R nø­gen­mo­del

BT - - VOORZIJDE PAGINA -

Mest skel­sæt­ten­de var sex- aff æren med den un­ge er­hvervsprak­ti­kant Mo­ni­ca Lewin­sky i 1996. Dén aff ære be­næg­te­de Bill Cl­in­ton un­der ed. Og det var den­ne løgn, der nær hav­de ko­stet ham præ­si­den­tem­be­det. Si­den fulg­te fl ere an­dre sex- skan­da­ler. Og ko­nen Hil­lary Cl­in­ton var og­så ind­blan­det, da Bill Cl­in­ton blev an­kla­get for ejen­doms­svin­del i den så­kald­te Whi­tewa­ter- sag. Her blev de beg­ge fri­fun­det.

Hvis Hil­lary Cl­in­ton bli­ver valgt, vil Bill Cl­in­ton med si­ne eg­ne ord: ’ hol­de sig i bag­grun­den og la­de Hil­lary gø­re det job, som hun er født til’.

Sam­men har Bill og Hil­lary Cl­in­ton den voks­ne dat­ter Chel­sea. fejl, da han gjor­de Hil­lary an­svar­lig for en ny sund­heds­re­form. Og det var med til at ska­be den po­li­ti­ske po­la­ri­se­ring, der sta­dig ek­si­ste­rer imel­lem de to par­ti­er i dag. « En helt an­de rol­le. I USA er rol­len som ’ Før­ste­da­me’ ( el­ler Første­mand) ik­ke be­skre­vet i juri­di­ske træk. Det er så­le­des op til den en­kel­te ’ Første­fa­mi­lie’ at de­fi - ne­re job­bet.

Og igen­nem den ame­ri­kan­ske hi­sto­rie er det gjort på man­ge for­skel­li­ge må­der.

Så­le­des over­tog Edit Wil­son nær­mest præ­si­den­tem­be­det, da hen­des mand Woodrow Wil­son ( USAs 28. præ­si­dent) i 1919 blev lam­met ef­ter en hjer­ne­blød­ning. Mod­sat var Lau­ra Bush på over­fl aden me­get pas­siv, mens hen­des mand Ge­or­ge Wal­ker Bush ( USAs 43. præ­si­dent) sty­re­de USA igen­nm ter­r­ortra­ge­di­en i 2001. Men iføl­ge Mads Ful­ge­de fun­ge­re­de Lau­ra Bush’ be­ha­ge­li­ge na­tur sam­ti­dig som et værn imod me­get af det had, som man­den blev ud­sat for.

Hil­lary Cl­in­tons po­li­ti­ske til­gang til job­bet som før­ste­da­me var li­ge­så po­la­ri­se­ren­de, som hen­des mand Bills ind­sats som præ­si­dent. Og den dan­ske USA- eks­pert er ik­ke et øje­blik i tvivl, når spørgs­må­let ly­der: ’ Hvem var den mest ind­fl ydel­ses­ri­ge før­ste­da­me i ame­ri­kansk hi­sto­rie’.

» Uden tvivl Eleanor Roosevelt, « si­ger Mads Fug­le­de.

» Hun var fan­ta­stisk in­tel­li­gent. Og hun var fan­ta­stisk stærk. Hun gjor­de de sva­ges sag til sin sag. Hun und­gik al­tid at bli­ve for po­li­tisk. Og hun ba­ne­de vir­ke­lig vej­en for si­ne eft er­føl­ge­re. Og én af dis­se var selv­føl­ge­lig Bet­ty Ford ( Ge­rald Fords ko­ne, red.), der tal­te så åbent om si­ne eg­ne men­tale pro­ble­mer og sin eget mis­brug, at hun ad bag­dø­ren æn­dre­de ame­ri­kansk so­ci­al­po­li­tik som få før hen­de. « Og Mads Fug­le­de fort­sæt­ter: » I USA er præ­si­den­ten og­så en slags lands­fa­der. Han el­ler hun er den ene­ste, der er valgt af al­le. Og æg­te­fæl­lens bli­ver en del af den­ne mo­nar­ki­ske en­hed. Før­ste­da­men el­ler første­man­den får sin egen stab og sin egen kalender, der hur­tigt er pro­p­fyldt. Og de har mu­lig­hed for at ud­ret­te vir­ke­lig sto­re ting på om­rå­der, der står de­res hjer­te nær. «

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.