Tak for alt, Sve­ri­ge - men i aft en får I bank

BT - - EMI HÅNDBOLD -

VAR DET IK­KE et op­gør i en EM- slut­run­de, men en spon­tan kamp i frik­var­te­ret i sko­le­går­den, kun­ne man godt fo­re­stil­le sig, at dem i de gu­le trø­jer fi k lyst til at slå op i ba­nen og for­sø­ge sig med en gang ’ un­fair hold’. Så stor er for­skel­len på kva­li­te­ten på det sven­ske og dan­ske lands­hold an­no 2016.

Fin­des der en sven­sker, som kun­ne gå ind på det dan­ske hold? Ja, To­bi­as Karls­son vil­le væ­re en for­stærk­ning af for­sva­ret. ’ Ja­men hey, vi har Mat­ti­as An­der­s­son, hvad med ham’, spør­ger I? Har I set Nik­las Lan­din i det dan­ske mål? Så I ham knu­se Spa­ni­en søn­dag aft en? Godt, så har vi ud­de­bat­te­ret det.

Men så­dan var det ik­ke en­gang. Der var det med om­vendt for­tegn. Da Sve­ri­ge sat­te sig på ver­den­stop­pen med VM- gul­det i 1990, var Dan­marks her­re­lands­hold en jo­ke. En jo­ke, der kun blev dår­li­ge­re og dår­li­ge­re op gen­nem 90’ er­ne, hvor de stod i skyg­gen af kvin­delands­hol­det. Hvor en fl ok for­kæ­le­de knæg­te mang­le­de ry­grad, når det vir­ke­lig gjaldt. For me­get café- at­ti­tu­de - for lidt fo­kus.

Alt imens slug­te Sve­ri­ge et utal af me­dal­jer og spil­le­de hånd­bold, som vi ik­ke vid­ste, det kun­ne la­de sig gø­re på vo­res si­de af Sun­det. Og i den for­bin­del­se vil jeg da ger­ne sen­de en tak til Sve­ri­ge. På fl ere plan.

Først: Tak til Magnus Wislan­der, Staff an Ols­son, Magnus An­der­s­son og selv­føl­ge­lig le­gen­de­træ­ne­ren Bent ’ Ben­gan’ Jo­hans­son. I gav os hånd­bol­din­ter­es­se­re­de dan­ske­re no­get at gå op i. Når det var slut­run­de- tid - og Dan­mark var sendt pin­ligt tidligt ud, hvis de over­ho­ve­det var kva­li­fi ce­ret - så var vi al­le sven­ske. Vi nød de epi­ske fi na­ler mod Rusland. Ja, selv je­res OL- ned­t­u­re gjor­de ondt, selv­om vi hav­de rød­hvidt og ik­ke blågult blod i årer­ne. DER­FOR VIR­KE­DE DET og­så næ­sten - men kun næ­sten - for­kert, da vi sluk­ke­de je­res gyldne epo­ke ved EM i 2004. Da je­res ste­reo­ty­pe, lang­som­me­li­ge ska­be­lon­hånd­bold blev pul­ve­ri­se­ret af Jo­a­chim Bold­sen, Lars Krogh Jep­pe­sen og Mi­cha­el V. Knud­sens tem­po, ener­gi og un­ge gåpå­mod. Da vi lag­de jer i hånd­bold­gra­ven og slut­te­de en af de smuk­ke­ste epo­ker i hånd­bold­hi­sto­ri­en.

Og så er vi til­ba­ge ved det med at si­ge tak: For det er i høj grad tak­ket væ­re in­spira­tio­nen fra den ul­tra- se­ri­ø­se sven­ske hånd­boldsko­le, der i den sid­ste del af 90’ er­ne blev im­ple­men­te­ret i Dan­mark, at vi plud­se­lig kun­ne møn­stre et slag­kraft igt lands­hold. Som alt­så end­te med at bli­ve je­res bød­del.

Si­den vi gjor­de en en­de på je­res stor­heds­tid har hånd­bold­ver­de­nen til­hørt os. Og Frank­rig, be­va­res, men nu hand­ler det ik­ke li­ge om ’ Les Ex­perts’. Og det bli­ver ik­ke i aft en, der bli­ver la­vet om på det magt­for­hold. For uhel­dig­vis for jer har de dan­ske spil­le­re ik­ke et mil­li­gram af det hov­mod, som er drys­set ud over den­ne tekst.

Det har ne­der­la­get i OL- kvart­fi na­len i 2012 sør­get for. Dan­sker­ne tør­ster eft er revanche i en be­ty­den­de kamp. Det gjor­de for­ban­det ondt på de dan­ske spil­le­re og de­res stolt­hed, da de le­ve­re­de en kamp langt un­der ni­veau for at se et mid­del­må­digt svensk hold gå he­le vej­en i OL- fi na­len. Jeg har al­drig set de dan­ske spil­le­re så skuff ede som den som­mer­aft en i Lon­don, eft er de var sendt ud af sven­sken. Det skal hæv­nes nu. Og med det im­po­ne­ren­de top­ni­veau, Dan­mark vi­ste mod Spa­ni­en, er det ik­ke til at få øje på mu­lig­he­den for en gen­ta­gel­se af de sven­ske dril­le­ri­er; Mik­kel Han­sen & co.’ s selv­til­lid er mas­siv, og kur­sen sat mod me­dal­jer i Po­len.

I har EM- bil­let­ten i fod­bold. Til­lyk­ke med det. I har Zla­tan. Til­lyk­ke med det. I aft en? Der har I ik­ke en chan­ce…

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.