’ En­gang te­ste­de de mig for, om jeg snød med min al­der’

BT - - SUPER LIGA - FORSVARSKLIPPEN

Hvor­dan var dit liv i Bra­si­li­en, in­den du blev pro­fes­sio­nel fod­bold­spil­ler?

» Da jeg var lil­le, bo­e­de jeg på en gård i min by. Jeg stod op klok­ken fem om mor­ge­nen og gik syv ki­lo­me­ter hver mor­gen for at føl­ge mi­ne fætre og ku­si­ner i sko­le, for­di jeg var et af de æl­dre børn i fa­mi­li­en. Så tog jeg cyk­len for at cyk­le til træ­ning tre gan­ge om ugen. Jeg skul­le til en an­den by, der lå en ti­me fra min egen by. Når jeg var fær­dig med at træ­ne, kør­te jeg hjem, og så var klok­ken ni om af­te­nen. En­gang imel­lem græd min mor. « Hvor­for græd din mor?

» For­di det var hårdt for mig. Jeg skul­le føl­ge mi­ne fætre og ku­si­ner i sko­le, selv gå i sko­le, træ­ne fod­bold og be­væ­ge mig mel­lem fl ere by­er. Og jeg fi k kun fem ti­mers søvn hver nat. « Hvor­dan blev du fun­det som fod­bold­spil­ler?

» Jeg fi k min før­ste mu­lig­hed for at spil­le i en stør­re klub, da en

Alt an­det end

Man­dag 15. fe­bru­ar scout kom ud at kig­ge på mig. Han holdt øje med mig, og så gav han mig en mu­lig­hed. Det var her, min fod­bold­hi­sto­rie be­gynd­te. Eft er to da­ges træ­ning fi k jeg en aft ale med klub­ben fra ho­ved­sta­den i min provins. Jeg blev hur­tigt en af de vig­tig­ste spil­le­re for klub­ben. Vi vandt en tur­ne­ring, hvor jeg var an­fø­rer. Så blev jeg ryk­ket op til de æl­dre dren­ge, da jeg var 16 år, og de var 18 år. Og her kom der en scout, som holdt øje med mig. Han sør­ge­de for, at jeg kom til prø­ve­træ­ning, og så træ­ne­de jeg to uger un­der Lou­is van Gaal i AZ Alk­maar. « Hvor­dan kom kon­trak­ten med AZ Alk­maar i hus?

» Jeg blev in­vi­te­ret til­ba­ge til AZ Alk­maar, så jeg træ­ne­de tre uger med dem, hvor­eft er jeg tog til­ba­ge i tre må­ne­der. Så­dan kør­te det, indtil jeg fyld­te 18 år, hvor jeg skrev un­der på en kon­trakt og skift ede til AZ Alk­maar. « Man­ge af de bra­si­li­a­ne­re, der kom­mer til Eu­ro­pa er kendt for de­res fi nur­lig­he­der og dri­blin­ger, mens du er en for­svars­spil­ler, der er ag­gres­siv og ta­ck­ler. Var du ham, der spar­ke­de al­le drib­ler­ne ned, da du var dreng?

» Tjaa, da jeg spil­le­de en tur­ne­ring i Bra­si­li­en, var jeg ut­ro­lig fy­sisk stærk og hurtig. Det hjalp mig, for­di jeg var me­get stær­ke­re og stør­re end spil­ler­ne på min egen al­der. Det var en stor for­del. En­gang te­ste­de de mig og min krop for at fi nde ud af, om jeg hav­de snydt med min al­der. De un­der­søg­te, hvad jeg spi­ste, men da de så mi­ne seks on­k­ler, som er me­get sto­re, kun­ne de se, at det lå til fa­mi­li­en. Jeg spil­le­de sam­men med mi­ne on­k­ler, da jeg var lil­le, og de gik hårdt til mig, så jeg blev stær­ke­re og stær­ke­re og stær­ke­re. «

Tirs­dag 16. fe­bru­ar Hvem er dit stør­ste idol?

