Ni­co­laj Ja­cob­sen... jeg si­ger det ba­re

BT - - EM I HÅNDBOLD -

DET ER STA­DIG et styk­ke uden for min fat­te­ev­ne, at vi i dag ved EM i her­re­hånd­bold ta­ger hul på fi na­le­kam­pe­ne uden at ha­ve det dan­ske hold med.

Det kun­ne man un­der en del om­stæn­dig­he­der må­ske ha­ve fun­det bå­de go­de og ac­cep­tab­le for­kla­rin­ger på. De om­stæn­dig­he­der har ba­re ik­ke væ­ret til ste­de i Po­len de se­ne­ste to uger.

Der er ik­ke så man­ge an­dre ord at bru­ge om det dan­ske lands­holds præ­sta­tion og re­sul­tat, end at det var en – og und­skyld uop­fi ndsom­he­den – fi asko.

Der­for blev jeg og­så over­ra­sket over at se og hø­re land­stræ­ner Gud­mun­dur Gud­munds­son ta­le om mar­gi­na­ler og om alt det, der hav­de væ­ret ’ me­get godt’ un­der­vejs i slut­run­den.

Ik­ke for­di der ik­ke var fi ne øje­blik­ke, for det var der. Ik­ke mindst mod Spa­ni­en. Men for­di ind­tryk­ket ik­ke er, at Dan­mark har spil­let ’ me­get godt’ i he­le slut­run­den, og ind­tryk­ket er hel­ler ik­ke, at vi røg ud på nog­le mar­gi­na­ler.

Dan­mark røg ud på mang­len­de ev­ner i to om­gan­ge. Dan­mark røg ud på, hvad jeg mod Sve­ri­ge næ­sten op­le­ve­de som non­cha­lan­ce og mod Tys­kland som mang­len­de kold­blo- dig­hed og mang­len­de tak­ti­ske ev­ner. OG NU KIG­GER al­le på Gud­mun­dur Gud­munds­son, og det kan man me­ne er bå­de uri­me­ligt og for­kert, men så­dan er det – og jeg sy­nes i øv­rigt ik­ke, det er uri­me­ligt.

Jeg hør­te godt DHFs sport­s­chef, Ul­rik Wil­bek, eft er Tys­klands- ned­t­u­ren for­kla­re, at man på det dan­ske lands­hold ta­ber som et hold. Det er ven­ligt sagt, og det kan i te­o­ri­en og­så væ­re rig­tigt, men i den bran­che, der er Gud­munds­sons – og Wil­be­ks – føl­ger et stør­re an­svar for at ind­fri for­vent­nin­ger­ne med. Et an­svar, man står ret ale­ne med.

Og Gud­munds­son har ik­ke ind­fri­et for­vent­nin­ger­ne. Og det er gå­et galt i nu to om­gan­ge. Før­ste gang ved VM i Qa­tar, hvor man røg ud i kvart­fi na­len. An­den gang ved det­te EM i Po­len, hvor man hel­ler ik­ke nå­e­de se­mi­fi na­ler­ne.

Ja, der er mar­gi­na­ler på spil i hånd­bold, og ja, det gik og­så galt for et stor­hold som det fran­ske den­ne gang.

Men som jeg ser det, kø­rer Gud­munds­son uden fl ere liv­li­ner her­fra. DET DAN­SKE HER­RE­LANDS­HOLD i hånd­bold er ik­ke et ud­vik­lings­pro­jekt, det er et eli­tært pro­jekt, hvor der skal la­ves re­sul­ta­ter groft sagt hver gang. Det er nu ik­ke lyk­ke­des to gan­ge, og beg­ge gan­ge har vi set skuf­fen­de præ­sta­tio­ner mod mod­stan­de­re, som Dan­mark skal slå ( Ar­gen­ti­na og Tys­kland ved VM sid­ste år og Sve­ri­ge og Tys­kland ved EM i år).

