Så­dan rej­ser du med un­ger­ne

Fle­re og fle­re for­æl­dre ta­ger bør­ne­ne med på rej­ser ud i ver­den. BT gu­i­der til, hvor­dan du kan gø­re det sam­me

BT - - REJSER -

GU­I­DE mi­li­en for bed­re at kun­ne af­gø­re, hvil­ken rej­se, der eg­ner sig bedst til net­op dem.

» Det hand­ler selv­føl­ge­lig om bør­ne­nes al­der, men det hand­ler især om at bli­ve be­vidst om, hvad man har af over­skud. At spør­ge sig selv, hvor­for man ta­ger af­sted: er det for at få me­re kom­pri­me­ret tid sam­men som fa­mi­lie, at man ta­ger et halvt år ud af ka­len­de­ren? El­ler er det for­di, man vil ha­ve en an­den op­le­vel­se og et an­det in­put i hver­da­gen, « ly­der rå­det fra Mar­ti­ne Bent­sen. Me­re kon­trol Når først man har be­slut­tet sig for, hvor rej­sen skal gå hen, er det, iføl­ge Mar­ti­ne Bent­sen, vig­tigt at plan­læg­ge det prak­ti­ske om­kring øko­no­mi, for­sik­ring, over­nat­ning, op­le­vel­ser osv. Men iføl­ge for­fat­te­ren er det en god idé, ik­ke at la­de tran­gen til plan­læg­ning ta­ge over­hånd:

» Vi le­ver i et me­get kon­trol­le­ret sam­fund, hvor al­ting skal væ­re un­der­søgt til mind­ste de­tal­je; vi skal væ­re for­sik­ret mod alt, for hvad nu hvis der ske­te no­get – en na­tur­ka­ta­stro­fe, el­ler no­get med vo­res børn. I dag plan­læg­ger man ty­pisk rig­tig me­get, mod­sat tid­li­ge­re hvor man ba­re tog af sted. Det sy­nes jeg jo er lidt ær­ger­ligt. Der skal og­så væ­re plads til en grad af spon­ta­ni­tet på rej­sen. «

Har man la­vet sit for­ar­bej­de hjem­me, er der in­gen grund til at tø­ve, og man skal ba­re hop­pe ud i det, me­ner Mar­ti­ne Bent­sen.

» Jeg sy­nes, at man først rig­tig for­står sig selv og sit land, hvis man har væ­ret et an­det sted. Når man rej­ser, læ­rer man at sæt­te pris på det, man har her­hjem­me. Og man får en for­stå­el­se for, at ver­den ser an­der­le­des ud end det, man ba­re op­le­ver gen­nem me­di­er­ne. Det bli­ver li­ge­som en dan­nel­ses­rej­se for he­le fa­mi­li­en. « Bør­ne­ne er nøg­len Selv har Mar­ti­ne Bent­sen rejst vidt og bredt med si­ne børn på ni og tre år. Blandt an­det i det græ­ske øhav, hvor det især var dat­te­rens nys­ger­rig­hed, der gjor­de, at fa­mi­li­en ik­ke blot lær­te vært­s­fa­mi­li­en i ud­lej­nings­hu­set at ken­de. Trods den sprog­li­ge bar­ri­e­re end­te de to fa­mi­li­er med at sid­de og drik­ke vin og spi­se ta­pas sam­men.

» Når du rej­ser med børn, bli­ver du på en el­ler an­den må­de af­hæn­gig af den lo­ka­le kul­tur, og det af­hæn­gig­heds­for­hold bli­ver som en nøg­le i dø­ren. Når du rej­ser med børn, rej­ser du med det al­ler­mest dy­re­ba­re, du har. Og det gør dig til men­ne­ske. Det gør, at du bli­ver luk­ket ind nog­le ste­der, du al­drig vil­le væ­re ble­vet luk­ket ind, hvis ik­ke det hav­de væ­ret for bør­ne­ne. Det er det, der er så skønt ved at rej­se, « slut­ter Mar­ti­ne Bent­sen. Når du rej­ser med børn, bli­ver du på en el­ler an­den må­de af­hæn­gig af den lo­ka­le kul­tur

Mar­ti­ne Bent­sen, for­fat­ter, ’ Rejs med børn’

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.