Kul­tur Far­vel til ro­c­k­ør­nen

BT - - KULTUR -

NE­KRO­LOG gyn­del­sen på en ny, hvor The Eag­les lær­te af le­ve med at væ­re The Eag­les, der syn­ger Eag­les- san­ge. Kre­a­ti­ve gni­ster op­stod Det be­gynd­te, da gu­i­ta­rist Glenn Frey og trom­mesla­ge­ren Don Hen­ley mød­tes i Los An­ge­les om­kring 1970. Og li­ge­som med Mick Jag­ger og Keith Ri­chards og Len­non og McCart­ney op­stod der kre­a­ti­ve gni­ster, når Frey og Hen­ley var sam­men.

Hen­ley har fle­re gan­ge for­talt, hvor­dan Glenn Freys blot­te til­ste­de­væ­rel­se pres­se­de ham til at kon­cen­tre­re sig 100 pct., når han skrev. Frey var den struk­tu­re­re­de, en mand med vi­sio­nen, der end­nu ik­ke hav­de fun­det sin form.

I do­ku­men­tar­fil­men ’ The Hi­story of the Eag­les’ for­tæl­ler pro­du­ce­ren Glyn Jo­hns om det ame­ri­kan­ske band, der kom til Lon­don og tro­e­de, at de var det nye Led Zep­pe­lin og The Who. Han var tæt på at fy­re dem. Men så hør­te han dem syn­ge fler­stem­migt - og op­mun­tre­de dem til at fo­ku­se­re på det, de var go­de til. Flot­te har­moni­er og en softro­ck- stil, som end­nu ba­re var i sin vor­den.

I 1972 ud­kom de­res før­ste al­bum ’ Eag­les’. Al­le­re­de her med tre num­re ’ Ta­ke It Ea­sy’, ’ Pea­ce­ful Ea­sy Fe­e­ling og ’ Wit­h­cy Wo­man’, der se­ne­re skul­le fin­de vej til samt­li­ge The Eag­les gre­a­test hits- al­bum - hvoraf det ene ’ 1971 - 1975’ har solgt svim­len­de 42 mio. eks.

Ef­ter ’ Eag­les’ fulg­te det halv­hjer­te­de ’ Des­pe­ra­do’, som dog gav grup­pen to me­ga­hit: Ti­telnum­me­ret og ’ Tequila Sun­ri­se’. På det tred­je al­bum ’ On the Bor­der’ al­li­e­re­de grup­pen sig med en ny pro­du­cer og den for­holds­vis heavy gu­i­ta­rist Don Fel­der, der le­ve­rer en me­an sli­de­gu­i­tar på ’ Good Day in Hell’. Fel­der blev med­lem af The Eag­les, men sta­dig er det me­re blø­de­re num­re som ’ Best of My Love’ og Tom Waits ’ Ol’ 55’, der hu­skes bedst i dag. Føl­som cool­ness og main­stream The Eag­les er ly­den af ame­ri­kansk westcoa­stro­ck el­ler Ca­li­for­nia Ro­ck, om man vil. Det er den bå­de ui­mod­ståe­ligt smoo­th og kan­te­de gu­i­tar­lyd af en ny føl­som cool­ness hos ung­dom­men i pe­ri­o­den ef­ter 68. Me­re main­stream end den sam­ti­di­ge, vok­sen­de har­dro­ck­s­ce­ne, som Frey og Hen­ley først ef­ter­trag­te­de.

Hvis ly­den af Lem­my er fest og op- rør, og ly­den af Bowie er ly­den af det næ­ste ter­ri­to­ri­um, der ven­ter hen­ne om hjør­net, er ly­den af The Eag­les ly­den af en drøm. Kørt træt I 1981 gik The Eag­les i op­løs­ning. Først og frem­mest Glenn Frey var kørt træt. Han fik et par so­lo­hit i 80er­ne og for­fulg­te en gam­mel drøm om en film­kar­ri­e­re. Mest kendt i ’ Mi­a­mi Vi­ce’.

Fra 1994 til i dag op­t­rå­d­te The Eag­les igen ver­den over, bl. a. i Aar­hus og Hjal­lerup.

Frey var, frem­går det af do­ku­men­tar­fil­men, et fa­mi­lie­men­ne­ske, der pri­o­ri­te­re­de sit pri­vat­liv højt. Hans børn kan le­ve vi­de­re med en vi­den om, at de­res far gjor­de ver­den til et smuk­ke­re sted at lyt­te til.

Frey sang bl. a. ’ Ta­ke It Ea­sy’, ’ Pea­ce­ful Ea­sy Fe­e­ling’, ’ Al­re­a­dy Go­ne’, ’ Tequila Sun­ri­se’, ’ Lyin’ Ey­es’, ’ New Kid in Town’, ’ Hearta­che To­night’ og ’ How Long’.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.