Der­for er Trump så po­pu­lær li­ge nu

BT - - VOORZIJDE PAGINA -

Med den­ne uges pri­mær­valg i Iowa blev kam­pen om at bli­ve den næ­ste ame­ri­kan­ske præ­si­dent en­de­lig skudt i gang. Ex­cen­tri­ke­ren og ka­mi­ka­ze- kan­di­da­ten Do­nald Trump fi k ik­ke den re­pu­bli­kan­ske før­ste­plads, som han var ble­vet spå­et. Men hans over­ra­sken­de po­pu­la­ri­tet – Trump blev en snæ­ver num­mer to i Iowa – er ik­ke de­sto min­dre vig­tig at for­stå og for­kla­re. Bå­de Trump og hans valgslo­gan, ‘ Ma­ke Ame­ri­ca Gre­at Again’, for­tæl­ler os no­get om, hvad det egent­lig er, der sker med USA i dis­se år. Ik­ke ba­re med ame­ri­kansk po­li­tik. Men med den ame­ri­kan­ske iden­ti­tet. NÅR TRUMP – frem­for en me­re af­dæm­pet og mo­de­rat re­pu­bli­kansk kan­di­dat som Jeb Bush – nu står så stærkt, skyl­des det præ­cis de sam­me me­ka­nis­mer, som gør, at Oba­ma nu står svagt. Ik­ke blot i den in­ter­na­tio­na­le pres­se, men og­så in­ter­nt i den ame­ri­kan­ske be­folk­ning. Her op­sum­me­res Oba­mas eft er­mæ­le un­der over­skrift er som ’ svag’, ’ tø­ven­de’, ’ tviv­len­de’ og ’ for­sig­tig’. Vi for­står ame­ri­kansk magt som no­get med land­trop­per i ver­dens brænd­punk­ter. Og vi kan nu kon­sta­te­re, at USA mi­li­tært for­sø­ger at for­la­de et Mel­le­mø­sten i op­løs­ning. Den ame­ri­kan­ske be­folk­ning for­bin­der magt med mus­k­ler. Når Oba­ma der­for ta­ler om ’ stra­te­gisk tå­l­mo­dig­hed’ og om en ’ kom­pleks og glo­ba­li­se­ret ver­den’, spør­ger den ame­ri­kan­ske bor­ger gan­ske en­kelt sig selv: Er USA på vej til at la­de sig ud­ma­nøv­re­re af Ruslands an­der­le­des ma­skuli­ne Pu­tin? SÅ EN­KELT ER spørgs­må­let ba­re ik­ke, og Trumps po­pu­læ­re valgslo­gan for­kla­rer hvor­for.

Kræ­ver ’ gre­at­ness’ el­ler sagt på dansk, ’ stor­hed’, me­re end øko­no­misk klar­syn til at styr­ke mi­li­tæ­ret og po­li­tisk vil­je til at bru­ge det? Ja. Det gør det. Fak­tisk har den ame­ri­kan­ske fo­re­stil­ling om USA som en ’ stor’ na­tion, al­drig hand­let om blot at væ­re øko­no­misk el­ler mi­li­tært for­mi­da­bel. Sna­re­re har det hand­let om ån­dens el­ler idéer­nes styr­ke. Når sto­re de­le af den ame­ri­kan­ske be­folk­ning un­der Ge­or­ge W. Bush nostal­gisk fulg­te tv- do­ku­men­ta­ren ’ The Gre­a­test Ge­ne­ra­tion’, der hand­le­de om ame­ri­kan­ske ve­te­ra­ner fra An­den Ver­denskrig, var det ik­ke for­di, de læng­tes eft er en krig, hvor USA gav al­le bank. Sna­re­re læng­tes de eft er en tid, hvor USA utvivl­s­omt hav­de ret. De læng­tes eft er re­ne linjer. De læng­tes eft er at ken­de for­skel­len på rig­tigt og for­kert. DET GØR DEN ame­ri­kan­ske be­folk­ning sta­dig, og der­for fø­les det svært, når Oba­ma be­skri­ver sin kom­plek­se, glo­ba­li­se­re­de og me­get lidt enk­le ver­den: Bil­le­det af USA som rent og rig­tigt er ik­ke let for­e­ne­ligt med den form for re­a­li­stisk og lang­sig­tet diplo­ma­ti, Oba­ma har væ­ret tals­mand for. Om­vendt fø­les det godt, når kan­di­da­ter som Trump, Cruz el­ler for den sags skyld den re­pu­bli­kan­ske tred­je- fa­vo­rit Marco Ru­bio gi­ver løft er om en en­kel ver­den, hvor mu­re mod Me­xi­co og bom­ber i Sy­ri­en igen ska­ber re­ne linjer. HVER­KEN OBA­MAS EF­TER­MÆ­LE som ’ svag’ el­ler Trumps mar­kan­te ima­ge som ’ stærk’ hand­ler om det stof, de er gjort af. Sna­re­re hand­ler det om den tid, de er gjort i. Og det er – hvad en­ten det gæl­der ter­ror, kli­ma, fl ygt­nin­ge el­ler fat­tig­dom – en ver­den så kom­pleks, at enk­le svar kun er no­get, der fi ndes i en valg­kamp.

PA­NE­LET

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.