CKSANGER

BT - - SONDAG -

og pri­ser, der er til­pas­set det sven­ske og ik­ke det dan­ske mar­ked. Men det kun­ne jeg slet ik­ke få ge­hør for. Det vil­le de ik­ke gå med til. «

» Det har jeg og­så tænkt på. Må­ske for­di det er let­te­re at si­ge, hvis det fun­ge­rer i Dan­mark, så fun­ge­rer det og­så i Sve­ri­ge. Men for få år si­den fandt jeg ud af, at di­rek­tio­nen var ble­vet på­lagt af min far, at de skul­le gi­ve mig ne­ga­tiv sær­be­hand­ling. «

Gik ned med fl aget

Ho­ve­de­je­ren af Ha­rald Ny­borg- kon­cer­nen, Kurt Da­ell, hav­de – for at gi­ve sin søn hår på bry­stet – for­talt di­rek­tio­nen, at Er­ling Da­ell ik­ke skul­le ha­ve det for let. Spørgs­må­let er, hvor klogt det var.

» Det sled. Jeg fi k svar på, hvor­for jeg oft e hav­de stødt pan­den mod en mur. Og det har væ­ret en med­vir­ken­de år­sag til, at jeg gik ned med fl aget. Det var ik­ke kun mit æg­te­skab. Der var så me­get, jeg kør­te sur i, at det helt klar og­så med­vir­ke­de til, at jeg fi k en de­pres­sion. «

Han tog or­lov fra sit ar­bej­de, og hans nær­me­ste me­d­ar­bej­der tog nog­le fl ere le­del­ses­op­ga­ver på sig, for­tæl­ler en ty­de­ligt tak­nem­me­lig Er­ling Da­ell.

Han tog kon­takt til en psy­ko­log. Han fi k an­ti­de­pres­si­ver. Gik der­hjem­me. Tænk­te over, hvad der var galt i hans liv. Alt var sort. I bed­ste fald mør­ke­gråt.

Lyk­kepi­l­ler­ne gav ham til­med al­le bi­virk­nin­ger­ne, bl. a. at han ik­ke kun­ne sove. En nat skrev han 10 punk­ter ned, han kald­te ’ møl­le­sten- om- hal­sen- li­sten’: Skils­mis­sen. Ar­bej­det. En­som­he­den. Hu­set på Ama­ger midt i et sølv­bryl­lup­skvar­ter uden liv og le­ben. Han fl yt­te­de til lej­lig­he­den på Fre­de­riks­berg.

» Mit for­hold til min far er i dag godt. Jeg har tænkt den sam­me tan­ke: Om jeg er sur på min far. Han har jo gjort det i den bed­ste me­ning, for­stå­et på den må­de, at han vil­le gi­ve mig hård hud. Jeg kan godt se, hvor­for han har gjort det, og det har haft den til­sig­te­de virk­ning, men det har haft sin pris. «

Hu­mør­kon­tra­ster­ne er symp­to­ma­tisk for et liv, der har svin­get mel­lem ro­ck­ri­ge fe­ster og kølig business.

For Er­ling Da­ell er det at gå i dyrt tøj, spi­se dyr mad og ha­ve en båd lig­gen­de i hav­nen som at smi­de pen­ge ud ad vin­du­et. Som han si­ger med en vis ir­ri­ta­tion i stem­men – en af de få gan­ge, han sæt­ter sig ud over sin af­slap­pe­de fa­con – er han ’ ik­ke en skid rig’, som man­ge el­lers me­ner. Han tje­ner ik­ke me­re end en godt be­talt hånd­vær­ker, og mang­ler han pen­ge, går han i ban­ken og lå­ner.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.