Pelle Ero­bre­ren

BT - - KULTUR -

IN­TER­VIEW den­ne gang var jeg vir­ke­lig nervøs, « si­ger Pelle Emil Hebs­gaard.

Da­gen ef­ter var der et tre­cif­ret an­tal opkald, SMSer og mails på mo­bil­te­le­fo­nen. En kol­le­ga skrev ’ Kom og tag mit job’.

Si­den har Hebs­gaard va­det i job. Er for længst flyt­tet til Kø­ben­havn, men for­sø­ger fort­lø­ben­de at hol­de jord­for­bin­del­sen i den midtjy­ske he­dejord. Som han er op­dra­get til.

Pelle er op­vok­set i Ikast i et mu­si­kalsk hjem med kla­ver, gu­i­ta­rer og sang til Qu­e­ens num­re på bil­tu­re­ne. Han har sun­get og spil­let he­le sit liv og føl­te sig i be­gyn­del­sen lidt uden­for det so­ci­a­le liv i sko­le­går­den. Ven­de­punk­tet » Jeg gad ik­ke sport. Frik­var­te­rer­ne, hvor de an­dre dyr­ke­de sport, var ke­de­li­ge. Ikast er en stor sports­by. Jeg kun­ne over­ho­ve­det ik­ke over­skue det. Jeg kun­ne ik­ke fat­te, at folk skrev ’ pro­fes­sio­nel fod­bold­spil­ler’ un­der ’ drøm­me’ i sko­le­bla­det. Hver gang, der gik kon­kur­ren­ce i det, stod jeg af. «

Det sto­re ven­de­punkt kom med rol­len som Ben Gun i ’ Skat­teø­en’ i en sko­le­ko­me­die. Se­ne­re var der en gym­na­siemu­si­cal. Se­ne­re ud­dan­nel­sen på mu­si­ca­la­ka­de­mi­et i Fre­de­ri­cia.

» Det er gå­et så hur­tigt, at jeg må kni­be mig selv i ar­men. Når jeg bli­ver spurgt, om hvad jeg egent­lig har la­vet de sid­ste par år, har jeg svært ved at sva­re. Jeg kan ik­ke hu­ske det, « si­ger Pelle Emil Hebs­gaard og til­fø­jer:

» Jeg er me­get tak­nem­me­lig og yd­myg. Det er jeg me­get be­vist om. Der er jo og­så en Jan­te­lov. Jeg har lært, hvem der er mi­ne tæt­te ven­ner, og jeg har og­så mi­stet man­ge. På grund af fnid­der. «

» Præ­cis. At op­da­ge at men­ne­sker, man sto­le­de på, ik­ke er til at sto­le på – at det, man tro­e­de var ven­ner, vil mod­ar­bej­de én. Det er for­fær­de­ligt. Men man læ­rer jo af det. Jeg har og­så få­et en na­tur­lig yd­myg­hed med hjem­me­fra. Min far min­der mig om, at træ­er­ne ik­ke vok­ser ind i him­len. Det hol­der mig på af­stand af alt det van­vit­ti­ge, der sker li­ge nu. «

Få tæt­te ven­ner

» Jeg har en agent, der hol­der mig op­pe – og ne­de, når det er nød­ven­digt, hæ. Fi­re- fem tæt­te ven­ner. Det er dem, jeg kan sto­le på. Mor og far vil al­tid ro­se. Min agent vil al­tid få pro­vi­sion uan­set, hvor glad jeg er for ham og sto­ler på ham. Og det gør jeg. Min kæ­re­ste vil al­tid si­ge, at det er godt. Mi­ne ven­ner kan jeg skæn­des med – og fem mi­nut­ter ef­ter drik­ker vi en kop kaf­fe. Dem spør­ger jeg om råd. «

» Uden at skul­le ly­de som en dår­lig film el­ler en pa­ro­di på en klas­sisk sku­e­spil­ler­drøm, så hå­ber jeg at kom­me til at la­ve fle­re film. Hvis jeg skal væ­re helt ær­lig: der er del­mål, mål og drøm­me. Del­må­let var at kom­me med i no­get film og tv. Den er kryd­set af. Må­let er at få stør­re rol­ler på film og tv. Drøm­men – vi ved jo beg­ge to godt, hvad den er, men li­ge­så snart man si­ger or­det ’ Hol­lywood’, krum­mer al­le men­ne­sker tæ­er. Man har da lov til at drøm­me, « si­ger Pelle Emil Hebs­gaard og til­fø­jer:

» Men drøm­men? Jeg har en kæ­re­ste, en gang skal jeg ha­ve nog­le børn. Jeg har fun­det en lil­le fransk pi­ge. Men det er så nyt, at jeg slet ik­ke kan si­ge no­get om vo­res frem­tid... og i øv­rigt har jeg mi­ne nie­cer og nevø­er, som jeg ser alt for lidt. Jeg er den vil­de­ste on­kel Pelle. « Pelle Emil Hebs­gaard Født: 26. april 1988 i Ikast Ud­dan­nel­se: Er dansk, ud­dan­net mu­si­cal­per­for­mer fra Det Dan­ske Mu­si­ca­la­ka­de­mi i 2011. Fo­re­stil­lin­ger: Han har væ­ret med i ’ High School Musical 2’, ’ Alad­din – The Musical’, ’ De Tre Mu­ske­te­rer’, ’ Tam Tam’ i Glas­sa­len, ’ Far til 4’, ’ Grea­se’, ’ Yo­ung Fran­kenste­in’, og fra på lør­dag Hol­bergs ’ Je­an de Fran­ce’. Film: Han er med i fil­men ’ 9. april’ og næ­ste år kan han ses i tv- se­ri­er­ne ’ Ri­ta’ og ’ Bed­rag’. Der­u­d­over har han lagt stem­me til di­ver­se tv og film.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.