Min hem­me­li­ge mester­skabs- fa­vo­rit

BT - - DANMARKS SPORTSAVIS -

JEG TROR, TOT­TEN­HAM bli­ver en­gelsk me­ster. Jeg har kom­men­te­ret hol­dets tre se­ne­ste kam­pe, hvil­ket jeg gi­vet­vis er på­vir­ket af, for hvor har de set stær­ke ud, fra det nord­li­ge Lon­don. Sej­re­ne over Sun­der­land, et re­ser­ve­spæk­ket Lei­ce­ster- hold i FA Cup’en og se­ne­st Crystal Pa­la­ce var må­ske ik­ke i sig selv vold­somt im­po­ne­ren­de, men det var må­den, kam­pe­ne blev vun­det på til gen­gæld.

I al­le tre kam­pe præ­sen­te­re­de Tot­ten­ham sig som et hold i per­fekt ba­lan­ce, som et hold med go­de al­ter­na­ti­ver på næ­sten al­le po­si­tio­ner og som et hold, der ik­ke på no­gen må­de lod sig gå på af at kom­me bag­ud. Det er fak­tisk yderst sjæl­dent, at et hold i Pre­mi­er Le­ague vin­der to kam­pe i den sam­me uge eft er at ha­ve væ­ret bag­ud i dem beg­ge.

Som jeg op­le­ver Tot­ten­ham li­ge nu, så har ma­na­ger Mauri­cio Po­chet­ti­no den mest har­moni­ske trup i Pre­mi­er Le­ague. Der er hård kamp om plad­ser­ne, men til­sy­ne­la­den­de ac­cep­te­rer al­le ma­na­ge­rens dis­po­si­tio­ner og de­res egen plads i hie­rar­ki­et. Det kan der væ­re man­ge år­sa­ger til, men min for­nem­mel­se er, at spil­ler­ne i Tot­ten­ham har en fø­lel­se af, at de kan bli­ve en del af no­get stort. Det er ken­de­teg­nen­de for dem, at det er re­la­tivt un­ge spil­le­re, som ik­ke har vun­det nog­le af de rig­tigt sto­re tit­ler. Nog­le af spil­ler­ne har vun­det hol­land­ske mester­ska­ber, og Toby Al­dewei­reld var mar­gi­nal­spil­ler, da At­léti­co Madrid blev spansk me­ster i 2014, men in­gen har vun­det no­get på høj­de med en Pre­mi­er Le­ague ti­tel. Hel­ler ik­ke med de­res lands­hold. Sam­men­lig­ner man med de øv­ri­ge top­klub­ber ( på nær Lei­ce­ster), er for­skel­len mar­kant, og det kan gi­ve den sid­ste mo­ti­va­tion til de af­gø­ren­de kam­pe. At Tot­ten­hams spil­le­re er dem, der er mest sult­ne. Og mest klar. I HVERT FALD har Po­chet­ti­no hånd­te­ret sin trup utro­ligt godt indtil vi­de­re. Den ar­gen­tin­ske ma­na­ger er glad for Tot­ten­hams man­ge kam­pe, og han har må­l­be­vidst be­nyt­tet kam­pe­ne i Eu­ro­pa Le­ague og de en­gel­ske po­kal­tur­ne­rin­ger til at for­be­re­de si­ne folk til kam­pe­ne i Pre­mi­er Le­ague. To go­de ek­semp­ler er for­svars­spil­ler­ne Ki­e­ran Trip­pi­er og Ke­vin Wim­mer, som beg­ge blev hen­tet til Tot­ten­ham sid­ste som­mer fra min­dre adres­ser. Lang­somt har Po­chet­ti­no væn­net dem til li­vet på al­ler- øver­ste ni­veau, og på det se­ne­ste har det vir­ket som om, at Trip­pi­er er avan­ce­ret til et fuld­gyl­digt al­ter­na­tiv til Ky­le Wal­ker på høj­re ba­ck. Hvad Ke­vin Wim­mer an­går, så får den un­ge østri­ger sin ild­dåb i den kom­men­de tid, hvor Jan Ver­tong­hen er ude med den ska­de, han på­drog sig mod Crystal Pa­la­ce. Jeg har set Wim­mer i ad­skil­li­ge kam­pe, og det er min vur­de­ring, at han nok skal kla­re det. På ven­stre ba­ck rå­der Tot­ten­ham over to af Pre­mi­er Le­agu­es al­ler­bed­ste spil­le­re på den po­si­tion, nem­lig Ben Davies og Dan­ny Ro­se. PÅ MIDT­BA­NEN HAR Tot­ten­ham og­så man­ge al­ter­na­ti­ver. Eric Di­er har væ­ret en af sæ­so­nens sen­sa­tio­ner indtil vi­de­re, men han vir­ker li­ge nu lidt slidt og bli­ver må­ske fl yt­tet ned på sin gam­le plads som mid­ter­for­sva­rer. Men det kan Spurs godt le­ve med, for der er ad­skil­li­ge po­ten­ti­el­le afl øse­re klar i kulis­sen. Det kun­ne bli­ve Na­bil Ben­talebs, Tom Car­rolls el­ler Ry­an Ma­sons chan­ce. I al­le til­fæl­de har man den su­veræ­ne bel­gi­er Mousa Dem­bélé, som al­drig har væ­ret bed­re.

