BIRTE TOVE SKJUL­TE SIN SYG­DOM

Den tid­li­ge­re nø­gen­mo­del og ’ sen­ge­kantsku­e­spil­ler’ vil­le ik­ke yn­kes

BT - - NYHEDER - Lot­te Scharff | lots@ bt. dk

I åre­vis le­ve­de Birte Tove med sk­lero­se. Fak­tisk le­ve­de hun så godt med syg­dom­men, at det i man­ge år lyk­ke­des hen­de at hol­de den skjult for of­fent­lig­he­den. Først det sid­ste par år tvang syg­dom­men hen­de til at sid­de i kø­re­stol, indtil den blon­de sku­e­spil­ler til sidst fik fred. Og det var godt, sy­nes hen­des man­ge­åri­ge ven, ka­pel­meste­ren Hen­rik Krogs­gaard.

Da Birte Tove sov stil­le ind lør­dag, holdt hun si­ne to børn Adam Brix og An­ne Ka­tri­ne Tove Brix i hån­den. En­de­lig fik den po­pu­læ­re sku­e­spil­ler fred for den syg­dom, som i åre­vis grad­vist hav­de øde­lagt hen­des hel­bred.

Birte Tove dø­de af syg­dom­men sk­lero­se, som er en neu­ro­lo­gisk syg­dom, hvor krop­pens im­mun­for­svar går til an­greb på ner­ve­cel­ler­ne i cen­tral­ner­ve­sy­ste­met. Nog­le op­le­ver så­kald­te ’ an­greb’ af fø­le­for­styr­rel­ser, syns­pro­ble­mer el­ler lam­mel­ser. Mens an­dre op­le­ver en grad­vis for­vær­ring, hvor de over en år­ræk­ke bli­ver me­re og me­re in­va­li­de­re­de. Så­dan var til­fæl­det med Birte Tove.

I åre­vis holdt hun syg­dom­men skjult, for­di hun fak­tisk hav­de det godt på trods af syg­dom­men. Og dét var li­ge præ­cis der­for, Birte Tove ik­ke øn­ske­de at for­tæl­le, at hun var syg. Fun­ge­re­de og vil­le ik­ke yn­kes » Hun fun­ge­re­de jo fint. Og hun vil­le frem for alt ik­ke yn­kes, « for­tæl­ler ven­nen gen­nem man­ge år, ka­pel­me­ster Hen­rik Krogs­gaard, til BT om år­sa­gen til, hvor­for Birte Tove skjul­te sin syg­dom.

Hun var kvin­den, der fik mangt et man­de­hjer­te til at ban­ke hur­ti­ge­re den­gang i 1970er­ne, hvor den blon­de og na­tur­ligt køn­ne Birte Toves kon­tra­fej pry­de­de ad­skil­li­ge dren­ge­væ­rel­ser og fængsels­cel­ler i det gan­ske land. For Birte Tove var smuk på den uskyl­di­ge og na­bo­ens­dat­ter- ag­ti­ge må­de. Fak­tisk var Birte Tove så fint skabt, at det var hen­des fi­gur, da­ti­dens voks­man­nequi­ner blev skabt ef­ter. Men Birte Tove var me­get me­re end en smuk kvin­de.

Da syg­dom­men ram­te hen­de for år til­ba­ge, tog den sy­geple­jer­skeud­dan­ne­de Birte Tove di­ag­no­sen med op­rejst pan­de. For hun var uku­e­lig, og hen­des hu­mo­ri­sti­ske sans gjor­de, at hun ik­ke lod sig slå ud. Der­for ane­de in­gen, at Birte Tove fak­tisk led af en død­brin­gen­de syg­dom, der for to- tre år si­den tvang hen­de i en kø­re­stol.

Det be­kræf­ter Birte Toves to børn, Adam Brix og An­ne Ka­tri­ne Tove Brix, som og­så for­tæl­ler, at de­res mor of­te af­fær­di­ge­de sin syg­dom med, at der var an­dre, som hav­de det me­get vær­re end hun.

» Hun gik tit me­re op i ting, hun så el­ler hør­te i nyhe­der­ne, og syn­tes det var fryg­te­ligt, « for­tæl­ler Adam Brix til BT.

Sam­men med sin sø­ster for­tæl­ler han om mo­de­rens sid­ste tid til BT.

En af de sid­ste gan­ge, Birte Tove vi­ste sig i of­fent­lig­he­den, var til gre­vin­de An­ne Dor­te af Ro­sen­borgs be­gra­vel­se i Lyng­by Kir­ke i ja­nu­ar 2014. Den­gang sad hun i rul­le­stol, og selv om syg­dom­men hav­de sat sit præg på den tid­li­ge­re blon­de skøn­hed, hav­de Birte Tove be­stemt ik­ke gi­vet op.

» Der var en mod­stand mel­lem hen­des syg­dom og hen­de selv. Selv om hun kun­ne ha­ve det dår­ligt pga. syg­dom­men, kun­ne hun sta­dig væ­re i godt hu­mør, « hu­sker Adam Brix. Be­holdt hu­mø­ret til det sid­ste Så­dan hav­de Birte Tove det og­så til al­ler­sidst. For selv om hun i man­ge år ik­ke mær­ke­de me­get til sin syg­dom, så blev hun me­get syg til sidst.

» Vi har jo vidst, at på et tids­punkt vil­le syg­dom­men ta­ge over. Men vi har haft hen­de i man­ge år, og det skal vi ba­re væ­re tak­nem­me­li­ge for. Vi har væ­ret hel­di­ge, at hun kun­ne le­ve godt så læn­ge, « si­ger An­ne Ka­tri­ne Tove Brix, mens hen­des bror til­fø­jer:

» Selv hvis hun hav­de det, hun kald­te for en dår­lig dag, kun­ne hun sta­dig gri­ne og væ­re hu­mo­ri­stisk, « be­skri­ver Adam Brix sin mors sid­ste tid.

Den til­brag­te Birte Tove i sin tre­væ­rel­ses lej­lig­hed i Hol­te. Her be­søg­te ven­nen Hen­rik Krogs­gaard hen­de for en må­ned si­den.

» Hun hav­de et lu­ne og et hu­mør, selv den sid­ste gang jeg be­søg­te hen­de, hvor hun var me­get syg, da var hun i et fan­ta­stisk hu­mør, Der lå hun ik­ke i sen­gen, hun skul­le jo op og ry­ge sig en ci­ga­ret. Det var Bir­tes stør­ste last. Men det var en slem syg­dom, som hun var me­get hårdt an­gre­bet af til sidst. Og selv om det al­tid er for­fær­de­ligt, når folk dør, er det og­så godt. For på et tids­punkt bli­ver det uvær­digt. Jeg sy­nes, det var godt, hun fik fred, « si­ger Hen­rik Krogs gaard til BT.

Birte Tove ef­ter­la­der sig ud­over si­ne to voks­ne børn og­så tre bør­ne­børn, hvoraf den æld­ste er syv år.

AR­KIV­FO­TO: SVEND AA­GE MOR­TEN­SEN

I 1970er­ne var Birte Tove ind­be­gre­bet af en­hver dren­gedrøm. Men den blon­de skøn­hed skjul­te i åre­vis, at hun led af syg­dom­men sk­lero­se, som hun dø­de af i lør­dags, 71 år gam­mel.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.