’ Skils­mis­sen var fryg­te­lig – men rig­tig’

I man­ge år har psy­ko­log Le­ne Step­hen­sen ar­bej­det med skils­mis­ser. Men hun fik først kri­sen tæt på, da hen­des dat­ter blev skilt

BT - - TEMA - Dort­he Brø­ker Kri­sten­sen

btwe­e­kend@ bt. dk Fo­to Emil Hou­gaard

Sid­ste søn­dag var Le­ne Step­hen­sen til fød­sels­dag hos sin dat­ter. Hen­des tid­li­ge­re svi­ger­søn Sø­ren Fauli var der og­så. Og hans nye ko­ne. Og de­res til­sam­men fem børn. Og Sø­ren Faulis sø­ster. Og hans nye svi­ger­for­æl­dre.

» Vi var 21, og det var så hyg­ge­ligt. Vi kan vir­ke­lig li­de hin­an­den. Vi snak­ker og gri­ner, og syn­ger tit, når vi er sam­men, « for­tæl­ler Le­ne Step­hen­sen.

At det skul­le en­de så lyk­ke­ligt, var svært at for­ud­se, da Sø­ren og hans da­væ­ren­de ko­ne Bar­ba­ra gik fra hin­an­den for 12 år si­den. Den­gang var alt ka­os.

Skils­mis­sen kom ik­ke som et lyn fra en klar him­mel. Al­li­ge­vel var den fryg­te­lig, si­ger Le­ne Step­hen­sen. For hun vid­ste alt om, hvor svært det vil­le bli­ve for hen­des tre bør­ne­børn, der var 2, 4 og 8 år gam­le.

» Det var lidt, som da mi­ne børn var yn­gre og kom hjem med kæ­re- ster. Men plud­se­lig var de fær­di­ge med dem, mens vi slet ik­ke fær­di­ge med dem end­nu. Jeg var ik­ke fær­dig med Sø­ren, og kan hu­ske, at jeg sag­de til min dat­ter, at hvis det her skul­le gå godt, var det vig­tigt, at Sø­ren og jeg sta­dig var ven­ner. Bå­de for vo­res, men og­så for bør­ne­nes, skyld. Det be­ty­der no­get for børn, at de kan tro de på os, når vi si­ger, at det ik­ke er så slemt, og de kan se, at vi sta­dig kan fin­de ud af det sam­men , « si­ger Le­ne Step­hen­sen.

Blev i hu­set

Fa­mi­li­en blev bo­en­de sam­men i den før­ste tid, hvil­ket gjor­de over­gan­gen lidt let­te­re. Al­li­ge­vel var det hårdt. Hun op­le­ve­de, der blev me­re brug for hen­de og hen­des mand ef­ter skils­mis­sen, bå­de som sam­ta­le­part­ne­re og som prak­tisk hjælp.

» Vi tal­te rig­tig me­get sam­men. Jeg vend­te og dre­je­de det he­le med min dat­ter og med Sø­ren. Det var min dat­ter, der gik, og Sø­ren var vir­ke­lig i kri­se. Han var så ban­ge for, at det skul­le gå ud over bør­ne­ne. Og de blev selv­føl­ge­lig ke­de af det, « for­tæl­ler Le­ne Step­hen­sen.

Uan­set om hun har talt med sin dat­ter el­ler eks- svi­ger­søn, har Le­ne Step­hen­sen, al­tid ta­get bør­ne­nes par­ti, og det er lyk­ke­des at ska­be en stor­fa­mi­lie, hvor man kan ha­ve det hyg­ge­ligt sam­men. Iføl­ge Le­ne Step­hen­sen har det bl. a. væ­ret vig­tigt at hol­de fast i den mod­sat­te part. » Bør­ne­ne er al­tid ble­vet af­le­ve­ret i hjem­met, og Bar­ba­ra og Sø­ren har sat sig med en kop kaf­fe, selv om det har væ­ret aka­vet, « si­ger hun.

Fa­mi­li­en har in­si­ste­ret på at hol­de fød­sels­da­ge og an­dre mær­ke­da­ge sam­men, selv­om man må­ske sy­nes, den an­den var ’ røvir­ri­te­ren­de’.

» Det er fan­ta­stisk – ik­ke mindst for bør­ne­ne – at vi al­le sam­men kan væ­re sam­men til en fød­sels­dag. For dem er det næ­sten bed­re end al snak at se mig og Sø­ren stå sam­men i min dat­ters køk­ken og la­ve røræg. «

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.