Kul­tur Når kær­lig­he­den slut­ter

Kon­certak­tu­el­le Lisa Nils­son er midt i en skils­mis­se. Det på­vir­ker hen­de på godt og ondt – som men­ne­ske og kunst­ner

BT - - KULTUR -

IN­TER­VIEW Det er snart man­ge år si­den, Lisa Nils­son før­ste gang sang, at him­len lå li­ge hen­ne om hjør­net. Der lig­ger den for­ment­lig sta­dig, men nog­le gan­ge er hjør­net me­re skar­pt end an­dre gan­ge. Lisa Nils­son er net­op ble­vet se­pa­re­ret fra sin mand gen­nem et tiår Nik­las Me­din, og det på­vir­ker hen­de på godt og ondt. Tors­dag i sid­ste uge var BT med, da Lisa Nils­son op­t­rå­d­te i Kon­cert­hu­set for et par tu­sin­de af si­ne man­ge dan­ske fans. Hun er næ­sten li­ge så po­pu­lær i Dan­mark som i Sve­ri­ge. Og li­ge nu ak­tu­el med al­bum­met ’ In­gen gör det bät­tre’.

Hun syn­ger sta­dig, som man kan fo­re­stil­le sig ly­den af at åb­ne vin­du­et en vin­ter­mor­gen og op­da­ge, at det er ble­vet for­år og so­len skin­ner på rester­ne af ef­ter­årslø­vet. ’ Kan vi kom­me vi­de­re sam­men?’ I for­hold til tid­li­ge­re er Nils­son nu og­så hi­sto­ri­e­for­tæl­ler, når hun op­træ­der. Hun kom­mer med små anek­do­ter mel­lem num­re­ne. Blandt an­det om det sven­ske svar på ’ Top­pen af pop­pen’, hvor hun op­t­rå­d­te med en for­s­ven­sket ver­sion af Ace of Ba­ses 90er hit ’ The Sign’. Den ene af de to san­ge­r­in­der, Jen­ny Berg­gren, var og­så med i tv­pro­gram­met. Den blev til kæm­pe- hit­tet ’ När kär­le­ken tar slut’, som he­le ef­ter­å­ret hær­ge­de de sven­ske ra­dio­sta­tio­ner. Sve­ri­ge sang med på san­gen uden at vi­de, at det var Nils­sons skils­mis­sesang.

» Egent­lig kan jeg ik­ke li­de Ace of Ba­se. Men da jeg læ­ste den før­ste linje i ’ The Sign’, gik jeg i gang med at skri­ve: ’ Jeg har et nyt liv’, « si­ger Lisa Nils­son, da BT mø­der hen­de da­gen ef­ter kon­cer­ten i DR- by­en.

» Jeg var i en si­tu­a­tion, hvor jeg skul­le ta­ge stil­ling til, hvad jeg vil­le med mit liv, mens op­ta­gel­ser­ne kør­te. Min part­ner og jeg hav­de haft en me­get lang kri­se. Vi hav­de væ­ret i terapi, hvil­ket ik­ke før­te no­gen veg­ne. Vi kun­ne ik­ke fin­de ud af at kom­mu­ni­ke­re læn­ge­re. Skul­le jeg bry­de, skul­le jeg ik­ke? Kan vi kom­me vi­de­re sam­men? Jeg bar på en stor hem­me­lig­hed, mens pro­gram­met blev op­ta­get og en mas­se men­ne­sker tog san­gen om min skils­mis­se til sig, « si­ger Lisa Nils­son.

Først se­ne­re på vin­te­r­en blev se­pa­ra­tio­nen kendt.

» Det er jo et helt pri­vat an­lig­gen­de. På den an­den si­de har jeg det rig­tig fint med, at jeg kan væ­re, hvor jeg er i mit liv, og­så i min sang. For det har jeg brug for, « si­ger Lisa Nils­son og til­fø­jer:

» Der er jo næ­sten in­gen i mit pu­bli­kum, der ik­ke har væ­ret i en lig­nen­de si­tu­a­tion - om ik­ke an­det i tan­ker­ne. Jeg er mest tryg ved at ta­ge ud­gangs­punkt i mig selv. El­lers bli­ver det jo fa­ke. Det er jo det, man har ma­re­ridt om som ar­tist: at frem­stå uæg­te el­ler som en løg­ner på sce­nen, « si­ger Lisa Nils­son.

