Skyl ned med gam­mel dansk

Po­li­tisk

BT - - DEBAT - Di­rek­tør i kom­mu­ni­ka­tions­bu­reau­et BY SERUP

Tre­part­s­for­hand­lin­ger­ne er knap nok kom­met i gang, før be­kym­rin­ger­ne for, at de dan­ske­re, der har væ­ret det i lang tid, kan kom­me bag i kø­en. Hvad har ud­løst den de­bat? ’ Si­tu­a­tio­nen’. Det ska­ber ud­for­drin­ger på en lang, lang ræk­ke punk­ter - ik­ke mindst øko­no­misk - at der er kom­met så man­ge nye an­sig­ter til Dan­mark på kort tid. Men helt ak­tu­elt har tre­part­s­for­hand­lin­ger­ne rejst spørgs­må­let: Når man sæt­ter så me­get i gang for at få nye dan­ske­re i job, hvad så med de gam­le dan­ske­re? Det er en be­kym­ring, som LO- for­mand Lizet­te Ris­gaard adres­se­rer di­rek­te, og som og­så Sfor­mand Met­te Fre­de­rik­sen er in­de på. Og spørgs­må­let fi k ek­stra ilt, da stats­mi­ni­ste­ren i den for­gang­ne uge sag­de, at han vil­le be­løn­ne kom­mu­ner­ne for at få fl ygt­nin­ge i job med en bonus på kr. 25.000. Straks eft er fulg­te spørgs­må­let: Hvor­for får de ik­ke så­dan en bonus for at få en gam­mel dan­sker i job?

Det kun­ne man så­dan set ro­ligt love kom­mu­ner­ne, for hver per­son - ny el­ler gam­mel dan­sker - man fl yt­ter fra pas­siv for­sør­gel­se til ak­tiv be­skæft igel­se, gi­ver over­skud. Bå­de for den en­kel­te og for sam­fun­det. Men det sto­re reg­ne­styk­ke for ny­til­kom­ne ser desvær­re no­get me­re dystert ud end for gam­le dan­ske­re - alt­så dan­ske­re, der er gam­le i na­tio­na­li­tet, ik­ke al­der.

Fag­be­væ­gel­sen er selv­føl­ge­lig be­vidst om, hvem der be­ta­ler de­res løn

Hvad kan gam­mel- dan­ske­re kom­me bag i kø­en til?

Det er svært at gi­ve et kom­plet over­blik, men der er åben­ly­se ud­for­drin­ger i for­hold til job og bo­lig. På sigt kan vift en dog fol­des ud til fl ere om­rå­der - f. eks. prak­tik­plad­ser - som der i for­vej­en mang­ler tu­sind­vis af. Og så har vi slet ik­ke be­rørt det pres, der føl­ger på dag­in­sti­tu­tio­ner, sko­ler m. m. Har gam­mel- dan­ske­re no­get at fryg­te? Den en­kel­te kan godt bli­ve be­rørt di­rek­te, hvis man f. eks. er på kan­ten af ar­bejds­mar­ke­det, som det populært hed­der. Men set i det sto­re sam­fund­s­per­spek­tiv, så pe­ger reg­ne­styk­ker­ne ret en­ty­digt på, at den bed­ste - for ik­ke at si­ge tvin­gen­de nød­ven­di­ge - in­ve­ste­ring lig­ger i at få nye dan­ske­re i ar­bej­de. El­ler som min gam­le mor har lært mig om pri­va­tø­ko­no­mi: man skal be­ta­le den dy­re­ste gæld først.

Ved fag­be­væ­gel­sen og So­ci­al­de­mo­kra­ter­ne ik­ke det?

Jo, be­stemt. Men fag­be­væ­gel­sen er selv­føl­ge­lig be­vidst om, hvem der be­ta­ler de­res løn. Det gør med­lem­mer­ne, som er gam­mel- dan­ske­re, der for­ven­ter, at Lizet­te Ri­is­gaard og co. va­re­ta­ger de­res in­ter­es­ser. Med­lem­mer­ne vil be­hol­de de­res job og ha­ve le­di­ge kol­le­ger i ar­bej­de. Det er nært, og det er per­son­ligt. Og der­for fl yt­ter det stem­mer. Det ved So­ci­al­de­mo­kra­ter­ne bed­re end de fl este. Det er selv­føl­ge­lig og­så i med­lem­mer­nes in­ter­es­se, at Dan­mark kan op­ret­hol­de det vel­færds­sam­fund, som bl. a. fag­be­væ­gel­sen har stor ære af at ha­ve væ­ret med til at ud­vik­le. Men den mål­sæt­ning er me­re ab­strakt og fj ern. Der­for er den og­så uen­de­ligt me­get svæ­re­re at hånd­te­re. Det kræ­ver le­der­skab. Kan fag­be­væ­gel­sen le­ve­re det le­der­skab? Ja, hvis den vil. Men det er selv­føl­ge­lig og­så et spørgs­mål om at fø­le sig sik­ker på, at det sam­let set en­der i et ri­me­ligt re­sul­tat - ik­ke mindst for gam­mel­dan­sker­ne. Det er in­ter­es­sant at se, hvor Lizet­te Ris­gaard som ny LO- for­mand læg­ger snit­tet. Hun er mest kendt for at so­li­da­ri­se­re med ’ man­den ( M/ K) på gul­vet’. Det er al­tid et po­si­tivt skuds­mål, men i sam­men­hæng med tre­part­s­for­hand­lin­ger er det ik­ke nød­ven­dig­vis godt nyt for re­ge­rin­gen. Re­ge­rin­gen og cen­tra­lad­mi­ni­stra­tio­nen har nem­me­re ved at ta­le med folk som FTF- for­mand Ben­te Sor­gen­frei, for­di

hun er en ’ the big pi­c­tu­re’- ty­pe. Hvor er ar­bejds­gi­ver­ne? Ar­bejds­gi­ver­ne skal og­så va­re­ta­ge de­res med­lem­mers in­ter­es­ser. Der­for er f. eks. Dansk In­du­stri mest op­ta­get af en de­bat om højt kva­li­fi ce­ret uden­land­sk ar­bejds­kraft . Det har de sto­re dan­ske virk­som­he­der brug for - og det er den pris, ar­bejds­gi­ver­ne vil ha­ve be­talt for at gø­re no­get ved de pro­ble­mer, der skal lø­ses fra bun­den af ar­bejds­mar­ke­det. Det sprin­gen­de spørgs­mål er i vir­ke­lig­he­den ik­ke, om fag­be­væ­gel­sen får no­get opkva­li­fi ce­ring og ar­bejds­gi­ver­ne no­get på uden­land­sk ar­bejds­kraft , men der­i­mod, om vi får skabt en ny brun bund på det dan­ske ar­bejds­mar­ked, mens re­sten af det dan­ske ar­bejds­mar­ked fort­sæt­ter som hidtil. I fag­be­væ­gel­sen vil man skul­le skyl­le den ned med gam­mel dansk!

Po­li­tisk kom­men­ta­tor

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.