Ja, vi fik for man­ge ind­van­dre­re til lan­det

BT - - DEBAT -

PER MAD­SEN

ind­van­dre­re den­gang, spe­ci­elt fra for Met­te Fre­de­rik­sen i dag at si­ge, at Tyr­ki­et, som søg­te ar­bej­de og fik de­res fa­mi­li­er vi skul­le ha­ve gjort en hel mas­se i 90er­ne. Det dan­ske her­op. Desva­er­re var det fa­et­ter-ku­si­ne-ae­g­te­ska­ber, sam­fund hav­de jo in­vi­te­ret ga­este­ar­bej­der­ne her­op. og hver­ken pi­ger­ne el­ler dren­ge­ne måt­te ska­e­ve til en Og det er ret sva­ert at ar­gu­men­te­re for, at de ik­ke skul­le fra Dan­mark, og det hav­de vi ma­eg­ti­ge dis­kus­sio­ner ha­ve lov til at få de­res fa­mi­li­er her­til, når de hav­de om, og jeg blev ud­råbt som ra­cist, for­di jeg tog em­net va­e­ret her i man­ge år. Og vi lyt­te­de alt­så til Ve­s­tegns­borg­me­stre­ne! op. Vir­ke­lig­he­den var me­get upo­pu­la­er den­gang. Vi stram­me­de f.eks. rig­tig me­get Man­ge af dem var ik­ke i be­ska­ef­ti­gel­se – og kvin­der­ne op på bo­lig­lov­giv­nin­gen, ef­ter op­for­dring fra bl.a. gik slet ik­ke på ar­bej­de, for det måt­te de ik­ke. Det gav Per Mad­sen, så der ik­ke kun­ne bo fle­re fa­mi­li­er i en os nog­le me­get sto­re øko­no­mi­ske pro­ble­mer, og­så 3-va­e­rel­ses lej­lig­hed. Per Mad­sens pro­blem var, at han for­di der var sto­re ud­gif­ter i in­sti­tu­tio­ner og sko­ler til hav­de brugt bo­lig­lov­giv­nin­gen i 70er­ne til at byg­ge at in­te­gre­re bør­ne­ne. Vi på Ves­teg­nen øn­ske­de ik­ke, en mas­se al­men­nyt­ti­ge bo­li­ger, som stod tom­me. Og at der kom så man­ge ind­van­dre­re. Vi sag­de den­gang, så kom først ga­este­ar­bej­der­ne og ef­ter­føl­gen­de nog­le og det me­ner jeg sta­dig, at hvis flygt­nin­ge, som hav­de brug for de ik­ke vil­le for­stå den dan­ske Man hav­de und­gå­et et sted at bo. le­ve­vis, så måt­te de rej­se til­ba­ge.

en mas­se pro­ble­mer, Man vil­le ha­ve und­gå­et en mas­se af de pro­ble­mer, vi har i hvis man hav­de stram­met dag, hvis man hav­de stram­met

fa­mi­lie­sam­men­fø­rings­reg­ler­ne fa­mi­lie­sam­men­fø­rings­reg­ler­ne me­get tid­li­ge­re. me­get tid­li­ge­re

VI FIK MAN­GE

Fol­ke­tin­get kom fra eg­ne, hvor det ik­ke var et pro­blem, og der­for hand­le­de de ik­ke. Vi prø­ve­de at få par­ti­top­pen til at aen­dre hold­ning, men de vil­le ik­ke for­stå, hvad vi sag­de. Nyrup, Lyk­ke­toft, Ritt og Auken syn­tes, at vi var helt for­kert på den, og at jeg var for­fa­er­de­lig. Lyk­ke­toft har for fi­re år si­den sagt til mig, at det var ae­r­ger­ligt, at han ik­ke hør­te ef­ter, hvad vi sag­de den­gang. Hvis man hav­de va­e­ret indstil­let på at dis­ku­te­re tin­ge­ne i ste­det for at la­eg­ge låg på, så hav­de dansk po­li­tik set helt an­der­le­des ud.

DET ME­STE AF

DET ER NEMT

et ta­bu. Em­net fyld­te enormt me­get. Fogh dre­je­de i 00er­ne lidt på til­knyt­nings­kra­vet, men vi ind­før­te det i 90er­ne, så vi var jo i gang. Vi la­ve­de den før­ste in­te­gra­tions­lov i ver­den. Da Ka­ren Jespersen (S) var in­den­rigs­mi­ni­ster, tal­te jeg of­te med hen­de om, hvad vi kun­ne gø­re, og jeg vil­le ger­ne hja­el­pe hen­de. Vi vil­le ba­re ik­ke va­e­re med til at sa­et­te folk ud på øde øer, som hun fo­re­slog, men el­lers har jeg ik­ke af­vist no­get. Jeg var imod 24 års-reg­len og til­knyt­nings­kra­vet, for­di det ram­mer en hel mas­se men­ne­sker. I dag ser vi, at hver gang Dansk Fol­ke­par­ti har en idé, så skal S og V ha­ve et svar, så dis­kus­sio­nen bli­ver lagt død, og det tror jeg alt­så ik­ke, at vi får et bed­re sam­fund af.

UD­LA­EN­DIN­GE VAR IK­KE

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.