Kær­lig­he­den, som Lisa Nils­son og­så be­syn­ger i Poul Krebs’ dan­ske nyklas­si­ker ’ Vi tog hel­dig­vis fejl’, kan væ­re an­det og me­re end for­hol­det mel­lem mand og kvin­de. Det kan væ­re for­hol­det mel­lem ven­ner, fa­mi­lie, men­ne­sker.

Nils­son for­tæl­ler, hvor­dan san­gen har få­et en spe­ci­el be­tyd­ning for Krebs og hen­de selv. Trom­mesla­ge­ren Christer Jons­son, der før­te dem sam­men og spil­ler trom­mer på ’ Vi tog hel­dig­vis fejl’, dø­de sid­ste år af kræft.

» Op­rin­de­ligt spurg­te Poul i 2001, om jeg vil­le syn­ge sam­men med ham. Den­gang var jeg et helt an­det sted. Var på vej til Bra­si­li­en og var på et sted i mit liv, hvor jeg un­der in­gen om­stæn­dig­he­der skul­le lyt­te til an­dre, « si­ger Lisa Nils­son. I dø­de­ns ven­te­rum 15 år se­ne­re er Poul Krebs en af hen­des nær­me­ste ven­ner.

» Poul og jeg sad sam­men på Chri­sters seng, mens det kun gik én vej for ham. Vi sad på sen­ge­kan­ten sam­men i det nær­mest sur­re­a­li­sti­ske dø­de­ns ven­te­rum. Det var et me­get, me­get in­tenst øje­blik. Selv­om jeg sta­dig sør­ger over Christer, ver­dens mest fan­ta­sti­ske men­ne­ske, så var det jo sam­ti­dig en af de mest smuk­ke kær­lig­heds­si­tu­a­tio­ner, jeg har op­le­vet, at si­ge far­vel på den må­de. Hver gang Poul kom­mer ind på sce­nen, ser jeg en mand, som jeg har op­le­vet en ul­ti­ma­tiv fø­lel­se sam­men med. «

Un­der kon­cer­ten tors­dag for­tal­te Nils­son om at væ­re vok­set op i et 70er- kunst­ner­hjem, hvor alt var til de­bat. Nu, hvor 45- åri­ge Lisa er ble­vet en ’ mi­dal­der­s­da­me’ ( hen­des eget ud­tryk), er hun me­re po­li­tisk end no­gen­sin­de.

Hen­des ’ Det sä­ger in­gen­ting om oss’ er ble­vet en mo­der­ne ’ mod­sat­pro­testsang’, der hand­ler om at lø­se kon­flik­ter. Hun har blandt an­det sun­get den ved åb­nin­gen af den sven­ske rigs­dag. Ver­den er fyldt med kon­flik­ter » Den bun­der op­rin­de­lig i en kon­flikt, jeg hav­de med min far. Åre­ne er gå­et - vi har in­gen kon­flik­ter me­re, men så er der fle­re kon­flik­ter i ver­den. Ra­cis­me, flygt­nin­ge­si­tu­a­tio­nen, « si­ger hun og kom­mer selv ind på ti­dens var­me­ste po­li­ti­ske kar­tof­fel. Loven om at til­ba­ge­hol­de flygt­nin­ges vær­di­gen­stan­de:

» Det er det mest van­vit­ti­ge, jeg har hørt. Jeg er chokeret. Jeg skam­mer mig over mi­ne lands­mænd, over vo­res re­gion. At man over­ho­ve­det kan kom­me på tan­ken. Vi er midt i en er­ken­del­ses­tid. Det er som om den di­stan­ce, der tid­li­ge­re var mel­lem je­res dan­ske vel­færds­stat og det sven­ske ’ folk­hem­met’, som vi si­ger, og nø­den i an­dre ste­der i ver­den, skrum­per. Det kom­mer tæt­te­re og tæt­te­re på. Fat­tig­dom, sult, nød, alt det, vi el­lers hav­de slup­pet. Der sid­der men­ne­sker overalt og tig­ger pen­ge. Vi har bør­ne­fat­tig­dom i dag. Børn le­ver på ga­den i det sven­ske uto­pia... Jeg var så stolt af at bo i et land, der be­kym­re­de sig om be­folk­nin­gens vel­færd og sund­hed. Nu stjæ­ler sta­ten flygt­nin­ges fin­ger­rin­ge, « si­ger Lisa Nils­son in­dig­ne­ret.

For nog­le er him­len fjer­ne­re end et en­kelt hjør­ne.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.