Sto­re smyk­ke­dag v

BT - - VOORZIJDE PAGINA -

FLYGT­NIN­GE vel end­te de i Dan­mark, fo­re­lø­big i Rød­byhavn. En rej­se, der ko­ste­de de to brød­re 20.000 dol­lars til­sam­men, ca. 100.000 kr.

» Vi var nødt til at flyg­te for tre må­ne­der si­den, for­di min bror hav­de ud­talt sig kri­tisk om Ta­le­ban på det uni­ver­si­tet, han går på i Ka­bul, « for­tæl­ler Ab­dul Ras­he­ed Sak­hi, der selv stu­de­re­de til læ­ge.

» Ta­le­ban sag­de, de vil­le dræ­be ham som straf, og i min fa­mi­lie blev vi eni­ge om, at det var bedst at han og jeg for­lod Af­g­ha­ni­stan. Fa­mi­li­en sam­le­de pen­ge ind til os, så vi kun­ne be­ta­le men­ne­skes­mug­ler­ne. Det lyk­ke­des at skaf­fe 20.000 dol­lars. «

Rej­sen gik først til Iran med fly, der­ef­ter skif­te­vis gik de og kør­te i for­skel­li­ge bi­ler til Tyr­ki­et, hvor­fra de sej­le­de til Græken­land i en gum­mi­båd.

» Rej­sen var så hård, at jeg har glemt me­get af det. Jeg øn­sker ik­ke at hu­ske det, « Ab­dul Ras­he­ed Sak­hi..

Hans bror, Mo­ham­mad Ris­had Sak­hi, hu­sker det ty­de­li­ge­re. Fak­tisk kan han slet ik­ke få den ma­re­ridts­ag­ti­ge rej­se ud af ho­ve­d­et.

» Det var me­get hårdt. Det er det vær­ste, jeg har op­le­vet i mit liv. Jeg var ret over­væg­tig, da tu­ren star­te­de, og nog­le da­ge var vi nødt til at gå 12 ti­mer i træk i bjer­ge­ne. Jeg kun­ne næ­sten ik­ke me­re, men hvis jeg stop­pe­de, vil­le de ba­re ef­ter­la­de mig, og det vil­le sik­kert ko­ste mig li­vet. Så jeg måt­te gå og gå, « si­ger Mo­ham­mad Ris­had Sak­hi, der stu­de­re­de på en business og ad­mi­ni­stra­tion på uni­ver­si­tet i Ka­bul

» Ha­vet var fryg­tind­g­y­den­de, og de put­te­de om­kring 50 men­ne­sker i en gum­mi­båd, der kun var be­reg­net til 20 el­ler 30, for at tje­ne fle­re pen­ge. He­le rej­sen ko­ste­de de 20.000 dol­lars vi hav­de. På re­sten af rej­sen hav­de vi næ­sten in­gen pen­ge, men hee vej­en kun­ne vi få Rø­de Kors- pak­ker med mad og tøj. «

Fra Græken­land rej­ste de gen­nem Ma­kedo­ni­en, Ser­bi­en, Østrig og Tys­kland.

» Vi blev hjul­pet gen­nem al­le lan­de­ne af det lo­ka­le par­ti. De vi­ste os hvil­ken vej vi skul­le gå, og vin­ke­de pænt far­vel til os når vi igen for­lod lan­det. Vi vil­le til Tys­kland, vi hav­de over­ho­ve­det ik­ke hørt om Dan­mark, vi vid­ste ik­ke hvad det var. Men da vi kom til Tys­kland, op­da­ge­de vi, at ty­sker­ne var me­get ra­ci­sti­ske. De vil­le slet ik­ke ta­le med os. Jeg var dybt ry­stet. Jeg tænk­te at jeg ik­ke kun­ne hol­de ud at le­ve i det land som en ud­stødt re­sten af mi­ne da­ge. Vi måt­te vi­de­re, og vo­res ven­ner an­be­fa­le­de Sve­ri­ge. Men da vi kom til Dan­mark, blev vi stop­pet ved græn­sen,. og så var vi nødt til at sø­ge asyl her. « In­gen fa­mi­lie på vej Brød­re­ne Ha­zr hver­ken ko­ner el­ler børn, kun de­res for­æl­dre hjem­me i Af­g­ha­ni­stan, så de har in­gen pla­ner om fa­mi­lie­sam­men­fø­ring. De hå­ber beg­ge at bli­ve i Dan­mark og fort­sæt­te de­res stu­di­er.

Ab­dul Ras­he­ed Sak­hi er sik­ker på as han kan ud­dan­ne sig til læ­ge i Dan­mark.

» 100 pct. sik­ker, « si­ger han med et bredt grin.

De bor 14 på hver stue og sover i kø­je­sen­ge. Asylan­sø­ger­ne må kla­re sig med 125 kr. hver 14 dag, det sva­rer til ni kro­ner om da­gen. Der ud over får de rø­de kors pak­ker med ting som bar­ber­s­kra­be­re, sæ­be ol., og de så­kald­te ven­lig­bo­e­re af­le­ve­rer pak­ker med brugt tøj og sko.

» Vi har mødt me­get ven­li­ge folk i Dan­mark. Det er lidt hårdt at bo så man­ge men­ne­sker i et rum. Hvis en bli­ver syg, bli­ver an­dre let smit­tet. Ma­den var hel­ler ik­ke så god i star­ten. Men nu får vi mad fra en tyr­kisk gril­l­bar og det er me­get bed­re. Det er lidt be­svær­ligt for dem, der ry­ger, at vi får så lidt pen­ge. De er fle­re mand om en ci­ga­ret. Men vi kla­ger ik­ke. Vi er me­get gla­de for at væ­re her, « si­ger Ab­dulk Ras­he­ed Sak­hi. Jeg har over­ho­ve­det in­gen set med smyk­ker, dy­re ure el­ler an­dre vær­di­er

LØR­DAG 6. FE­BRU­AR 2016

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.