Eksperternes dom: Gert Frank er den bedste nog

DEN BEDSTE Gert Frank var et stort talent, der allerede havde bevist sit vaerd som 21årig amatør, da han var med til at hente olympisk metal hjem til Danmark fra legene i 1976 i Canada. Mulighederne stod åbne, men den unge rytter valgte konsekvent at satse på banen og i saerdeleshed på seksdagesløbene, hvor han lagde sit hjerteblod i en karriere, der strakte sig frem til 1987. Med tyve sejre rundt om på de europaeiske vinterbaner, heraf seks i Danmark Henrik Elmgreen, der i mange år var en af nøglepersonerne i dansk banesport og siden 1984 sportslig leder på den københavnske vinterbane, husker Gert Frank som en rytter, der i sine bedste saesoner var det internationale 6-dagesfelts staerkeste rytter.

»Han var uden tvivl sin periodes bedste dansker i 6-dagesløbene. Gert var absolut en decideret 6-dagesrytter. Som de fleste andre gode seksdagesryttere havde han et talent, som kunne have gjort ham til en glimrende landevejsrytter. Han var med til at vinde OL-bronze ved 100 km holdløb i Montreal i 1976, og det viser en vis klasse. Det kunne have vaeret interessant at se, hvad han kunne have gjort på landevejen, hvis han havde prøvet det lidt mere, men det kan man jo ikke lave om på nu.«

Men modsat eksempelvis Ole Ritter og Jens Veggerby, som det danske publikum elskede, var Frank snarere respekteret.

»Gert var ikke til de store falbelader og charme. Han havde ikke en Jens Veggerbys charme eller en Ole Ritters karisma, men hans klasse kunne man ikke tage fra ham. Og så var der det specielle forhold, som han og Hans Henrik havde til hinanden. Det var med til at dele publikum mellem ham og Ørsted. Det var jo heller ikke sådan, at han var upopulaer. Folk overgav sig til ham. Han havde en elegant stil på cyklen, og han havde en hurtighed, selvom han ikke var en banesprinter. Men han var hurtig nok til at kunne saette rekorder flere steder i udlandet i en baneomgang på tid. Der var naeppe nogen, der kørte staerkere end ham, i de år, hvor han var bedst. Man kan så altid diskutere om, der var nogen, der var bedre taktikere.«

Udover 20 6-dagessejre, heraf tre i København og tre i Herning, vandt Gert Frank også EM i parløb tre gange samt EM i omnium og EM i ’derny pace’. Jeg har selvfølgelig hørt om Kay Werner og Palle Lykke, men det var svaert at vaelge dem, som man ikke selv har oplevet. Gert Frank med hans mange sejre kan man bare ikke overse Michael Mørkøv Gert Frank. Han var et kaempe talent og ufatteligt staerk. Det er svaert at vurdere ryttere fra før min tid, at sammenligne Kay Werner og Palle Lykke med dem, der kører i dag, selvom jeg selvfølgelig kan laese mig til deres resultater. Men jeg må alligevel have Kay Werner med på andenpladsen.« Jens Veggerby