’ Det be­ty­der mi­ne me­dal­jer’

BT - - SUPERLIGA - METALGLÆDE

Den nu­væ­ren­de AGF- træ­ner Glen Rid­ders­holm vandt sin før­ste su­per­liga­me­dal­je, da han vandt bron­ze med FC Midtjyl­land i 2012. To år se­ne­re gen­tog han be­drift en, in­den han sid­ste år før­te de midtjy­ske ul­ve he­le vej­en frem til mester­ska­bet. Han er glad for si­ne me­dal­jer, men de bli­ver kun fejret kortva­rigt, in­den der bli­ver lagt nye pla­ner. » Kan du gø­re det en gang, så kan det skyl­des til­fæl­dig­he­der. Kan du gø­re det fl ere gan­ge, hvad skyl­des det så? Men selv­føl­ge­lig, den før­ste me­dal­je – og når det for mit ved­kom­men­de var i min de­but- sæ­son – så gi­ver det og­så en lidt in­dre ro, at man kan hånd­te­re det, man har med at gø­re, på en for­nuft ig må­de. «

» Det er klart, at det for­hå­bent­lig for­tæl­ler no­get om, at du kan le­ve­re et styk­ke ar­bej­de på højt ni­veau, som er godt nok til, at du kan blan­de dig med de bed­ste. Når man får det på sit cv og li­ge får det un­der bæl­tet, så gi­ver det selv­føl­ge­lig en en for­stær­ket tro på, at man kan sit hånd­værk, og at der er mu­lig­hed for at gø­re det end­nu bed­re og fort­sæt­te sin ud­vik­ling som træ­ner. « He­le ti­den på jagt Rid­ders­holm er he­le ti­den på vej i jag­ten på at for­bed­re bå­de sin egen og sit holds yde­ev­ne. For­som­me­rens mester­skab blev kun fejret kortva­rigt, så var han vi­de­re.

» Som Su­per­liga­træ­ner le­ver man jo kon­stant i en kon­struk­tiv pa­ra­noia. Det skal for­stås så­dan, at da jeg i maj stod med po­ka­len sam­men med det hold, som jeg træ­ne­de på det tids­punkt, var det en lyk­kerus på 12 ti­mer. Når man så våg­ner op næ­ste mor­gen, er det slut. Så tæn­ker du plan­læng­ning af en ny sæ­son, for du er ik­ke bed­re end dit sid­ste re­sul­tat. Pres­set er der fra pu­bli­kum, me­di­er, sponso­rer, be­sty­rel­se. Al­le for­ven­ter, at du kan gø­re det sam­me igen el­ler mini­mum lig­ge med derop­pe. Det gi­ver no­get kort, og så er man el­lers he­le ti­den un­der­vejs i det her job. «

Glen Rid­ders­holm fi k dog et lidt an­det per­spek­tiv på si­ne me­dal­jer, da han for­lod FC Midtjyl­land og kom ud af hver­da­gens ham­ster­hjul.

» Nu fi k jeg hel­dig­vis et halvt år, hvor jeg kun­ne gå og re­fl ek­te­re over det, og der kan man bed­re nu­an­ce­re tin­ge­ne og ’ ny­de’ det – og sæt­te pris på det. Jeg fi k man­ge vel­me­nen­de råd fra kol­le­ga­er om at hu­ske at ny­de det, men når man står midt i det, er det svært, for­di du he­le ti­den læg­ger et mas­sivt pres på dig selv, og det gør om­gi­vel­ser­ne og­så. « Åb­ne dø­re til ud­lan­det Rid­ders­holm for­ud­ser, at hans nu­væ­ren­de me­rit­ter kan væ­re med til at åb­ne nog­le dø­re se­ne­re i kar­ri­e­ren og i ud­lan­det:

» Hvis man er en ung træ­ner, som jeg må­ske sta­dig er, prø­ver man at plan­læg­ge sin kar­ri­e­re på bed­ste vis. Så kan det godt væ­re om 10- 15 år, hvor man må­ske ik­ke er så varm som træ­ner, at man kan bru­ge det, man har på cv’et, til at kom­me an­dre ste­der hen. Det be­ty­der må­ske me­re i nog­le kul­tu­rer, at man vin­der tit­ler og me­dal­jer, end det gør i Dan­mark. Vi er jo ik­ke be­røm­te for at dyr­ke suc­ce­ser­ne på den må­de og an­er­ken­de det – der er vi et lidt spe­ci­elt fol­ke­færd. Hvor det væk­ker no­get me­re an­se­el­se, når man kom­mer ud, hvis man har præ­ste­ret nog­le ting som træ­ner. Der be­ty­der det me­re, « kon­sta­te­rer AGF- træ­ne­ren. Det er klart, at det for­hå­bent­lig for­tæl­ler no­get om, at du kan le­ve­re et sty kke ar­bej­de på højt ni­veau, som er godt nok til, at du kan blan­de dig med de bed­ste

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.