Skils­mis­sen kan gø­re dig syg

Det er ik­ke kun psy­ken, der får et knæk, når man bli­ver skilt. Det fy­si­ske hel­bred kan og­så ta­ge al­vor­lig ska­de

BT - - TEMA - Heidi Pe­der­sen

Dhped@ bt. dk e fle­ste har på et tids­punkt prø­vet at få de­res hjer­te knust. Kær­lig­hed er en svær stør­rel­se, og uan­set om man bli­ver for­ladt el­ler er den, der går, står man ef­ter et br­ud i et fø­lel­ses­mæs­si­ge ka­os. Men fak­tisk kan man og­så ska­de sit fy­si­ske hel­bred, når man mi­ster den, man el­sker, fast­slår for­ske­re.

Det er læ­ge på Rigs­ho­spi­ta­let Tho­mas Emil Chri­sten­sen, der står bag de op­sigtsvæk­ken­de re­sul­ta­ter, der kon­klu­de­rer, at man li­ge­frem kan dø af et knust hjer­te. Til­stan­den hed­der ’ Bro­ken Heart Syn­dro­me’ ( knust hjer­te syn­drom, red.) og er en fy­sisk må­l­bar til­stand, hvor en del af hjer­tet hol­der op med at pum­pe nor­malt, År­sa­gen er at hjer­tet bli­ver lam­met af den spon­ta­ne stres­stil­stand, som kan op­stå ef­ter en skils­mis­se el­ler ved en æg­te­fæl­les død.

» Det er be­vi­set på, at man kan bli­ve fy­sisk syg af no­get psy­kisk. For hjer­nen er på linje med an­dre or­ga­ner en in­te­gre­ret del af krop­pen, « si­ger Tho­mas Emil Chri­sten­sen.

Hidtil har læ­ge­vi­den­ska­ben el­lers ad­skilt psy­ki­a­tri­en fra de fy­si­ske syg­dom­me, men på man­ge må­der er hjer­nen alt­så for­bun­det med hjer­tet, ty­der forsk­nin­gen på.

We­e­kend - 30.01.2016

Bli­ver man ramt ’ Bro­ken Heart Syn­dro­me’, træk­ker ven­stre hjer­te­kam­mer sig sam­men, så hjer­tet kom­mer til at lig­ne en ja­pansk va­se – en så­kaldt Takotsu­bova­se – som ja­pan­ske fi­ske­re fan­ger blæks­p­rut­ter i.

Til­stan­den kan man i vær­ste fald dø af. Men hel­dig­vis er det et få­tal, der ram­mes af syg­dom­men, der før­ste gang blev di­ag­no­sti­ce­ret hos fem æl­dre kvin­der i Ja­pan i 1991. Her­hjem­me re­gi­stre­res ca. 30 til­fæl­de om året, for­kla­rer for­ske­ren.

» Vi har en for­nem­mel­se af, at li­del­sen er un­der­di­ag­nosti­ce­ret. Vi fan­ger for­ment­lig kun de mest al­vor­li­ge til­fæl­de, for­di de kom­mer i kon­takt med be­hand­lings­sy­ste­met, « si­ger Tho­mas Emil Chri­sten­sen, der kan be­ro­li­ge med, at man i lø­bet af en til to må­ne­der kan genop­ret­te hjer­tet med me­di­cinsk be­hand­ling. Mens mil­de til­fæl­de helt kan gå i sig selv.

Han har i sit forsk­nings­pro­jekt, der lø­ber frem til 2017, un­der­søgt om­kring 50 dan­ske­re, men kon­cen­tre­rer sig kun om skils­mis­sers ska­de­li­ge ef­fek­ter på hjer­tet.

Tegn på sorg

Fak­tisk er der og­så an­dre mærk­ba­re fy­si­ske tegn ved at la­de sig skil­le. Det for­kla­rer lek­tor ved Se­xo­lo­gisk Forsk­nings­cen­ter ved Aal­borg Uni­ver­si­tet, Bir­git­te Laur­sen.

» Man er ud­sat for en enorm be­last- ning, når man op­le­ver sorg. Det får ty­pisk krop­pen til at ud­skil­le et stresshor­mon, der gør, at man fy­sisk ik­ke har det godt. Man kan f. eks. op­le­ve kon­cen­tra­tions­be­svær, ondt i ma­ven og ho­ve­d­et, el­ler mang­len­de ap­pe­tit, « si­ger hun.

Hå­bet le­ver

I 2014 blev 19.435 æg­te­par skilt. Det er det hø­je­ste an­tal skils­mis­ser re­gi­stre­ret i Dan­mark på et år, og det er 23 pct. fle­re end det gen­nem­snit­li­ge an­tal skils­mis­ser de se­ne­ste ti år.

Re­ak­tio­nen, som op­står ef­ter en skils­mis­se, kan på man­ge må­der min­de om den, man går igen­nem, hvis en nær per­son dør. Men der er al­li­ge­vel for­skel, si­ger psy­ko­log i Hjer­te­for­e­nin­gen, An­ne Hvar­re­gaard Mo­se.

» Er ens mand el­ler hu­stru død, har man ik­ke håb om at få ved­kom­men­de til­ba­ge, « si­ger hun.

Hå­bet kan man til gen­gæld sta­dig ha­ve ved et br­ud. Al­li­ge­vel rå­der hun til, at man og­så i den si­tu­a­tion er op­mærk­som på bå­de de kro­p­s­li­ge og fø­lel­ses­mæs­si­ge re­ak­tio­ner:

» Det er me­get nor­malt, at få en re­ak­tion, for man skal indstil­le sig på et helt nyt liv med ny bopæl, øko­no­mi, de­lebørn og ny ven­ne­kreds. I en kri­se kan man bli­ve dår­lig til at pas­se på sig selv, for­di man ud­over at væ­re stres­set må­ske ik­ke får so­vet, dyr­ket mo­tion el­ler drik­ker for me­get rød­vin. Dét kom­bi­ne­ret med de kro­p­s­li­ge re­ak­tio­ner kan gø­re én me­re ud­sat for syg­dom, for­di man over­be­la­ster krop­pen. Det kan f. eks. kom­me til ud­tryk i form af de­pres­sion, der er en gan­ske al­vor­lig di­ag­no­se, « si­ger An­ne Hvar­re­gaard Mo­se.

Hun un­der­stre­ger dog, at re­ak­tio­nen i kølvan­det på en skils­mis­se kan væ­re me­get for­skel­lig:

» Det af­hæn­ger af, hvad det er, man mi­ster. Var part­ne­ren ens bed­ste ven, er ta­bet stort. Men har man lidt un­der et dår­ligt æg­te­skab i åre­vis, kan der bå­de væ­re en let­tel­se – og sam­ti­dig en sorg over for­spild­te år, « si­ger hun.

Li­ge så in­di­vi­du­elt er det, hvor­dan man ta­ck­ler kri­sen, me­ner lek­tor ved Se­xo­lo­gisk Forsk­nings­cen­ter ved Aal­borg Uni­ver­si­tet, Bir­git­te Laur­sen.

» Ik­ke al­le men­ne­sker har brug for en psy­ko­log. Find den stra­te­gi, der pas­ser én bedst. Det kan væ­re at gø­re no­get godt for sig selv, dyr­ke mo­tion el­ler fin­de sam­men med an­dre i sam­me si­tu­a­tion. Det er ok at ha­ve et tab med i ba­ga­gen. Of­te er det en si­tu­a­tion man kan læ­re af, for­di man bli­ver klo­ge­re på sig selv og si­ne om­gi­vel­ser. «

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.