D

BT - - INTERVIEW -

et var en gla­e­dens dag, da Jes­per Vol­l­mer en­de­lig vend­te hjem ef­ter seks må­ne­ders ho­spi­tals­op­hold. Men selv om al­le hav­de gla­e­det sig, var det slet ik­ke let for fa­mi­li­en at fin­de til­ba­ge til hver­da­gen. »Da vi kom hjem, skul­le vi jo rig­tig va­e­re en fa­mi­lie som i ‘de go­de gam­le da­ge’. Nu skul­le det va­e­re nor­malt igen. Men dér gik det op for os al­le fi­re, at hov, der er no­get, som er an­der­le­des,« forta­el­ler An­net­te Heick.

Un­der he­le genop­tra­e­nings­for­lø­bet hav­de Jes­per Vol­l­mer haft den po­si­ti­ve ja-hat på, men den gled na­e­sten ned i øj­ne­ne på ham, da han kom hjem i de van­te ram­mer. I ste­det for at va­e­re glad, blev han ked af det. Og gra­ed.

»Jeg sad i mit hjem, fuld­sta­e­dig som jeg ple­je­de, og kun­ne ma­er­ke, at jeg slet ik­ke var den sam­me som før. Det gav mig nog­le or­dent­li­ge kna­ek,« forta­el­ler han. Det var og­så først på, da aeg­te­man­den var til­ba­ge hos fa­mi­li­en, at det for al­vor gik op for An­net­te Heick, at no­get ude­fi­ner­bart var for­s­vun­det. At no­get er aen­dret bå­de hos hen­de og ham. »Der har va­e­ret et tab. Men hvad det egent­lig er for en stør­rel­se, det ved jeg ik­ke end­nu. For­an­drin­ger­ne er me­re på det ek­si­sten­ti­el­le plan. Jeg er helt klart et for­an­dret men­ne­ske. Nog­le gan­ge kan jeg godt ta­en­ke, om den ‘go­de gam­le An­net­te’ no­gen­sin­de kom­mer til­ba­ge? For der er mil­li­me­ter fra gla­e­de til sorg. Tå­rer­ne lig­ger al­tid li­ge in­de bag ved,« si­ger hun med blan­ke øj­ne.

Og­så på det me­re prak­ti­ske plan har ulyk­ken kra­e­vet aen­drin­ger. Der er kom­met an­dre køk­ken­re­me­di­er i skuf­fer­ne. Bl.a. har de an­skaf­fet sig kni­ve for­met som en sav, for­di de er let­te­re for Jes­per Vol­l­mer at hånd­te­re.

»Men det er fan­de­me få ting i køk­ke­net, hvor jeg be­der dig om at hja­el­pe mig, For jeg skal ik­ke ba­e­res igen­nem det her,« fast­slår han. Men par­ret har måt­te er­ken­de, at de al­drig kom­mer til at spil­le ten­nis sam­men me­re. At ma­ra­ton­løb ik­ke la­en­ge­re er no­get, Jes­per Vol­l­mer kom­mer til at del­ta­ge i.

»Vi kom­mer nok hel­ler ik­ke til at dan­se helt vildt sam­men igen. El­ler ta­ge på ski­fe­rie,« si­ger An­net­te Heick, men hen­des mand af­bry­der hen­de:

»Jo, vi gør. Du skul­le ha­ve set mig til ju­le­froko­sten. Du skal ba­re tro på det.«

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.