Brøl nu igen­nem, Mik­kel Han­sen!

BT - - POLEN 2016 -

TO KAM­PE OG to sej­re. Det er ud­byt­tet for Dan­mark indtil vi­de­re ved EM i Po­len. Der­for kan jeg et el­ler an­det sted godt for­stå, hvis no­gen un­drer sig over, at der nu skal bo­res i mang­len­de vild­skab og ud­strå­ling. Men det er nu en gang så­dan med det her her­re­lands­hold, at vi har me­get hø­je for­vent­nin­ger til dem. Så­dan er vir­ke­lig­he­den skru­et sam­men, eft er den me­dal­je­regn det har væ­ret ga­rant for i de se­ne­ste man­ge år. Det be­ty­der, at så­dan no­gen som mig al­tid kig­ger på hol­dets præ­sta­tio­ner i en me­dal­je­kon­tekst og vur­de­rer kva­li­te­ten ud fra det tårn­hø­je top­ni­veau, al­le ved, dan­sker­ne ev­ner at ram­me. Jeg har ved en­kel­te lej­lig­he­der set Mik­kel Han­sen gå for­re­st med vin­der­vil­je, ild i øj­ne­ne og en na­tur­lig au­to­ri­tet. Jeg har set ham ud­bry­de den slags brøl, der væk­ker hold­kam­me­ra­ter­ne, får hal­len til at gå amok og gi­ver tv­se­er­ne gå­se­hud VI HAR BA­RE end­nu ik­ke set Dan­mark på top­ni­veau ved den­ne slut­run­de. Jeg sy­nes fak­tisk ik­ke en­gang, hol­det rig­tig har nær­met sig det. Og jeg sy­nes, at net­op mang­len­de vild­skab og at­ti­tu­de lig­ner en del af for­kla­rin­gen. Det he­le vir­ker li­ge nu lidt for pænt. Lidt for for­sig­tigt.

Jeg tror på, at en me­re fan­de­ni­voldsk at­ti­tu­de og lidt kog i vikin­ge­blo­det vil gav­ne lands­hol­det. Det er ik­ke for at sæt­te spørgs­måls­tegn ved spil­ler­nes en­ga­ge­ment – jeg tviv­ler ik­ke et mil­li­se­kund på, at det er præ­cis, som det skal væ­re.

Men jeg er ba­re af den over­be­vis­ning, at kol­lek­ti­vet vil bli­ve løf­tet af, at fi gh­ter­vilj­en kom­mer no­get me­re til ud­tryk og ry­ger uden på lands­hold­strøj­en – det kan væ­re med til at boo­ste den fæl­les tro på pro­jek­tet og eli­mi­ne­re no­get af den tvivl, der sta­dig er i de­le af spil­let. El­ler i hvert fald skub­be den i bag­grun­den, så det ik­ke fyl­der så me­get men­talt hos spil­ler­ne. FLE­RE AF SPIL­LER­NE snak­ker om, at den slags ty­per ik­ke rig­tig fi ndes på lands­hol­det. Den præ­mis ac­cep­te­rer jeg ik­ke. Så må nog­le af spil­ler­ne fi nde det frem. Og her tæn­ker jeg på Mik­kel Han­sen me­re end no­gen an­den.

Jeg har ved en­kel­te lej­lig­he­der set Mik­kel Han­sen gå for­re­st med vin­der­vil­je, ild i øj­ne­ne og en na­tur­lig au­to­ri­tet. Jeg har set ham ud­bry­de den slags brøl, der væk­ker hold­kam­me­ra­ter­ne, får hal­len til at gå amok og gi­ver tv- se­er­ne gå­se­hud. Bedst hu­sker jeg EM­fi na­len i 2012 i Beo­grad, da han med cir­ka 20 se­kun­der til­ba­ge de­fi ni­tivt sik­rer dansk guld med sin scor­ing til 21- 18.

Hans ju­bel­brøl og ban­ken- sig- selv- i- bry­stet eft er­føl­gen­de var en høv­ding vær­dig – og det er alt det, jeg li­ge nu sav­ner ved Mik­kel Han­sen. Det er den at­ti­tu­de, der kan gø­re Han­sen til den sto­re le­der på lands­hol­det. Han er så ube­stridt le­de­ren i an­grebs­spil­let, og han ta­ger og­så – uden at tø­ve – an­sva­ret som skyt­te, når tin­ge­ne skal af­gø­res. HVOR ØN­SKER JEG mig dog ba­re, at han og­så vil­le gå for­re­st med sit kro­p­s­sprog og ver­ba­le ud­brud - og­så i me­re ’ al­min­de­li­ge’ kam­pe end se­mi­fi na­ler og fi na­ler. Som den slags, Dan­mark står over for li­ge nu. Dan­marks su­per­stjer­ne har en unik vin­der­men­ta­li­tet, og jeg gad godt se den for fuld ud­blæs­ning he­le ti­den.

Så lad os få nog­le fl ere knyt­te­de næ­ver ban­ket ind i bry­stet. Lad os få nog­le fl ere brøl. Ba­re brøl igen­nem, Mik­kel Han­sen. Lands­hol­det har brug for det.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.