’ Det er noget pjat at skamme sig’

Jeg vil gerne være stolt af Danmark. Men det er svært. Vi er et af verdens mest velhavende lande, og alligevel vil vi stille os op foran mennesker, der er i den mest sårbare situation, man kan forestille sig og har rejst i ugevis, og diskutere med dem, om deres guldkæde har sentimental værdi eller ej. Det er frastødende. Vi taler om mennesker, der har mistet alt Jeg er ikke stor fan af den regering, vi har for tiden, og flygtningedebatten synes jeg er voldsom. Vi lever i en kompliceret tid, hvor vi skal gøre os umage med at være menneskelige og generøse og løse det her på den bedst mulige måde. Jeg synes godt, vi kan skamme os over, at vi laver love, hvor vi skal tage ejendele fra folk, der har rejst langt for at komme hertil Jeg skammer mig over at være dansker og ville ønske, at vore politikere ville gå mere ind for at dele med andre end at ydmyge mennesker. Jeg skammer mig over det danske ansigt udadtil, og jeg skammer mig over den skræmmekampagne, der har været i gang. Men bag det politiske liv findes stadig en befolkning af godhjertede mennesker Jeg er stolt over mit land. At vi sammen med Tyskland er dem, som tager bedst mod flygtninge. Og Danmark, I skal fandeme tage jer sammen. Engang havde I brug for at flygte fra jeres land, og det er ikke længe siden. Tag jer sammen! Lige nu står Danmark altså med nogle – undskyld mig – politiske værdier, der sender nogle rigtig, rigtig grimme signaler ud i verden. Jeg skammer mig over at skulle sige, at jeg kommer fra et land, der skulle stå for de værdier Jeg er dybt uenig i dele af regeringens politik, men jeg skammer mig bestemt ikke over at være dansker