’ Om 30 år ved vi, om der var liv på Mars’

BT - - VOORZIJDE PAGINA -

LIV I RUM­MET Om cir­ka 20 år kan de før­ste men­ne­sker me­get vel væ­re lan­det på Mars. Og in­den for en pe­ri­o­de på 30 år vil vi med al sand­syn­lig­hed vi­de, om der har væ­ret liv på den rø­de pla­net.

Så klar er ud­mel­din­gen fra en af top­for­sker­ne hos Nasa, det ame­ri­kan­ske rum­fart­sa­gen­tur, i et in­ter­viw med Berlingske i dag.

El­len Sto­fan har si­den 2013 væ­ret chief sci­en­tist i Nasa og der­med den øverst pla­ce­re­de for­sker i ver­dens stør­ste ru­mor­ga­ni­sa­tion. Hen­des ord ve­jer der­med sær­de­les tungt, når Nasa, of­te i sam­ar­bej­de med an­dre rum or­ga­ni­sa­tio­ner, skal be­slut­te sig for, hvil­ke frem­me- de ver­de­ner i sol­sy­ste­met, man skal sig­te imod. Og hvad rum­son­der­ne skal med­brin­ge af må­le­in­stru­men­ter for at af­lu­re pla­ne­ter, må­ner og aste­roi­der der­u­de de­res hem­me­lig­he­der. Høj tyng­de­kraft Di­rek­te ads­purgt hvor­når det vil lyk­kes at land­sæt­te men­ne­sker på Mars, si­ger hun i da­gens Berlingske:

» Vi er på vej, men vi kan ik­ke gø­re det ale­ne. Det vil kræ­ve sam­ar­bej­de med part­ne­re over he­le ver­den. Lyk­kes det, vil vi kun­ne væ­re der­u­de om cir­ka 20 år, alt­så midt i 2030er­ne. «

El­len Sto­fan for­kla­rer til avi­sen, at Nasa sta­dig er i gang med at reg­ne ud, om det bli­ver en lan­ding di­rek­te på Mars, kredsløb om pla­ne­ten el­ler en af Mars’ min­dre må­ner.

» Al­le­re­de i dag ved vi, at det vil væ­re tek­nisk mu­ligt at brin­ge men­ne­sker i et rum­skib i kredsløb om Mars. Det er langt van­ske­li­ge­re at lan­de på pla­ne- ten som føl­ge af dens sto­re tyng­de­kraft. Der­for ar­bej­der vi og­så med mu­lig­he­den for at lan­de på en af dens små må­ner, hvil­ket vil væ­re min­dre svært på grund af den yderst be­sked­ne tyng­de­kraft der, « for­kla­rer El­len Sto­fan. Bed­ste kan­di­dat til liv Hun me­ner, at Mars er den bed­ste kan­di­dat til at fin­de be­vis for, at li­vet kun­ne op­stå og tri­ves an­dre ste­der end på Jor­den.

For­ske­ren for­kla­rer til Berlingske, at det skyl­des, at Mars i sin barn­dom ef­ter alt at døm­me hav­de fly­den­de vand, en tæt at­mos­fæ­re og et be­skyt­ten­de mag­net­felt og der­med in­gre­di­en­ser til at tæn­de livs­gni­sten. Sam­ti­dig er det pla­ne­ten, hvor man har mu­lig­hed for at land­sæt­te vi­den­skabs­folk. Le­der ef­ter fos­si­ler » Med ro­bot­kø­re­tø­jer på Mars kan vi må­ske fin­de stær­ke in­di­ka­tio­ner på liv – mo­le­ky­ler, som ser me­get in­ter­es­san­te ud. Men ro­bot­ter vil næp­pe kun­ne fin­de fos­si­ler af liv derop­pe. Det er der­for, vi har brug for astro­nau­ter på Mars – for for­ske­re, som kan flæk­ke klip­pe­stum­per og op­da­ge fos­si­ler, un­der­sø­ge dem un­der mi­kroskop og til­ve­je­brin­ge så me­gen do­ku­men­ta­tion, at det vi­den­ska­be­li­ge sam­fund vil kun­ne enes om, at ja, det dér er liv, « si­ger El­len Sto­fan til Berlingske. Mu­lig­hed for liv fle­re ste­der En do­ku­men­ta­tion vi nok vil ha­ve om cir­ka 30 år, si­ger hun.

El­len Sto­fan si­ger og­så i in­ter­viewet med Berlingske, at hun ik­ke tror på den så­kald­te pans­per­mi­te­o­ri: at li­vet blev sendt til Jor­den fra Mars med en vild­fa­ren Mars- me­teor.

» Jeg er ik­ke en pans­per­mi­per­son. Jeg er af den over­be­vis­ning, at li­vet på Jor­den og på Mars og an­dre him­mel­le­ge­mer vil væ­re op­stå­et uaf­hæn­gigt af hin­an­den. Byg­ge­klod­ser­ne til liv fin- des overalt i uni­ver­set, « si­ger hun.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.