Der er in­tet, der ty­der på, at der ik­ke står en stor respekt om Gud­munds­son i spil­ler­trup­pen. Jeg tror ger­ne på al­le hi­sto­ri­er­ne om en mand, der kal­des for hånd­bold­pro­fes­soren, og som stort set al­drig skå­ner sit ho­ved for at tæn­ke, tæn­ke, tæn­ke hånd­bold. Jeg an­gri­ber hel­ler ik­ke man­dens de­di­ka­tion, når spil­let kø­rer. Den kan al­le få øje på.

Men mod Sve­ri­ge så jeg ham gam­b­le og fejle ved ik­ke at bru­ge Mik­kel Han­sen nok, og i kam­pen mod Tys­kland så jeg hans lands­mand, Dagur Si­gurds­son, der an­gi­ve­ligt og­så var i spil til at bli­ve dansk land­stræ­ner, men som alt­så nu har det ty­ske lands­hold, ud­ma­nøv­re­re Dan­mark tak­tisk.

Der­til læg­ger jeg – for­ment­lig for­di jeg ser det fra et me­di­e­per­spek­tiv – at Gud­munds­son i sin off ent­li­ge op­træ­den og må­de at ta­le om lands­hol­det på me­get nemt bli­ver de­fen­siv i sin stil. Jeg er sik­ker på, at Gud­munds­son er tro mod sig selv. Men op­fat­tel­sen af ham bli­ver ba­re me­get nemt den, at han ik­ke helt har for­stå­et, hvor stort det dan­ske her­re­lands­hold er, og at han mang­ler no­get pas­sion, når han ik­ke li­ge står på si­de­linj­en. SKAL GUD­MUNDS­SON SÅ fy­res, når lands­hol­det ven­der ( for tidligt) hjem fra Po­len? For­ment­lig ik­ke, og det kan og­så væ­re me­nings­fuldt at fort­sæt­te med ham.

Men det må sam­ti­dig væ­re ri­me­ligt at si­ge, at der ik­ke er plads til fl ere klip i det kø­re­kort. Dan­mark skal kva­li­fi ce­re sig til OL, når det­te skal afk la­res i lø­bet af for­å­ret. Og me­re end det. Gud­munds­son skal le­ve op til den mål­sæt­ning, der for­mu­le­res for­ud for det OL, og den skal væ­re am­bi­tiøs. Det har han ik­ke gjort ved no­gen af si­ne slut­run­der end­nu.

Dansk Hånd­bold For­bund har hi­sto­risk set ik­ke væ­ret ban­ge for at fy­re dets land­stræ­ne­re. Spørg Keld Ni­el­sen, Tor­ben Wint­her, Bri­an Lyng­holm og Jan Pyt­li­ck. Si­tu­a­tio­nen kan selv­føl­ge­lig væ­re an­der­le­des den­ne gang, for­di det­te og­så er Ul­rik Wil­be­ks pro­jekt – og hans an­svar. Han an­sat­te Gud­munds­son og slog fast, at han hav­de få­et sin før­ste pri­o­ri­tet i den pro­ces.

Der vil lig­ge ik­ke så lidt af en indrømmelse i at nå frem til, at den øn­ske­de ik­ke le­ve­de op til for­vent­nin­ger­ne.

Og si­de­lø­ben­de med Gud­munds­sons to ned­t­u­re er en dansk træ­ner i gang med at fol­de sit ta­lent ud på den stør­ste sce­ne, den ty­ske Bun­des­liga, og han har i øv­rigt en fremto­ning ud over det sæd­van­li­ge.

Der­for til­la­der jeg mig at si­ge, at fra i dag vil Ni­co­laj Ja­cob­sen spø­ge vildt i kulis­sen bag en land­stræ­ner, der i nu to for­søg ik­ke har gjort si­ne ting fær­di­ge.

Og det vil han ik­ke ba­re for­di, han er dan­sker, men for­di han i mi­ne øj­ne har alt det, der skal til.

BTS SPORT­S­CHEF

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.