Ef­ter ulyk­ken’

BT - - INTERVIEW -

til over­fla­den, men han kun­ne ik­ke rø­re sig. Som en om­vendt fly­den­de Jesus på kor­set lå han med ho­ve­d­et nedad og vid­ste: ’at den var helt gal’. Med de sid­ste kra­ef­ter dre­je­de han ho­ve­d­et og trak luft ind, så plø­je­de red­nin­gen sig gen­nem van­det i skik­kel­se af et par liv­red­dere, an­dre ba­den­de, bl.a. en kvin­de­lig la­e­ge med det uforg­lem­me­li­ge navn, Dr. Tog­ood, der red­de­de Jes­per Vol­l­mers før­lig­hed og liv, ved at for­pur­re, at han blev lagt i na­tostil­ling. Og An­net­te Heick.

Un­der he­le den ra­ed­selsva­ek­ken­de epi­so­de, der fik af­gø­ren­de be­tyd­ning for re­sten af hans og fa­mi­li­ens liv, var Jes­per Vol­l­mer ved fuld be­vidst­hed.

»Jeg var enormt ban­ge for, at jeg vil­le mi­ste min før­lig­hed. Jeg kun­ne be­va­e­ge mi­ne ar­me og mit ho­ved, men jeg kun­ne ik­ke ma­er­ke min un­der­krop. ’Det er slut nu’, ta­enk­te jeg. ’Her­fra er det kø­re­stol re­sten af mit liv’,« stem­men er nøg­tern, mens han gen­forta­el­ler ulyk­ken.

Men så – in­den am­bu­lan­cen nå­e­de frem – rør­te An­net­te Heick ved sin mands ta­e­er. Dét kun­ne han ma­er­ke. Og let­tel­sen bred­te sig i ham.

»Der­fra var det ba­re at ta­en­ke fremad. Ik­ke at se sig til­ba­ge. Der var håb,« si­ger han om dra­ma­et den dag for et år si­den, hvor han var på fe­rie med An­net­te Heick, søn­ner­ne El­li­ot og Storm samt svi­ger­fora­el­dre­ne Keld og Hil­da Heick.

Et an­det liv

Men in­gen af dem ane­de, hvor­dan de­res liv med ét var aen­dret. Et år ef­ter ved Jes­per Vol­l­mer og An­net­te Heick det fak­tisk sta­dig ik­ke. Selv om han for la­engst er ud­skre­vet fra genop­tra­e­nings­cen­tret i Hor­n­ba­ek, hvor han var ind­lagt i na­e­sten seks må­ne­der, kom­mer hans krop sig sta­dig.

Det vi­ste sig, at ner­ver­ne ik­ke var re­vet over ved ulyk­ken.

»Men min ska­de er in­kom­plet, der­for kan man ik­ke si­ge, hvor jeg en­der. Jeg er i en lang pro­ces for at bli­ve bed­re. En gang imel­lem op­da­ger vi nyt som for­le­den, hvor An­net­te nus­se­de mig på ven­stre lår, det kun­ne jeg plud­se­lig ma­er­ke. Det har jeg el­lers ik­ke kun­net. Over­ho­ve­det. Så er det jo, man ta­en­ker og hå­ber, at så kom­mer alt det an­det og­så til­ba­ge,« si­ger han.

De har va­e­ret sam­men i 14 år. An­net­te Heick ken­der sin mand. Hun ved, at han al­tid er i frem­drift.

»An­net­te bli­ver ved med at si­ge til mig, at hun tror, at na­e­ste år, så går jeg nor­malt igen,« si­ger han med ty­de­ligt håb i stem­men.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.