti­me, var jeg rig­tig ir­ri­te­ret, og da jeg hav­de lig­get i ca. 2 ti­mer kom en be­tjent fra en an­den grup­pe og spurg­te, om jeg var død.

Jeg sag­de no­get i ret­ning af, ‘ ja, det var jeg nok nu’, og så vend­te han mig om på ma­ven, « si­ger Ras­mus Lind Gre­i­ner. Øvel­sen blev ik­ke af­blæst Han for­tæl­ler, at der lå nog­le pi­ger ved si­den af ham, som hel­ler ik­ke blev red­det. Og­så de rej­ste sig, da de kun­ne kon­sta­te­re, at der fo­re­gik no­get ne­de i kæl­de­ren, hvor der rig­tig nok vi­ste sig at væ­re en eva­lu­e­ring i gang.

» Vi hav­de få­et at vi­de, at vi vil­le bli­ve af­møn­stret, men øvel­sen blev ik­ke af­blæst. Fle­re af po­li­tiets folk be­kla­ge­de bag­ef­ter, at man ik­ke hav­de styr på den del, « si­ger han.

» De sag­de, det var en øvel­se, der skul­le af­spej­le vir­ke­lig­he­den, så hvad er ide­en med, at vi er 170 del­ta­ge­re, som bli­ver smin­ket og ud­klædt i et kæm­pe se­tup? Så kun­ne de li­ge­så godt ha­ve stil­let man­nequin- duk­ker op.

Hvis man la­ver en øvel­se med fo­kus på ter­r­o­ri­ster, la­ver man så en an­den med fo­kus på of­re­ne, og hvad gør man så, når det en dag er vir­ke­lig­hed? « spør­ger Ras­mus Lind Gre­i­ner, der ik­ke for­try­der sin del­ta­gel­se.

» Vi bli­ver he­le ti­den kon­fron­te­ret med ter­ror, og der­for tænk­te jeg, at der var en god idé i at stil­le op til øvel­sen, så po­li­ti­et for­hå­bent­lig i frem­ti­den bli­ver bed­re ru­stet til at tak­le ter­r­or­an­greb.

Men jeg hå­ber da, man i vir­ke­lig­he­dens ver­den vil­le gå ef­ter at red­de liv og ik­ke ’ ba­re ned­kæm­pe’ ter­r­o­ri­ster, for hvad er el­lers me­nin­gen med en øvel­se som den­ne. «

» Man kan ik­ke la­ve en øvel­se, hvor man eva­lu­e­rings­mæs­sigt har fo­kus på al­ting. Det kan sim­pelt­hen ik­ke la­de sig gø­re. Hvis man vil læ­re no­get, så er man nødt til at skæ­re ind til be­net og be­slut­te sig for, det er li­ge præ­cis den her del, vi eva­lu­e­rer. Men når man sid­der til­ba­ge med en fi­gu­rant, som på­pe­ger de her ting, så kan det godt gi­ve an­led­ning til, at vi næ­ste gang fo­ku­se­rer me­re på det. «

» Det kan du godt kal­de det. Hvis det er så­dan, som han har be­skre­vet, så er det ik­ke den op­ti­ma­le må­de at age­re på. Men vi kom­mer ik­ke til at eva­lu­e­re det. «

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.