Turista­eg­te­ska­ber i Egyp­ten

BT - - DEBAT -

Der er man­ge ek­semp­ler på, at kvin­de­un­der­tryk­kel­sen i den ara­bi­ske ver­den har sit ud­spring re­li­gio­nen. Et af de ty­de­li­ge ek­semp­ler er et shi­amus­lim­sk fa­eno­men, som hed­der mu­ta’a-ae­g­te­ska­ber. Det be­ty­der mid­ler­ti­di­ge ae­g­te­ska­ber og kan an­ven­des af gif­te ma­end, som er på rej­se i kor­te­re el­ler la­en­ge­re pe­ri­o­der. Den rej­sen­de kan va­el­ge at bli­ve mid­ler­ti­digt gift med en kvin­de, som han er sam­men med i det frem­me­de, og kan så bli­ve skilt, når han rej­ser igen. Den­ne re­gel ga­el­der ik­ke for gif­te kvin­der. DET­TE ER EN må­de, hvor­på man har le­ga­li­se­ret prosti­tu­tion til man­dens for­del, for ae­g­te­ska­bet kan va­re fra en en­kelt ti­me til fle­re må­ne­der. Det er et ae­g­te­skab uden med­gift og ce­re­mo­ni. Fa­eno­me­net er som sagt shi­amus­lim­sk, så den form for ae­g­te­skab er ik­ke no­get, sunni­mus­li­mer­ne nor­malt prak­ti­se­rer, men i fle­re sunni­mus­lim­ske lan­de har man la­det sig in­spi­re­re af det. I Egyp­ten, som er sun­ni-mus­lim­sk, har man for ek­sem­pel li­ge op­da­te­ret en lov, som hed­der turista­eg­te­skabs­lo­ven – i fol­kemun­de kal­det sa­e­so­na­eg­te­ska­ber.

LOVEN BLEV TIL i 1976 i for­bin­del­se med, at ri­ge ara­be­re fra Golf-lan­de­ne be­gynd­te at fe­ri­e­re i Egyp­ten og til ti­der ef­ter­lod sig gravi­de el­ske­rin­der. Den blev la­vet for at be­skyt­te kvin­den, så hun ik­ke plud­se­lig stod ale­ne med et barn. En egyp­tisk kvin­de kun­ne iføl­ge loven ik­ke gif­te sig med en ud­la­en­ding, hvis der var me­re end 25 år mel­lem dem. Un­der pres fra is­la­mi­ster­ne op­da­te­re­de man loven i 1993, hvor man gav til­la­del­se til en al­der­s­for­skel stør­re end 25 år, hvis blot der blev ind­be­talt et depo­si­tum sva­ren­de til 3.000 dol­lar. Det­te be­løb er si­den­hen ble­vet op­da­te­ret fle­re gan­ge og er nu på 6.500 dol­lar. Det er pen­ge, kvin­den skal ha­ve som kom­pen­sa­tion, hvis man­den ba­re stik­ker af. Men fin­des der en øko­no­misk for­stå­el­se mel­lem dem, får han sit depo­si­tum til­ba­ge. DESVA­ER­RE ER DER man­ge ek­semp­ler på pi­ger un­der 18 år, som har ind­gå­et bå­de to og tre ae­g­te­ska­ber in­den for blot en en­kelt må­ned. Det er isa­er de fat­ti­ge fa­mi­li­er, som sa­el­ger de­res døtre på den må­de, og har man først va­e­ret i den form for ae­g­te­skab, bli­ver man be­trag­tet som en an­den­rangs kvin­de. Det vil si­ge, at ens chan­cer for at få et rig­tigt ae­g­te­skab og ska­be sig en fa­mi­lie prak­tisk talt er lig nul. De egyp­ti­ske myn­dig­he­der er­ken­der, at det­te er et fa­eno­men, som spre­der sig me­re og me­re.

PA­NE­LET Det­te er en må­de, hvor­på man har le­ga­li­se­ret prosti­tu­tion til man­dens for­del

KVIN­DE­OR­GA­NI­SA­TIO­NER­NE PRO­TESTE­RER OVER loven, for­di de me­ner at det­te le­ga­li­se­rer prosti­tu­tion. Myn­dig­he­der­ne for­sva­rer sig med, at fa­eno­me­net vil­le ek­si­ste­re al­li­ge­vel, og at de på den­ne må­de har kon­trol med si­tu­a­tio­nen og be­skyt­ter kvin­der­nes øko­no­mi. Men iføl­ge den egyp­ti­ske fe­mi­nist Nag­laa al-Ad­ly er det i sid­ste en­de ik­ke pi­gen, som får pen­ge­ne, men hen­des fora­el­dre. Det­te bli­ver med an­dre ord men­ne­ske­han­del. DEN AL­MIN­DE­LI­GE MAIN­STREAM mus­lim er og­så util­freds og pe­ger på, at det­te er en shi­amus­lim­sk skik, der ik­ke har no­get med sunni­mus­li­mer at gø­re, mens is­la­mi­ster­ne i bå­de Egyp­ten og Golf-lan­de­ne for­sva­rer loven. VED AT LOV­LIG­GØ­RE mid­ler­ti­di­ge ae­g­te­ska­ber får den form for kvin­de­un­der­tryk­kel­se sin hjem­mel i is­lam. Det er der­for vig­tigt, at man i kam­pen for kvin­de­fri­gø­rel­sen er­ken­der, at det­te li­ge så me­get er et re­li­gi­øst pro­blem som kul­tu­relt, so­ci­alt mm.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.