» So­cra­tes. Dok­to­ren. Jeg kun­ne li­de den må­de, han spil­le­de på. Hans stil. Han var midt­ba­ne­spil­ler, og han var ele­gant. Jeg så ham ik­ke spil­le så me­get, men jeg så nog­le vi­deo­er, og hver gang kun­ne jeg li­de hans stil. Han var ele­gant med bol­den, og han hav­de al­tid et godt øje for si­ne med­spil­le­re. Han hav­de og­så en smuk hi­sto­rie. Han hav­de man­ge pro­ble­mer uden for ba­nen, men han var god til fod­bold. Hvis du ik­ke spil­le­de fod­bold, hvad vil­le du så la­ve?

» Jeg tror, jeg vil­le ha­ve væ­ret land­mand, for­di min fa­mi­lie har en ka­kao- farm. Jeg hjalp lidt til på far­men, da jeg var lil­le, men ik­ke så me­get, for­di jeg skul­le ta­ge mig af mi­ne fætre og ku­si­ner. « Hvad er dit bed­ste barn­doms­min­de?

» At jeg kun­ne hjæl­pe min fa­mi­lie. At jeg kun­ne ta­ge mig af de yn­gre i fa­mi­li­en. De gav mig an­svar som helt ung, og det var godt, for det har lært mig me­get. Det har

Ons­dag 17. fe­bru­ar

I går gjort mig til den per­son, jeg er i dag. « Hvad skal du al­tid ha­ve med til­ba­ge, når du har væ­ret hjem­me og be­sø­ge Bra­si­li­en?

» Jeg ta­ger al­tid ka­ka­obøn­ner med til­ba­ge. Jeg ta­ger fi re el­ler fem pak­ker med til­ba­ge, og de hol­der i to- tre uger. « Hvor­når sav­ner du al­ler­mest Bra­si­li­en?

» Min fa­mi­lie er al­tid sam­men ved høj­ti­der­ne. Til jul er vi 40 men­ne­sker hos mig, og det er her, jeg sav­ner min mor og min fa­mi­lie. Vi sky­per me­get, når de er sam­men. Og det er her, jeg sav­ner min fa­mi­lie. « Har du en fa­mi­lie med til Dan­mark og­så?

» Nej, men jeg har en ple­je­fa­mi­lie i Hol­land, der hjalp mig me­get. Ko­nen var bra­si­li­a­ner, og de tog sig af mig som en søn. Da min kon­trakt løb ud i AZ Alk­maar, hjalp de mig ind på et af de bed­ste ho­spi­ta­ler i

I dag Hol­land for at få tjek­ket mit knæ en gang me­re. Jeg hav­de brug for en ny ope­ra­tion i knæ­et, og de be­tal­te for den og for fy­si­o­te­ra­pi i Hol­land. Ef­ter et halvt år kom jeg til FC Nord­s­jæl­land til prø­ve­træ­ning i en uge i 2012, men jeg var ik­ke i form, og jeg mang­le­de ti­m­ing. Så jeg fi k ik­ke en kon­trakt på det tids­punkt, og så tog jeg til­ba­ge til Hol­land, in­den jeg tog til Tren­cin og fi k en kon­trakt. Eft er tre år var jeg kå­ret til den bed­ste for­sva­rer i liga­en to gan­ge, og så blev jeg solgt til FC Nord­s­jæl­land. « Hvem er din bed­ste ven i Dan­mark?

» Jeg har to. Der var Bru­nin­ho, men nu har jeg Sta­no ( Lo­bot­ka, red.) og Phi­lip. Han ar­bej­der i receptionen på ho­tel­let ved Farum Park. Jeg bo­e­de der i de tre før­ste må­ne­der, det kan godt bli­ve lidt ensomt, og så tal­te vi me­get sam­men. Phi­lip hjalp mig me­get. «

I mor­gen

BT tæl­ler ned til Superliga- start i de sid­ste 12 da­ge op til for­år­spre­mi­e­ren 26. fe­bru­ar. Her sæt­ter vi fo­kus på en ho­ved­per­son i hver klub med spørgs­mål, der hand­ler om ’ alt an­det end 4- 4- 2’.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.