Den mest fran­ske eu­ro­pæ­er

BT - - VOORZIJDE PAGINA -

90 ÅR I DAG Det er ik­ke for me­get at kal­de Frank­rigs tid­li­ge­re præ­si­dent og 90 års- fød­sel­ar Valéry Gi­scard d’Estaing for ær­ke- eu­ro­pæ­er. Han er han født i Kob­lenz i Rhin­lan­det, om­rå­det, der på skift har hørt un­der Frank­rig, Tys­kland og Bel­gi­en – og som var un­der fransk her­re­døm­me, da Gi­scard kom til ver­den – og der­med er han et stærkt sym­bol på bå­de eu­ro­pæ­isk split­tel­se og si­den dets sam­ling. Eu­ro­pæ­isk sam­ling er net­op Gi­scards po­li­ti­ske Det eu­ro­pæ­i­ske pro­jekt lig­ger Valéry Gi­scard d’Estaing – el­ler som han kon­se­kvent blot kal­des i den fran­ske off ent­lig­hed – dybt på sin­de. » Eu­ro­pas pro­blem er mang­len på le­der­skab, « sag­de han ek­sem­pel­vis i et in­ter­view med Fi­nan­ci­al Ti­mes så sent som i 2014, en be­skri­vel­se han for­ment­lig vil­le gen­ta­ge i dis­se da­ge, hvor Eu­ro­pa og det eu­ro­pæ­i­ske pro­jekt kæm­per med en fl ygt­nin­ge­kri­se, der tru­er med at ri­ve fun­da­men­tet væk un­der sa­m­ar­bej­det.

Gi­scards løs­ning på kon­ti­nen­tets pro­ble­mer er me­re sam­ar­bej­de og ik­ke mindst tæt­te­re sam­ar­bej­de. Eft er­ly­ste su­per- EU Det be­skrev han se­ne­st i 2014 i bo­gen ’ Eu­ro­pa – La der­nière chan­ce de l’Eu­ro­pe’, hvor han fo­re­slår en form for ’ su­per- EU’ be­stå­en­de af 12 EUlan­de med fæl­les bud­get, fæl­les skat- te­sy­stem og fæl­les ar­bejds­mar­keds­lo­v­giv­ning. En vi­sion, han står ret iso­le­ret med på den po­li­ti­ske sce­ne i Eu­ro­pa i dis­se da­ge. Blev fi nans­mi­ni­ster som 35- årig Gi­scard d’Estaing er født til at tænk­te stort, i hvert fald i egen op­tik. Valéry René Ma­rie Ge­or­ges Gi­scard d’Estaing stam­mer fra det hø­je­re fran­ske bor­ger­skab, har gå­et på de bed­ste fran­ske sko­ler og blev al­le­re­de som 29- årig valgt til det fran­ske par­la­ment for de kon­ser­va­ti­ve, for si­den i en al­der af 35 år at bli­ve ud­nævnt til fi nans­mi­ni­ster un­der præ­si­dent Char­les de Gaul­le.

Et po­li­tisk vi­dun­der­barn og et ær­ke­klas­sisk ek­sem­pel på, hvor­dan kar­ri­e­rer for­lø­ber i det fran­ske, po­li­ti­ske ari­sto­kra­ti.

Kar­r­ri­e­ren blev kro­net i 1974 med val­get til fransk præ­si­dent, eft er at han med suc­ces for­e­ne­de sto­re de­le af cen­trum- høj­re i Frank­rig. Den ef­ter­føl­gen­de præ­si­dent­pe­ri­o­de blev imid­ler­tid præ­get af øko­no­misk kri­se, og trods Gi­scards per­son­li­ge po­pu­la­ri­tet tab­te han til François Mit­ter­rand ved val­get i 1981. Par­løb med Hel­mut Sch­midt Som præ­si­dent hu­skes han bedst for sit in­ter­na­tio­na­le en­ga­ge­ment, her­un­der ik­ke mindst par­lø­bet med Hel­mut Sch­midt, der blev tysk kans­ler tre da­ge før Gi­scard blev præ­si­dent i Frank­rig.

Selv­om Sch­midt var so­ci­al­de­mo­krat og Gi­scard bor­ger­lig, fandt de to po­li­ti­ke­re i hin­an­den vi­sio­nen om et stærkt eu­ro­pæ­isk samar- bej­de, hvil­ket blandt an­det før­te til det eu­ro­pæ­i­ske va­luta­sam­ar­bej­de, EMS.

De to stats­le­de­re var des­u­den ini­ti­a­tiv­ta­ge­re til, hvad der se­ne­re ud­vik­le­de sig til G8- mø­de­r­ne, et ufor­melt forum for stats­le­de­re for da­ti­dens stør­ste øko­no­mi­er i ver­den.

Eft er valg­ne­der­la­get i 1981 fort­sat­te Gi­scard i eu­ro­pæ­isk og na­tio­nal po­li­tik, og i 2001 blev han ud­pe­get til at le­de det kon­vent, der for­fat­te­de en ny EU- for­fat­ning.

For­fat­nings­trak­ta­ten vil­le ha­ve væ­ret en di­a­mant i eu­ro­pæ­e­ren Gi­scards eu­ro­pæ­i­ske kro­ne, men end­te i ste­det som en tor­ne­krans, da væl­ger­ne bå­de i Frank­rig og i Hol­land stem­te nej til for­fat­nin­gen.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.