Der er li­ge­le­des man­ge bej­le­re til de tre po­si­tio­ner li­ge bag Har­ry Ka­ne i Tot­ten­hams fo­re­truk­ne 4- 2- 3- 1 sy­stem. Det me­ste af sæ­so­nen har den en­gel­ske lands­holds- ko­met De­le Al­li ( han be­hø­ve­de in­gen til­væn­ning til Pre­mi­er Le­ague!) og Chri­sti­an Erik­sen som ud­gangs­punkt væ­ret blandt de fo­re­truk­ne, mens folk som Erik La­mela, Na­cer Chad­li og som­me­rens dy­re­ste ind­køb, kore­an­ske He­ung- Min Son, som oft est har måt­tet kæm­pe om den sid­ste plads. Det er næ­sten al­tid på dis­se po­si­tio­ner, at Po­chet­ti­no skift er ud i lø­bet af kam­pe­ne, så det er me­re reg­len end und­ta­gel­sen, at de al­le fem er i spil. Der­for er Tot­ten­ham godt ru­stet, hvis et par af dem skul­le bli­ve ska­det el­ler ram­me et form­dyk. SÅ ER DER de to usik­re punk­ter til­ba­ge. Må­l­man­den og an­gri­be­ren. Det er jo nok de po­si­tio­ner, hvor Tot­ten­ham er al­ler­bedst stil­let med første­val­ge­ne Hu­go Ll­o­ris og Har­ry Ka­ne, men det er og­så der, hvor man er al­ler­mest sår­bar. For hvis Ll­o­ris el­ler Ka­ne bli­ver ska­det, er Tot­ten­ham på den. Må­l­mands­re­ser­ven Mi­chel Vorm har må­ske nok et pænt navn, men han har væ­ret me­get usik­ker, når han har spil­let, og man må ba­re si­ge, at Tot­ten­ham ik­ke ejer no­get som helst brug­bart al­ter­na­tiv til Har­ry Ka­ne.

Det bli­ver hel­ler ik­ke no­get pro­blem, så læn­ge Ka­ne ik­ke bli­ver ska­det, for han kan sag­tens spil­le igen­nem i re­sten af sæ­so­nen. For Har­ry Ka­ne har de kva­li­te­ter, som Po­chet­ti­no eft er­spør­ger: Han er ung, han er stærk, han er i frem­ra­gen­de fy­sisk for­fat­ning, og han gi­ver al­drig op.

På den må­de per­so­ni­fi ce­rer Ka­ne me­re end no­gen an­den Tot­ten­hams hold, men li­ge så me­get, som han er de­res styr­ke, kan det en­de med at bli­ve de­res be­græns­ning, at der ik­ke fi ndes et or­dent­ligt al­ter­na­tiv i trup­pen.

El­ler det gør der ik­ke end­nu, skul­le jeg må­ske til­fø­je. Trans­fer­vin­du­et er sta­dig åbent i skri­ven­de stund, så det kan jo væ­re, at Spurs går ud og hen­ter en gar­de­ring for Ka­ne.

Så klub­ben kan vin­de sit før­ste en­gel­ske mester­skab si­den 1961.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.