Fle­re og fle­re voks­ne får AD­HD- di­ag­no­se

BT - - SUNDHED -

an­dre sø­ger hjælp på grund af ufor­klar­lig stress og angst­symp­to­mer, og an­dre igen hen­ven­der sig, for­di de­res om­gi­vel­ser si­ger, at de er for im­pulsi­ve, op­fa­ren­de og utå­l­mo­di­ge. En­de­lig op­da­ges nog­le til­fæl­de, når de kom­mer i fængsel.

Arv kan iføl­ge pro­fes­sor Per Ho­ve Thomsen for­kla­re ca. 80 pro­cent af al­le AD­HD- til­fæl­de. Re­sten er mil­jø­mæs­si­ge fak­to­rer som over­dre­ven ryg­ning el­ler al­ko­ho­lind­tag un­der gravi­di­te­ten, for tid­lig fød­sel el­ler ilt­man­gel un­der føds­len.

» Det er re­la­tivt nyt, at vi er ble­vet klar over, at for de fle­stes ved­kom­men­de fort­sæt­ter van­ske­lig­he­der­ne fra barn­dom­men ind i vok­se­nal­de­ren, « for­kla­rer psy­ko­log Dor­te Damm, spe­ci­a­list i be­hand­ling af AD­HD hos børn og voks­ne. Som en skol­det skid » Det vi­ser sig før­ste gang i barn­dom­men, men symp­to­mer­ne æn­drer sig med al­de­ren. Syg­dom­men bli­ver me­re ’ stil­le’ og knap så iøj­ne­fal­den­de hos voks­ne, for­di hy­perak­ti­vi­te­ten af­ta­ger. De sprin­ger ik­ke læn­ge­re rundt som en skol­det skid he­le ti­den. Der­for kan de voks­ne med AD­HD væ­re svæ­re at få øje på, « si­ger Per Ho­ve Thomsen.

Iføl­ge pro­fes­soren vi­ser un­der­sø­gel­ser, at fre­kven­sen for skils­mis­ser, jobs­kift el­ler ar­bejds­løs­hed er hø­je­re hos voks­ne med AD­HD.

» De slås med sto­re over­bliks­van­ske­lig­he­der og har svært ved at struk­tu­re­re de­res dag, « for­tæl­ler Per Ho­ve Thomsen.

Ty­pisk får de ik­ke ryd­det op, kom­mer of­te for sent, mi­ster den rø­de tråd i sam­ta­ler, får tan­ke­myl­der og bli­ver hur­ti­ge­re stres­se­de end an­dre.

» Åb­ne kon­tor­land­ska­ber er en af fle­re van­ske­li­ge be­tin­gel­ser, der ty­pisk kan gø­re ud­sla­get for, om voks­ne kan kla­re sig på ar­bejds­mar­ke­det med AD­HD el­ler ej. De­res ev­ne til at fil­tre­re støj og ude­luk­ke visu­el­le for­styr­rel­ser er dår­li­ge­re. De kan ik­ke ba­re la­de som in­gen­ting, « for­kla­rer psy­ko­log Dor­te Damm. Bli­ver nemt en­som­me Sam­ti­dig vir­ker de of­te flyv­ske, og man­ge er op­fa­ren­de. Der­for bli­ver an­dre men­ne­sker of­te ir­ri­te­re­de på dem og træk­ker sig.

» Rig­tig man­ge voks­ne med AD­HD op­le­ver at bli­ve me­get en­som­me. De vil ger­ne væ­re sam­men med an­dre, men de mi­ster fo­kus, snak­ker for me­get el­ler kom­mer til at ke­de sig og kig­ge den an­den vej, når an­dre ta­ler, « for­kla­rer Dor­te Damm.

Men sto­re dan­ske re­gi­ster­un­der­sø­gel­ser vi­ser iføl­ge Per Ho­ve Thomsen og­så, at kon­se­kven­ser­ne of­te er end­nu vær­re, hvis AD­HD’en er me­get ud­talt. Det for­hø­jer ri­si­ko­en for kri­mi­na­li­tet, stof­mis­brug, al­ko­ho­lis­me og tid­lig død på grund af ulyk­ker og vold.

Ved stof­mis­brug er der for­ment­lig ta­le om en vis form for selv­me­di­ci­ne­ring, for­kla­rer pro­fes­soren:

» De sø­ger ty­pisk en stør­re in­dre ro ved at ind­ta­ge stof­fer el­ler al­ko­hol. «

Med den ret­te be­hand­ling kan de AD­HD- ram­te voks­ne dog øge de­res livskva­li­tet be­trag­te­ligt. Me­di­cin, terapi, op­lys­ning og stør­re struk­tu­re­ring af hver­da­gen er ef­fek­tivt.

» De fø­ler sig min­dre uro­li­ge og an­spænd­te. De får bed­re so­ci­a­le re­la­tio­ner og er fø­lel­ses­mæs­sigt min­dre svin­gen­de. De bli­ver ge­ne­relt bed­re til at fun­ge­re i dag­lig­da­gen og på ar­bejds­plad­sen, « for­kla­rer Per Ho­ve Thomsen.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.